Sådan kommer du igennem de varme nætter

Hede nætter

Sådan klarer du de hede sommernætter

De fleste nyder, når solen skinner på en varm sommerdag - men de hede nætter kan være lidt af en prøvelse.

Sommervarmen nyder vi – lige indtil det bliver aften, og vi skal i seng. De fleste kender de nætter, hvor man vender og drejer sig, uden at kunne finde ro, fordi det simpelthen er for varmt.

1. Få den ideelle sovetemperatur

– I første omgang handler det om at få temperaturen i soveværelset ned. Så rul ned for gardinerne i løbet af dagen, så solen ikke skinner ind, siger søvnekspert fra Center for stress og trivsel Mikael Rasmussen til eb.dk.

2. Sørg for det rigtige soveudstyr

Den ideelle sovetemperatur er 18 grader, og derfor er det også vigtigt at have dynetypen med i sine overvejelser.

Dyner fås naturligvis i varierende kvalitet, og du kan med fordel købe en, der er svedabsorberende.

Nogle foretrækker sommerdyner, andre vinterdyner, men uanset hvad, skal det helst være lidt køligt, dér hvor du sover, fordi man bruger ekstra energi på at komme af med varmen.

Gem dit polyester, silke og satin langt væk i skuffen, og find det gode, lette bomuldssengetøj frem. Let bomuld er lettere for huden at ånde igennem.

3. Tag et koldt bad inden sengetid

Det er også en god ide at tage et koldt bad, før du går i seng. På den måde får du kropstemperaturen til at falde. Du kan også drikke koldt vand, men så er der en øget chance for, at du skal op i løbet af natten.

4. Læg dine lagner i fryseren

Ja, det er faktisk en god ide. Læg dine lagner i en plastikpose og smid dem i køleskabet eller fryseren lidt før sengetid. De kolde lagner kan hjælpe dig med at køle ned, inden du lægger dig til at sove. Løsningen er kortsigtet, da kroppen hurtigt vil varme lagnerne op, men det kan hjælpe dig til at falde i søvn.

5. Luk døre og vinduer i varmen

Husk at tjekke vejrudsigten, så du er forberedt på, om der er varme sommernætter på i horisonten. Og forbered dig på de hede nætter ved at holde døre og vinduer lukket, når det er allervarmest.

Så mindsker du også muligheden for, at solens stråler varmer dit hjem op. Da de fleste boliger er velisolerede, er det bedst at holde døre og vinduer lukket. Varmen har nemlig lige så svært ved at slippe ind, som den har ved at slippe ud. Så hvis der er varmere udenfor end indenfor, skal du ikke lufte ud.

Prøv med aircondition

Trænger du til at blive kølet ned i løbet af dagen også? På Experimentarium har vi herlig aircondition over hele huset, så der er en behagelig temperatur, når du har brug for en pause fra solen og tager på Experimentarium og leger.

Tjek vores åbningstider og køb billetter hjemmefra.

Mere sommerviden