Kig forbi

Sådan booker du skolebesøg på Experimentarium

Vi glæder os til at byde jer velkommen på Experimentarium. Læs mere om priser og vilkår for skolebesøg her.

Skolebilletter

Skolebilletter koster 50 kr. pr. elev. 1 lærer følger gratis med 8 elever.* Lærere derudover betaler almindelig entrépris, 195 kr.

* Specialskoler og specialklasser kan medbringe 1 lærer gratis pr. elev. I skal blot medbringe dokumentation med stempel og underskrift fra skolens leder, hvor det fremgår, at I er en specialskole eller specialklasse.

Hvem kan købe skolebilletter?

Skolen skal være en grundskole eller en ungdomsskole med fuldtidsundervisning, der varetager undervisning af børn og unge under 18 år, og som indgår under Folkeskoleloven.

Ungdomsuddannelserne STX/HF, HTX, HHX og EUX kan også købe skolebilletter.

Voksne elever fra VUC, tekniske og grafiske skoler, landbrugsskoler (gælder ikke EUX), handelsskoler, social- og sundhedsuddannelser, professionshøjskoler, sprogskoler, STU med flere skal betale almindelig voksenbillet.

SFO’er, børneinstitutioner og fritidshjem kan ikke købe skolebilletter. Se information om institutionsbilletter.

Skoleårskort

Med skoleårskort er prisen 25 kr. pr. elev indskrevet på skolen. Har skolen mindre end 100 elever koster årskortet 2.500 kr. Ved besøg med skoleårskort følger 1 lærer gratis med 8 elever. Lærere derudover betaler almindelig entrépris, 195 kr.

Hvem kan købe skolekort?

Skolen skal være en grundskole eller en ungdomsskole med fuldtidsundervisning, der varetager undervisning af børn og unge under 18 år, og som indgår under Folkeskoleloven.

Læreren skal have tilmeldt klassen via bookingformularen.

Bestilling af årskort

Send en mail til webshop@experimentarium.dk med følgende oplysninger:

  • Skolens navn
  • Skolens adresse
  • Skolens telefonnummer
  • EAN nr.
  • CVR nr.
  • Antal registrerede elever på skolen
  • E-mail til fakturering

Vilkår for skolebesøg

  • Alle skoler skal booke deres besøg, inden de kommer. Det gælder både skolermed skoleårskort og skoler uden skoleårskort.
  • Skolebilletter og skoleårskort kan kun benyttes på hverdage med gyldig forhåndsbooking.
  • Som lærer kan du komme på forberedelsesbesøg mod fremvisning af en gyldig forhåndsbooking.
  • Skolebilletter og skoleårskort kan ikke benyttes i weekender, på helligdage, i ugerne 7 og 42, i påske-, bededags- og pinseferierne, i skolesommerferien fra sidste lørdag i juni til medio august, samt juleferien.
  • Ved forsøg på misbrug af skolebilletter og skoleårskort, vil gruppen blive bortvist, og der vil blive sendt faktura til skolen med opkrævning af fuld entré.
  • Eventuelle overskydende billetter vil blive refunderet.

Skoleværksteder

Experimentariums skoleværksteder er læring på den aktive måde. Vores forløb i skoleværkstederne kører på alle skoledage. Læs om vores skoleværksteder.

Læs også: FAQ om skolebesøg

Mere til skoler