Sne er hvidt, fordi snefnug består af utallige små iskrystaller med takkede overflader, som reflekterer alle farverne i sollyset i alle retninger; da alle bølgelængder reflekteres ligeligt, ser vi det som hvidt lys.

Ved -60°C dør cellerne næsten øjeblikkeligt, men bare rolig - vi når sjældent så lav en temperatur i kroppen under normale forhold, så længe vi er beskyttet.

Det bliver mørkere om vinteren, fordi Jordens akse hælder, så den nordlige halvkugle vender længere væk fra Solen. Dette resulterer i kortere dage, lavere solhøjde og dermed mindre direkte sollys og energi.

Inden i hvert snefnug er der en partikel, en såkaldt nukleator, som iskrystallerne er vokset på. Og ofte er det bakterier, der gemmer sig inde i snefnuggene. For at iskrystaller kan opstå, skal der nemlig enten være meget koldt - eller også kræves der en nukleator. Det er partikler, som fx støvkorn, pollen og specielt bakterier, der på grund af deres overflade, gør det lettere for iskrystallerne at opstå. Tænk på det, næste gang du overvejer at smage på den hvide sne...

Det største snefnug, der nogensinde er registreret, var angiveligt 15 tommer bred (ca. 38 cm) og blev fundet i Montana i 1887, selvom det sandsynligvis var en klump af mange snefnug, der var klumpet sammen, snarere end et enkelt fnug.

Koldt vejr kan faktisk booste dit immunforsvar og hjælpe med at forbrænde flere kalorier, da din krop arbejder hårdere for at holde sig varm.

Alkohol kan faktisk få dig til at fryse mere, fordi den udvider blodkarrene tæt på huden (vasodilation), hvilket giver en følelse af varme. Det får i virkeligheden kroppen til at miste kernetemperatur hurtigere, og forstyrrer kroppens temperaturregulering, især om natten. Så selvom du føler dig varm indeni, bliver du koldere på ydersiden, hvilket kan føre til kulderystelser og frysen.

Når iskrystaller dannes er det altid med 6 kanter, hvor hver kant er 60 grader. Når vandmolekylerne sætter sig herpå, kan de finde på at vandre rundt. De søger ofte henimod kanter og hjørner, da der her er mulighed for at have flere bindinger til krystallen. Dét er netop medvirkende til iskrystallens smukke struktur.

Polarræve skifter pelsfarve efter årstiden for at kamuflere sig. Om vinteren er pelsen tyk og hvid, som smelter sammen med sneen, mens den om sommeren bliver tyndere og brunlig eller grå for at passe til tundraens klipper og vegetation, hvilket hjælper dem med at jage og undgå rovdyr.

Frost (Frozen) vandt to Oscars ved Oscar-uddelingen i 2014 (den 86. uddeling), hvor den blev anerkendt for Bedste animationsfilm (Best Animated Feature Film) og for den bedst originale sang, "Let It Go" (på dansk: "Lad det ske").

Det koldeste land er Rusland (Sibirien), specifikt landsbyen Ojmjakon, som anses for at være det koldeste beboede sted på Jorden, selvom Antarktis er det koldeste kontinent med de absolut laveste temperaturer nogensinde målt. Antarktis har rekorden for den koldeste målte temperatur, mens Ojmjakon i Rusland har de laveste gennemsnitstemperaturer for beboede områder, ofte omkring -50°C om vinteren.

Under vinterbadning udsættes kroppen for et kuldechok. Det aktiverer nervesystemet og kan føre til frigivelse af dopamin og endorfiner i hjernen, som mange oplever som et mentalt kick og øget velvære bagefter.

Træer kan "eksplodere" af kulde, hvilket typisk manifesterer sig som en kraftig flænge i stammen, kendt som en frostrevne. Det sker når vandet i træets celler fryser og udvider sig under pludselige og ekstreme temperaturfald, især på solrige vinterdage efterfulgt af meget kolde nætter. Selvom træer normalt producerer en slags frostvæske, kan uventede kuldechok, især i tempererede klimaer som Texas, få træet til at revne med et højt smæld.

Mange oplever faktisk øget sult om vinteren, især trang til kulhydrater, hvilket skyldes kroppens reaktion på kulde og mangel på dagslys, som forstyrrer hormoner, der regulerer appetit og humør. Dette kan forveksles med eller være en del af vintertræthed (SAD), hvor kroppen forsøger at kompensere for manglende energi ved at ønske flere kalorier.

Aomori City i det nordlige Japan får mere sne end nogen anden større by på kloden, med et gennemsnitligt årligt snefald på 312 tommer (cirka 8 meter, eller 26 fod), som dækker borgerne i snedriver hver vinter, forårsaget af kolde vinde fra Sibirien, der opsamler fugt over Det Japanske Hav.