Tørke
Tørke opstår, når et område gennem længere tid ikke får tilstrækkeligt med nedbør. Sådanne situationer opstår hvert år i mange dele af verden, men alligevel er der stor forskel på konsekvenserne.
Tørke opstår, når et område gennem længere tid ikke får tilstrækkeligt med nedbør. Sådanne situationer opstår hvert år i mange dele af verden, men alligevel er der stor forskel på konsekvenserne.
Man kan opleve forskellige grader eller stadier af tørke, hvilket er betinget af vandmanglen i et område.
Når jorden tørrer ud, har den svært ved at optage vand. Det betyder, at hvis et område bliver udsat for tørke, vil jorden ikke kunne opsuge senere kommende regn. Regnen vil derfor løbe væk som overfladevand, og ikke være tilgængelig for planter og dyr (og mennesker).
Læs mere om oversvømmelser og tørkes konsekvenser for naturen
Lange tørkeperioder kan have enorme økonomiske, sociale, miljø- og helbredsmæssige konsekvenser. Dette er der set utallige eksempler på, både i de ’vestlige’ og rige samfund, men især i udviklingslande, hvor det ofte går hårdt ud over fattige befolkningsgrupper. Måler vi ud fra de økonomiske konsekvenser, har tørke formentlig været dyrest i Australien og USA, hvor landbruget mister enorme summer, når høsten slår fejl.
Lange, tørre perioder har også øget risikoen for store skovbrande, der har betydet anselige omkostninger for USA de seneste år. Som et udtryk for de menneskelige omkostninger ved tørke, har man i Australien konstateret en særlig høj selvmordsrate blandt landmænd i de år med udbredt tørke.
Hvis man fokuserer på de menneskelige omkostninger ved tørke, er Sahel-regionen, der ligger umiddelbart syd for Sahara-ørkenen i Afrika, formentlig det sted, hvor flest mennesker er blevet ramt i de seneste årtier. Siden 1970’erne har millioner af afrikanere været udsat for vand- og fødevaremangel på grund af en usædvanlig lang tørkeperiode, hvor der i skiftende grad er faldet markant mindre regn end normalt. Nogle forskere mener, at klimaforandringer forklarer dette skift, mens andre forskere betegner det som et udtryk for klimaets naturlige variation.
En ting er sikkert: Når tørke udtørrer marker og ødelægger høsten, kan konsekvensen være hungersnød og sygdomme. Der kommer let epidemier, fordi den lille smule vand, som er til rådighed, er snavset og fyldt af bakterier. Derudover har udsultede mennesker meget mindre modstandskraft over for sygdomme. Så langvarig tørke kan have katastrofale menneskelige konsekvenser.
FN’s nyeste klimarapport understreger, at vi skal op i gear. Generelt set forventes de, i forvejen tørre subtropiske områder, at blive tørrere, mens de mere fugtige troper forventes at blive vådere. Dette skyldes bl.a. en forventet ændring i nedbørsmønsteret, samt en øget fordampning over land pga. opvarmning.
Figuren viser jordens fire forskellige klimazoner. Det forventes, at de subtropiske områder (mørkegul) får mindre regn i fremtiden, mens de tropiske- (orange), tempererede- (lyse) og polare egne forventes at få mere regn.
Klimaforandringerne vil derfor øge risikoen for tørke i de subtropiske egne, heriblandt det nordlige Afrika, Australien og det sydlige USA, mens den umiddelbare risiko derimod mindskes i resten af verden. Mens Australien og USA forventes at være i stand til at tilpasse sig ændringerne, vil flere afrikanske lande formentlig blive endnu hårdere ramt, end de hidtil har været. De menneskelige konsekvenser som følge af klimaforandringerne afhænger dog i stor grad af, om vi bliver bedre til at tackle problemerne. Dette gælder også for den afrikanske befolknings fremtid, hvor den økonomiske og teknologiske udvikling vil spille en central rolle for fødevareproduktion samt adgangen til drikkevand.
Konsekvenser for naturen
– Isen smelter
– Oversvømmelser og tørke
– Biodiversitet
– Oceanerne
Konsekvenser for samfundet
– Konsekvenser for mennesket – globalt
– Landbruget
– Reduceret mængde vand og føde
– Tørke (denne side)
– Oversvømmelser
– Klimaflygtninge
– Sygdomme
– Klimatilpasning i Danmark
Reducering af konsekvenserne
– Skybrud: Land under vand
– Naturen
– Geoengineering
Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
Skrevet af PhD Thomas Birk, Geografisk Institut 10. maj 2010
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.