Gode idéer gør verden bedre
Her får du forskernes 5 bud på, hvordan du kan øve dig i at blive en endnu bedre idémager.
Nye idéer er et af de vigtigste råstoffer i alle samfund. Al innovation starter med en idé, og forskere har derfor undersøgt, hvordan vi får nye idéer. Det viser sig, at det er noget, alle kan lære og blive bedre til.
Gode tænkere har fem fremtrædende evner. Men øvelse gør mester, og vi andre kan træne de fem evner og blive bedre til at få nye, brugbare idéer.
Du skal være god til at associere – altså knytte vidt forskellige tanker sammen til nye idéer.
Det kan vi alle. Vi gør det hele tiden. Men gode tænkere skaber automatisk sammenhæng mellem mange flere forskellige slags ting og begreber. Det betyder, at de får flere idéer, som vi andre ikke får. Og så skal de bare vælge dem, der er bedst.
Det viser forskningen altså. Men den viser også, at vi alle kan lære at blive bedre til at associere.
Bliv god til at undre dig. Gode idéer kommer tit fra folk, som er gode til at stille spørgsmål.
Så det er bare med at komme i gang med at undre dig over alt, der er omkring dig. Altså, hvis du gerne vil få flere idéer.
Lad dig inspirere. Hvis du er god til at studere og tænke over, hvad andre gør - så får du også nemmere en god idé. Det er nemlig en god måde at blive inspireret.
Når du ser, hvad andre gør, så kommer du lettere til at fundere over, om du måske selv kunne gøre noget lignende… og så er vejen til en ny idé allerede kortere, end den var før.
Det er vigtigt at sætte sig til arbejdsbordet eller i værkstedet og prøve sig frem, hvis man skal få nye idéer. Det viser forskningen også.
Så vend verden på hovedet og prøv at gøre tingene på en ny måde.
Prøv dine idéer af på andre. Hør, hvad de synes. Gode idéer vokser tit ud af netværk. Og især blomstrer mange gode idéer frem mellem mennesker, som tænker forskelligt.
Så hvis du skal have en frodig have af nye idéer til at vokse frem, skal du gøde og vande dine tanker med andres forslag og påhit.
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.