Hvor blev sneen af?
Denne vinter er sneen igen blevet en (lille) del af det danske landskab. Men synet af sne bliver en større og større sjældenhed, ikke bare i Danmark men flere steder i Europa. Ser fremtiden fuldstændig snefri ud?
Lad det sne
Den friske duft af frost, høje snedynger og sprød knasen under fødderne. Det er vinter. Eller det var vinter? Måske vi skal til at ændre på vores opfattelse af hvad rigtig vinter er.
Vi får nemlig ikke lige så meget sne som i gamle dage. På blot 30 år har vi mistet en tredjedel af vores årlige dage med snedække i Danmark. I Alperne har snegrænsen rykket sig 3-400 meter op. Her spiller global opvarmning og højere temperaturer selvfølgelig ind. Men hvordan kan det være Alperne mister så meget sne, når de andre steder i verden stadig vælter sig i store snemængder?
Opskriften på sne
Opskriften på sne indeholder 2 hovedingredienser: frostgrader og fugt. Snefnug er iskrystaller, der dannes i de dele af en sky hvor temperaturen er mellem 5 og 20 graders frost. Men for at sne kan skabes, er der brug for vand. Derfor er fugtighed den anden hovedingrediens.
Betyder klimaforandringer mindre sne?
I hele verden er mængden af sne og isdække blevet reduceret på grund af global opvarmning. Men nogle steder mere end andre. En del af forklaringen er, at temperaturen ikke er steget lige meget alle steder i verden. I Alperne er gennemsnitstemperaturen steget dobbelt så meget sammenlignet med det globale gennemsnit, og derudover har Alperne ikke så meget fugtighed i atmosfæren, hvilket skyldes at de ligger længere væk fra de store havområder. Derfor får de heller ikke samme mængde nedbør, som The Rocky Mountains i Nordamerika eksempelvis gør.
Klimaforandringerne kan også skabe kraftigt snefald. Det virker måske ulogisk, men når kloden bliver varmere, fordamper der også mere vand ud i atmosfæren. Den damp skaber mere fugtighed, som resulterer i mere nedbør og derfor også mere sne. Forskerne mener også at smelteis fra Arktis køler havene ned. Det betyder at de kolde hav- og vindstrømme rejser længere sydpå og påvirker temperaturen i en koldere retning. Fænomenet finder sted i USA og Canada, der ofte oplever store snestorme og kraftige snefald. Vi kommer derfor til at se mere ekstremt snefald og flere snestorme i fremtid, mens snemængderne globalt set sandsynligvis bliver mindre.
Det er her det sner
Alperne ser altså mindre sne end nogensinde før. Men hvor skal man så hen for at stå i sne til knæene? Her får du tre steder i verden hvor det sner allermest og hvorfor – og et sted hvor det (overraskende nok) ikke sner.
Alaska
I USA’s absolut koldeste stat Alaska ligger byen Aleyska. Her falder der mellem 12 og 16 meter sne årligt. Et fænomen ved navn ’Pacific Decadal Oscillation’ (også kaldet PDO) er grunden til mange storme syd for Alaskas kyst. Det er de storme der står for de store mængder sne. PDO er et robust tilbagevendende mønster af hav-atmosfære, som kan bestå af enten varmt eller køligt overfladevand. Når overfladevandet er varmt, skabes der et konstant lavtrykscenter syd for Alaskas kyst, som opsamler storme. Stormene bliver blæst ind til Alaska af polare jetstrømme.
Britisk Columbia, Canada
Canadas mest vestlige stat Britisk Columbia er verdensberømt for sine mange ikoniske skiområder og ekstreme vejrforhold. I nogle af de mest snerige skiområder falder der i gennemsnit 8-9 meter om året. Det største snefald i landets historie var i 1974 i Lakelse Lake. Her faldt der svimlende 14 meter sne på en sæson. Mest af alt er Britisk Columbia besøgt af skientusiaster verden over, på grund af deres lettilgængelige offpiste terræn.
Skiløber på udkig efter uberørt sne i Britisk Columbia, Canada
Den bedste sne – kvantitet over kvalitet?
Skal ski eller snowboard under fødderne er den tørre puddersne, det de fleste drømmer om. Men hvor den bedste puddersne findes, er bredt diskuteret. Franskmændene har i mange år gjort krav på det, canadierne mener det er hos dem, og selv de ydmyge japanere hævder, at det er dem, der har det bedste ’pudder’. Men ægte puddersne er let og tør og har lav massefylde. Det falder derfor længere væk fra kysterne, hvor der er mindre fugt i atmosfæren. Dog medfører fugtigheden at der falder mere (men ’tungere’) sne tæt på kysterne. Så er spørgsmålet bare, om man foretrækker kvantitet over kvalitet?
Hokkaido, Japan
På Japans nordlige ø Hokkaido får de så enorme mængder sne, at de kan være svært at tro sine egne øjne. Kolde vinde fra Sibirien samler fugtighed op fra det Japanske Hav, og skyerne herfra smider en masse sne over Japan. Men Hokkaido får næsten altid mest. Et årligt snefald på 15 meter er ikke unormalt, og nogle vintre kan de nå helt op på 18-20 meter.
Antarktis: Her sner det ikke?
Snefald kræver fugtighed. Derfor kan der i meget kolde områder falde næste ingen sne. I de ”Tørre Dale” i Antarktis måles nogle af klodens koldeste temperaturer, men lav luftfugtighed og stærke vinde holder al form vand og fugt væk. Det gør dalene til det tørreste sted på jorden – og der er derfor heller ingen sne at finde.
Kilder: Coolantartica.com om ”De Tørre Dale”, National Snow and Ice Data Scenter om videnskaben bag sne, Ninjapowder.com om Hokkaido, Enviormental Defense Fund om klimaforandringer, Berkeley – Understanding Global Change om sne og is, Livescience.com om verdens snerigeste steder, Snow Brains om Alaska, Danmarks Radio om snefald i Danmark
