You tube video

Hvordan forudsiger man vejret?

Vi undersøger, hvordan man kan forudsige vejret i fremtiden. Rasmus fra DMI viser en af DMI's målestationer, og vi gennemgår tre vigtige parametre, som er essentielle for at kunne spå om vejret. Se videoen her!

Kan man forudsige vejret?

"Vi er taget til Røsnæs for at undersøge, hvordan man kan forudsige vejret i fremtiden. Rasmus fra DMI viser en af DMI's målestationer, og vi gennemgår tre vigtige parametre, som er essentielle for at forudsige vejret: Temperatur, nedbør og vind! Kort efter tager vi til DMI's kommandocentral, hvor al vejrdata opsamles og analyseres. Vejrdataen fra Røsnæs og hele landet undersøges nærmere i en kæmpestor supercomputer – som fylder to store tøjskabe – og denne data bruger meteorologerne så til at forudsige vejret i fremtiden"- Emilie, vært på kanalen.

Se flere videoer her
s

Et kig ind i fremtiden

Vejrmålinger er vigtige for at kunne forudsige vejret. Men hvordan er det egentlig muligt at forudsige noget, som sker i fremtiden? Det undersøger vi i denne video.

Hvad er en målestation?

For at kunne forudsige vejret, er det vigtigt at måle på vejret. Derfor har Danmarks Meteorologiske Institut omkring 50 forskellige målestationer placeret rundt omkring i Danmark.

I videoen besøger Emilie og Rasmus målestationen i Røsnæs, som måler på tre forskellige parametre : Temperatur, nedbør og vind.

Disse tre parametre er vigtige at måle på i nuet for at kunne forudsige vejret i fremtiden.

Temperatur

Temperaturmåleren er placeret 2 meter over jorden, og er placeret bag en masse små strålingsskærme, så den ikke er eksponeret for direkte sollys. Derudover er den også malet hvid, så den ikke opvarmes af solens stråler og viser et forkert resultat.

Nedbør

Nedbør kan både være regn, sne og hagl. Nedbøren opsamles i en skål og registreres af en digital vægt. Vægten af nedbøren omregnes derefter til millimeter – så man ved, hvor mange millimeter nedbør, der er faldet.

Vind

Vindmåleren måler både på, hvor kraftig viden er, og hvor vinden kommer fra. Vindmåleren er placeret 10 meter oppe i luften og står hverken i ly af højhuse eller fyrtårn, så den reelle vind repræsenteres bedst muligt.

Hvordan forudsiger man vejret?

Målingerne fra målestationen fungerer som et springbræt for de forudsigelser, som meteorologerne senere analyserer sig frem til.

Målingerne fra Røsnæs bliver samlet og sendt til Danmarks Meteorologiske Institut. Herfra samles tonsvis af data fra målestationer, sattelitbilllder, radarer mm. i en kæmpestor supercomputer, som via en beregning kan lave en detaljeret beskrivelse af det kommende vejr. Disse beregninger bruger meteorlogerne til at forudsige vejret i fremtiden.

Vil du se mere?

Tjek vores YouTube-kanal ud, hvor vi undersøger forunderlig videnskab og laver sjove eksperimenter. Mange af forsøgene kan du lave selv derhjemme, og vi uploader jævnligt nye videoer på kanalen.

Er du vild med at eksperimentere, så tjek alle vores eksperimenter ud her.

Se mere