“Det er spændende fund. Og det er dybt fascinerende, at vi nu står lige overfor det helt kolossale gennembrud i astrofysikken. Svaret på det spørgsmål, vi har ventet på i 3000 år. Er vi alene i universet, eller myldrer rummet med liv,”” siger den danske astrofysiker Uffe Graae Jørgensen, da vi kontakter ham om et nyt fund af 7 jordlignende planeter, der cirkler om én eneste stjerne.

De 7 planeter har ikke selv været i kikkerten. Det astronomerne har set, er små dyk i lysintensiteten fra den stjerne, planeterne kredser om. Hver gang en planet er sejlet ind mellem stjernen og teleskopet, har det kunnet måles som et lille dyk i lysintensiteten.

Flydende vand

Hvis der er liv i det ydre rum, er de nyfundne planeter gode bud på steder, det kunne trives. Hele 6 af dem ligger nemlig i det, astronomerne kalder den tempererede zone. Det vil sige, de ligger i en afstand fra deres stjerne, så de modtager nogenlunde samme mængde energi, som Jorden modtager fra Solen.

På overfladen af sådanne planeter kan der være flydende vand. Og flydende vand er første betingelse for at liv kan opstå.

Laksefarvet sol

TRAPPIST-1 har astronomerne døbt dværgstjernen. Den brænder tusind gange svagere end Solen. og de 7 planeter ligger helt tæt på stjernen. En af astronomerne bag fundet, Amaury H. M. J. Triaud fra Institute of Astronomy i Cambridge i England, fortæller:

“Hvis man stod på en af planeterne midt på dagen, ville man se en stor laksefarvet sol. Stjernen lyser ikke særlig kraftigt i det synlige område. Så lyset ville være dæmpet som ved en solnedgang. Alligevel ville der være varmt, for varmestrålingen fra stjernen svarer til den energi, Jorden får fra solen hver dag.”

Foto: ESO/M. Kornmesser/spaceengine.org

Kogt væk

Fra vores eget solsystem ved vi dog, at det ikke er en garanti for liv, at en planet ligger i en stjernes tempererede zone. Teoretisk set kunne der nemlig også være oceaner fyldt med liv på Jordens to naboplanter, Mars og Venus.

Men på Venus har en løbsk drivhuseffekt gjort planeten til en trykkoger, som ville tilintetgøre ethvert tilløb til liv. Og Mars har i tidens løb mistet så meget af sin atmosfære, at den i dag er en dybfryser, der binder alt vand i gletsjere under tykke tæpper af støv.

Lys sladrer om liv

Men de 7 nye planeter viser, at vi om ganske få år vil få de svar, vi brændende ønsker om liv i rummet. TRAPPIST-1 ligger nemlig “kun” 39 lysår fra Jorden. Og det betyder, at to kommende teleskoper, vil kunne måle på lyset fra de 6 planeter.

Det ene er rumteleskopet James Webb, som sendes i kredsløb om Jorden næste år. Det andet er det europæiske teleskop E-ELT, der efter planen er på plads i Chile i 2024.

Begge disse rumkikkerter vil kunne måle på lys fra de 7 planeter ved TRAPPIST-1. Og målingerne vil vise, om der for eksempel er ilt og metan i planternes atmosfærer –  tegn på liv, som det vi kender på Jorden.

Lyset vil også afsløre om de jordklode-store planeter ved TRAPPIST-1  er dækket af vand eller tørre som overkogte bagekartofler i stjernens skånselsløs bageovn.

Kunstners bud på et vue fra en af planeterne ved TRAPPIST-1 Foto: NASA/JPL-Caltech

Måske svar næste år

”Men det er jo dybt fascinerende, at vi måske allerede om et år har målinger, hvor vi kan sige: Her står vi med en planet, hvor der bor nogen. Tænk, at vi er der,” udtaler Uffe Graae Jørgensen, som har ventet et helt forsknings-liv på det svar.

”Der er mindst ti milliarder jordlignende planeter i vores Mælkevej. Og hvis det vrimler med liv derude, så kommer de første målinger til at vise os atmosfærer ude af kemisk balance. Det bliver højdepunktet af, hvad man har kunnet opleve de sidste mange tusind år. Vi står foran et helt stort gennembrud,” siger den danske astrofysiker.

Måske helt alene

“Men det kan jo også være, at de første målinger ikke viser det. Og de næste heller ikke. Og de næste heller ikke… Og så må vi sige, at der nok ikke er liv andre steder i rummet end på Jorden. Det vil så være et foruroligende perspektiv, men stadig en fantastisk opdagelse. For så er vi helt alene med et stort ansvar og ingen til at vejlede os,” forklarer Uffe Graae Jørgensen.

Kilde: Nature