For mere end 10 millioner år blev dværgplaneten Pluto ramt af en meteor. Krateret blev fyldt med vand fra Plutos indre. Det frøs til is i overfladen og dannede en 1000 kilometer bred slette.

Sletten, som i dag kaldes Sputnik Planitia, er den ene halvdel af den lyse struktur, der præger Pluto som et gigantisk hjerteformet modermærke.

Nye analyser af data fra Pluto viser nu, at dette iskolde hjerte på Pluto er mere interessant end mange andre kratere i solsystemet. Beregningerne tyder nemlig på, at der ligger et ocean under isørkenens overflade. Et ocean af grødis, som muligvis holdes små-flydende af kemikalier, der lige som frostvæske sænker vandets frysepunkt.

Tung is på Pluto

Krateret er også siden nedslaget stille og roligt blevet fyldt op med kvælstof-sne. Det er sket, fordi Plutos klima er så koldt, at kvælstof drysser ud af atmosfæren som sne i de koldeste egne. Det er altså nyfalden kvælstofsne, som gør, at sletten altid lyser op i mørket på billeder af Pluto.

Men samtidig har det hvide pulver flyttet den lille klodes tyngdepunkt. I krateret er det kilometertykke snelag nemlig blevet presset til is under sin egen vægt.

Sådan et fænomen kaldes en tyngdeanomali. Tyngdeanomalier har tendens til at dreje en klode, så det tungeste område kommer til at ligge på ækvator. Pluto er derfor gennem millioner af år blevet vippet, så den store slette, der udgør halvdelen af Plutos kolde hjerte, nu stort set ligger på ækvator.

Låst sammen

Samtidig er Plutos måne Charon, som er ganske stor i forhold til Pluto, blevet låst fast med issletten af tidevandskræfterne. Det betyder, at de to himmellegemer nu altid vender samme ansigt til hinanden. Månen Charon står altid over sletten.

Og endnu en pudsighed: Nogle læsere har måske undret sig over, hvordan en gletsjer kan overleve på Plutos ækvator. Forklaringen er, at Plutos akse ligger ”sidelæns” i rummet. Pluto vender altså skiftevis de to poler mod Solen, hvor Jorden vender ækvator mod Solen uanset årstiden.

Det betyder så igen, at Pluto netop har polarklima på ækvator modsat Jorden.

Kilder: Nature, MIT, University of Arizona, UC Santa Cruz