Hvor opstår nordlys?

Nordlys (med det latinske navn aurora) kan i virkeligheden ses rigtig mange steder – også i Danmark…. Men chancen for at se det er større, jo tættere du er på hvor det står og gløder og jo mørkere det er. Fænomenet er knyttet til den magnetiske nord- og sydpol, så det er især her, der skal kigges i vinterhalvåret.

Nordlys kan ses allerbedst hvis man befinder sig i den cirkel omkring nordpolen, som billedet viser med en grøn farve (signatur for middel til lav chance for nordlys). Er man i det område står nordlyset gerne højt på himlen, og ved et stærkt udbrud omsluttes man helt af nordlys i flere farver og mange mønstre.

Nordlys kan ses allerbedst hvis man befinder sig i den cirkel omkring nordpolen, som billedet viser med en grøn farve. Foto: NOAA

På billedet fra NOAA (Amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration) er der taget højde for dagslyset, så nordlys-ringen udtyndes de steder, hvor dagslyset ikke er så langt væk. Er man syd for cirklen vil nordlyset ligge lavt mod nord.

På grund af jordens krumning vil det meste nordlys, der ligger i 100-150 km højde, på lang afstand også kunne forsvinde ned under horisonten. Hvis nordlyset flammer højt op (når det er kraftigt), så kan det også ses helt nede på vores breddegrader.

Nordlys kan forudses

Lyset fra solen rejser med 300.000 km/s og derfor tager det lyset 8,3 minutter at rejse til jorden. Når det kan lade sig gøre at forudse nordlys med en god sandsynlighed så skyldes det, at udbruddet, der laver de elektrisk ladede partikler, kan ses af teleskoperne som skygger på solens overflade (kaldet solpletter). De ladede partikler, som giver nordlyset her hos os, slynges ud og rejser en del langsommere end det synlige lys. Partiklerne når Jorden 30-90 minutter efter at udbruddet på solens overflade har fundet sted.

Spå om nordlys med din mobil

Forudsigelserne, som man kan hente på telefonen som Apps, tilføjer flere oplysninger. I appen er indbygget forudsigelser om vejret (bliver det klart?), månens faser (er det nymåne, og dermed lettere at se nordlys?) og statistik over tidligere variationer af nordlyset, herunder den 11-års rytme, som af en ukendte årsager er meget stabil (der var et lavpunkt i 2020).

Appene registrerer hvor du befinder sig, og kan endda sende en alarm i lommen, hvis der bliver stor himmel-aktivitet. Prøv fx denne app.

Find det helt rigtige sted at stå

Lyset fra nordlyset er ganske svagt og derfor må der ikke være dagslys, ikke lysforurening fra byer og bebyggelser, og især ikke mod nordhimlen, og helst ikke være månelys.

Dertil kommer selvfølgelig vejret. Himlen skal være klar. Og nogen steder har bedre chancer for klart vejr end andre steder. Tjek hvad der gælder for det sted, du vil hen.

Hvorfor kommer der forskelligt farvet nordlys?

Farverne kommer, når partiklerne fra solen kolliderer med atomer og molekyler i atmosfæren. Kvælstof i formen N eller N2 giver i kombination med ilt (O) det meget hyppige grønne lys vi kender i nordlyset, lyset dannes i 100-250 km højde, hvor kvælstof og ilt befinder sig.

Lyset kommer fordi de yderste elektroner i atomet med kollisionen får tilført mere energi, det hedder at de exciteres. Straks efter falder elektronen på plads og udsender et lysglimt, der er karakteristisk for hvert enkelt atom eller molekyle. Det grønne lys er af bølgelængden 550 nm, og det ses ekstra tydeligt af os mennesker, fordi det er nøjagtig dette grønne lys vores øjne er bedst til at se.

Er soludbruddet så kraftigt at det kan trænge længere ned, kan bunden af de grønne bølgende bånd blive hvide eller pink. Det er stadig kvælstof, der er i spil, men i større molekyler. Den lyse farve er skabt ned til 80 km fra jordens overflade, dvs. lidt ind i det vi normalt kalder for atmosfæren. Bølgelængderne er 400-450 nm.

Over 250 km kan nordlyset blive rødt i bølgelængder omkring 630 nm. Det er ilt-atomer, der er på spil. Står man lige under nordlyset kan de høje, røde bånd godt blive overdøvet, og kan være mere synligt fra en skrå vinkel længere væk.

Hvorfor opstår nordlyset i en cirkel om polerne?

Jordens magnetfelt afbøjer de elektrisk ladede partikler. Foto: Wikipedia Common

De elektrisk ladede partikler i fuld fart mod Jorden kommer fra venstre i den kunstneriske illustration, afbøjes af Jordens magnetfelt, der står som et skjold i solens retning. Det fremgår at magnetfeltet ligesom er blæst af i skyggesiden.

Det fremgår også at der ligesom er en passage langs med magnetfeltet i den lilla zone i nord og syd (magnetisk flux), passagen ligner i tre dimensioner et trug eller en kegle. De ladede partikler ramler sammen med atmosfærens atomer og molekyler i en given højde. Det område, der begynder at gløde, er fællesmængden af trugets form og atmosfærens form. Det er en cirkel.

Kilder

• NOAA
• Capture the atlas
• Aurora Live