?Skal vi ha’ et offentligt DNA register?
En masse mennesker leverer igennem livet DNA-profiler til politiet. Må politiet eller andre gemme DNA-profiler også for ikke-kriminelle, så flere og flere kommer i et offentligt DNA register?
Du svarede:
Dermed ligger du på linje med 46% af dem, der har svaret.
Sådan stemte de andre:
“Ja tak til et landsdækkende register”
“Sådan et register vil krænke privatlivets fred”
FOR
Ja tak til et landsdækkende register
I dag er over 65.000 borgeres dna-profil opbevaret hos politiet – en del af profilerne er blot af tidligere sigtede. En landsdækkende database vil sidestille os alle og fjerne den potentielle kriminalisering af ikke-kriminelle.
Vi skylder de mange medborgere, der må trækkes igennem barske lidelser og sygdomme som cancer, hjerte-kar-sygdomme eller fertilitetsproblemer, at give forskerne de bedste redskaber til at komme nærmere på årsager og forklaringer.
En national dna-database kan – i hvert fald på sigt – blive guld værd, når man f.eks. vil afdække, hvorfor 15 pct. af unge danske mænd har så dårlig sædkvalitet, at de næppe kan få børn uden medicinsk hjælp. Eller hvorfor over 4.500 kvinder årligt får konstateret brystkræft og over 4.200 mænd prostatakræft.
Henning Mølsted, journalist på Ugebladet Ingeniøren
IMOD
Sådan et register vil krænke privatlivets fred
Etableringen af et befolkningsdækkende DNA-profil-register er eller kan opleves som en krænkelse af retten til respekt for privatlivets fred og en forringelse af borgernes retssikkerhed.
Er det effektivt? Der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at effektiviteten af et befolkningsdækkende DNA-profil-register for så vidt angår kriminalitetsbekæmpelse og -forebyggelse er af et sådant omfang, at det kan berettige den krænkelse, som DNA-testning af hele befolkningen kunne udgøre.
Et befolkningsdækkende DNA-profil-register åbner mulighed for samfundsmæssig kontrol, som vil kunne misbruges. Og det kunne meget vel blive det første skridt i retning af at nedprioritere borgernes privatliv til fordel for nye teknologiske muligheder med effektiviseringspotentiale.
Peder Agger, Etisk Råd
