Nytårsaften nærmer sig. Snart vil der lyde høje brag på nattehimlen, efterfulgt af de smukkeste farver, nemlig fyrværkeri.

Det festlige fyrværkeri stammer helt tilbage fra 900-tallet. Krudtet er en kinesisk opfindelse, som oprindeligt blev brugt som naturmedicin til at forlænge livet. Senere fandt man dog ud af, at det sorte pulver havde en meget mere slagkraftig egenskab.

Festlige fyrværkerifarver

Fyrværkeri fås i et væld af farvekombinationer. Farverne opstår fra forskellige metalsalte.

Den røde farve stammer fra strontium, den gule fra natrium, den grønne fra barium, den hvide fra magnesium og den blå fra kobber.

Den røde farve er den billigste at producere, hvorimod den blå farve er dyrest. Dette skyldes, at reaktionen, som sker ved eksplosionen af den blå farve, er mere ustabil og dyrere at producere end de andre farver.

Du kan altså nemt afgøre, om naboerne har haft den store pengepung fremme eller ej, ved at holde øje med farverne på nattehimlen.

Se seje forsøg med fyrværkerifarver

På vores YouTube-kanal zoomer vi jævnligt ind på videnskabelige fænomener. Vi har selvfølgelig også haft fyrværkerifarver under luppen. Se med her.

Flammeforsøg med fyrværkerifarver

For at forklare fænomenet bag de festlige fyrværkerifarver, har vi lavet et flammeforsøg, som viser, hvad der sker, når krudtet eksploderer og udsender en farve.

Røde flammefarver

I dette forsøg bliver den røde farve skabt af saltet strontiumklorid.

Den røde farve opstår, fordi elektronerne (de hvide prikker) får tilført en masse energi fra varmen i flammerne. Når elektronen får tilført energi i form af varme, hopper den ud i en skal (de hvide cirkler), som ligger længere ude end den skal, som elektronen normalt bevæger sig i.

Elektroner, der er sprunget til andre skaller, vil altid forsøge at komme tilbage til deres oprindelige skal, og det sker også her. Når elektronen springer tilbage til sin oprindelige skal, udsender den samtidig den energi, som den fik tilført i starten, og det er i dette spring, at den røde farve opstår.

Den røde farve afslører, hvor langt elektronen er hoppet, og hvor langt den skal springe tilbage igen.

Blå flammefarver

I dette forsøg bliver den blå farve skabt af saltet kobberklorid.

Også i dette forsøg hopper elektronerne mellem skaller. Dog er elektronerne i kobberkloriden i stand til at få tilført endnu mere energi fra varmen i bålet. Disse elektroner kan derfor hoppe ud i en skal, der ligger endnu længere væk.

Når elektronerne igen ”får hjemve” og skal tilbage til deres oprindelige skal igen, udsender de meget mere energi end elektronerne i strontiumkloriden. Det er her, den blå farve opstår.

OBS: Det opmærksomme øje vil nok opdage, at flammerne også bliver grønne enkelte steder. Det skyldes, at nogle af elektronerne ikke hopper helt så langt, som de andre.

En kæmpe stjernekaster

Udover fyrværkeri er stjernekastere også et must, når det nye år skydes i gang. Derfor har vi forstørret stjernekasteren i et forsøg, som tydeligt viser, hvad der sker, når du sætter ild til metalpinden.

I dette forsøg bruger vi små stykker jern til at efterligne stjernekasteren. Da jernet er filet ned i en masse små stykker, er overfladen på jernet blevet meget større. Det betyder, der kan være meget mere ilt rundt om hvert enkelt stykke jern, og der opstår derfor mange gnister, når jernet møder varmen fra bålet.

OBS: Vær opmærksom på, at du ikke skal lave disse forsøg derhjemme. Til gengæld er du mere end velkommen til at se videoerne igen og igen.

Rigtig godt nytår. Pas på jer selv og hinanden!