Det periodiske system
Nogle grundstoffer er lette, andre er tunge. Nogle er farlige, andre helt uskadelige. Fælles for dem alle er, at de er uendeligt små, men rummer alle fantastiske egenskaber - og så kan de findes i det periodiske system.
radio
aktiv
Hydrogen, Helium, Beryllium, Kviksølv og ædelgas. Jordens grundstoffer er kemiske byggeklodser, og med dem kan man bygge alt.
Hvad er det periodiske system?
Det periodiske system er en oversigt eller en systematisk sortering af grundstofferne efter atomnummer. Det er altså grundstoffernes periodiske system. Det er bygget op i grupper: Grupperne 1-18 svarer til de lodrette søjler i systemet. De vandrette rækker kaldes ”perioder”.
Grundstofferne der står i samme gruppe, har kemiske egenskaber der er sammenlignelige, eksempelvis er alle grundstoffer i hovedgruppe 18 ædelgasser, mens de i hovedgruppe 17 alle er halogener.
Alle grundstoffer er opbygget af atomer, og hvert grundstof har et unikt atomnummer, der viser antallet af protoner, som det indeholder.
Hvad bruger vi systemet til?
Det korte svar: Mange ting. Vi bruger blandt andet det systemet til at forstå og forudsige, hvordan og hvor nemt grundstofferne reagerer med hinanden. Vi kan også bruge systemet til at se, om grundstofferne er radioaktive.
Det bruges blandt andet til at udvikle nye teknologier, medicin, fødevareproduktion og nye materialer.
Foto: Colourbox
Dmitrij Mendelejev: Manden bag det periodioske system
Det var Dmitrij Mendelejev, der i 1869 opstillede et skema over alle de dengang kendte grundstoffer. I Mendelejevs system efterlod han tomme pladser på steder, hvor han forventede, at der skulle være et endnu ukendt grundstof. Mendelejev var glad for kortspil. Det var faktisk derfor, han skrev vægten på grundstofferne ned på hvert deres kort og derefter sorterede dem – på samme måde som man ville sortere spillekort i en kabale. Det er altså Mendelejevs periodiske system fra 1869, som vi stadig bruger i dag – dog med udvidelser.
Fysikken bag
Det var danske Niels Bohr, der i 1913 fremsatte sin atomteori og som hermed gav en teoretisk forklaring på grundstoffernes opførsel. Niels Bohr opstillede en teori om, at et atom er bygget op af en kerne med protoner og nogle gange neutroner.
Tre finurlige fakta om systemets grundstoffer
1. Grundstof nummer 87 i det periodiske system, Francium (Fr), er det mest sjældne på jorden. Francium er desuden meget radioaktivt, men forfalder lige så hurtigt som det dannes, og er derfor utrolig sjældent. Man mener ikke, at der eksisterer mere end et par 100 gram Francium ad gangen på noget givent tidspunkt.
2. Der er guld i din telefon! En gennemsnitlig smartphone indeholder omkring 30 forskellige grundstoffer, hvoraf 0,03 gram er grundstof nummer 79: Guld (Au). Så er det jo bare at tælle hvor mange telefoner, man har haft gennem årene. Hvor meget guld har du liggende i skuffen? Eller smidt ud?
3. Grundstof nummer 3, Lithium (Li), er bedst kendt som ingrediens i batterier, men det kan også give strøm til mennesker. Lithium bruges nemlig i psykiatrien til behandling af psykiske lidelser.
Det periodiske system i dag
Systemet har i sin grundstruktur, ikke ændret sig siden 1869. Dog er det, i takt med at der er kommet nye grundstoffer til, blevet justeret til det system vi kender i dag. Der findes 94 naturlige grundstoffer, fra det letteste grundstof brint til det tungeste plutonium. De resterende 24 er skabt i enten atom- eller partikelreaktorer.
Jagten på det næste grundstof
Siden 2018 har alle rækkerne i det systemet været udfyldt. Men der arbejdes på at skabe et grundstof nummer 119 – hvilket vil skabe en ny række. Det foreløbige navn på grundstof 119 er Ununennium (Uue). Man har flere gange forsøgt at fremstille det ved at bombardere tunge atomkerner med lettere atomkerner i en atomaccelerator. Det er dog endnu ikke lykkedes.
Er du fan af det periodiske system? Besøg vores butik, hvor vi har et bredt udvalg af varer med det periodiske system.
Bragt første gang den 25. september 2019
