Se hvordan tyngdekraften virker
Uden luftmodstand ville en fjer og en sten falde lige hurtigt til jorden på grund af tyngdekraften. Test selv tyngdekraften hjemme i stuen med dette lille eksperiment.
Hvis ikke der var luft, ville alting falde lige hurtigt til Jorden. Uanset om det er tungt eller let.
Sådan troede man ikke, det var i gamle dage. Dengang mente man, at en tung ting falder hurtigere end en let ting.
Men Galileo Galilei beviste, at alt falder lige hurtigt, hvis det ikke var for luftmodstanden.
Læg møtrikkerne på kanten af papstykket og hold det op i luften.
Vip pappet, så møtrikkerne falder samtidig.
Se hvordan møtrikkerne rammer gulvet på samme tid, selv om den lille møtrik vejer meget mindre end den store.
Tyngdekraften trækker mere i en tung ting end i en let ting. Men fordi tunge ting er sværere at accelerere (vi kender det fra, når vi skal skubbe en tung ting), så modvirker denne træghed i accelerationen tyngdekraftens tiltrækning. Derfor falder ting lige hurtigt i et lufttomt rum.
Hvis noget falder langsommere end noget andet, så skyldes det, at luftmodstanden modarbejder faldet.
Du kan tydeligt se det, hvis du lader et papir falde til jorden. Hvis du holder det vandret, daler det langsomt ned mod jorden. Hvis du holder det lodret inden du slipper det, så falder det hurtigt. Den eneste forskel er luftmodstanden.
Så hvordan ville en fjer og en sten falde i lufttomt rum?
Svaret er: Lige hurtigt!
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.