Du læser den samme sætning igen og igen – og forsøger ihærdigt at få dine øjne og ikke mindst din hjerne til at fokusere. Alligevel har det taget dig dobbelt så lang tid, som det burde, at læse dokumentet igennem. Din hjerne trænger tydeligvis til en pause!

Pausen er vigtig for din arbejdsdag

Pauser er vigtige og skal sikre, at vi beskytter kroppen mod at blive fysisk nedslidt. Dette er stadig relevant i nogle brancher, men i de fleste arbejdsliv er den største fysiske belastning turen ned til kopirummet.

Pauserne er altså, i de fleste brancher, ikke længere nødvendige for at undgå at blive nedslidt. Så hvorfor bør vi stadig insistere på at holde fast i pausen?

Det er ikke kun kroppen, som mennesket skal passe på. Hjernen har også brug for at restituere. Uanset om det er fysisk eller psykisk, har kroppen brug for at være i balance. Dette uddyber Tue Isaksen, Cand. Psych. og chefkonsulent i Arbejdsmiljøcentret Human House:

”Som menneske skal man allerhelst være i en tilstand af balance. Dette kalder man også homeostasis. Hvis din krop eller hjerne belastes og presses for meget, skabes der ubalance i dit system, og din ydevene svækkes mere og mere,” fortæller Isaksen. 

I nogle tilfælde er kroppen indrettet til selv at skabe balance. Et eksempel kunne være, at du går ude i kulden og begynder at fryse. Her vil dine blodårer automatisk trække sig sammen for at holde på kropsvarmen – og din krop sørger derfor selv for at opnå homeostasis. Dog kan vi også vælge at acceptere, at der er en ubalance og selv gøre noget ved belastningen ved at tage en varm jakke på. Dette kalder man allostasis.

”Hvis hjernen overbelastes med for mange indtryk, har den svært ved selv at skabe homeostasis igen. Derfor bør du være opmærksom, hvis dit hoved har arbejdet på højtryk hele formiddagen, og du kan mærke, det bliver svært at holde fokus. Her bør du aktivt selv sætte ind og skabe balance i din krop ved at tage en pause og derved opnå homeostasis,” rådgiver Isaksen.

Udskyd ikke pausen

Måske kan du høre dig selv sige: ”Ej, jeg kan godt liiige nå at gøre det færdigt. Nu koncentrerer jeg mig lige det sidste”. Men ifølge Isaksen kan det slet ikke betale sig at udskyde pausen:

”Når din krop er i ubalance, bliver du gradvist dårligere til at løse dit arbejde – uanset hvilken opgave du sidder med. Hvis du ikke holder pause, påvirkes dine kognitive funktioner i hjernen. Og det, der skulle tage 30 minutter, tager pludselig en time,” fortæller Isaksen.

Hjernen kan sammenlignes med en harddisk. Studier viser, at den præfrontale cortex af menneskehjernen kan rumme, hvad der svarer til 2,6 milliarder GB. Denne forbløffende harddisk optager informationer og rådata hele dagen, fra du står op til du går i seng.

Hvis du ikke giver din hjerne en pause og lader harddisken sortere eller tømme ud i alle dine data, fyldes harddisken hurtigt op, og du når til et punkt, hvor du ikke kan rumme mere eller overskue noget.

Uden pauserne får du altså overbooket din harddisk, hvilket vil resultere i, du bliver dårligere og mere ukoncentreret i dit arbejde.

Hvor længe skal din pause vare?

Det er svært at vurdere for andre end en selv, hvor længe ens pause bør vare:

”Måske kan det være nok med 3 minutter – i andre tilfælde kan din hjerne have brug for at restituere i 30 minutter. Det kommer an på, hvor overfyldt din harddisk er – og det kan du kun selv vurdere,” fortæller Isaksen.

Det er altså vigtigt at være opmærksom på, hvor udkørt din hjerne er. Isaksen beskriver fænomenet som ’morgenbadsfænomenet’:

”Morgenbadsfænomenet opstår, når du har presset din hjerne så meget over længere tid, at du glemmer ord og mister tråden i samtaler. Det er her, du står i badet morgenen efter en laaang og intens dag og pludselig udbryder: ’Tom Cruise’, da du nu ud af ingenting husker, det var Tom Cruise, der spillede hovedrollen i den ikoniske film Top Gun. Først dagen efter har hjernen haft overskud til at sortere i oversvømmelsen af gårsdagens rådata og kan finde frem til de rigtige informationer igen,” fortæller Isaksen.

Det kan være svært at vurdere, hvornår din hjerne er nulstillet og klar igen. Her handler det om at mærke efter og finde balancen i din arbejdsdag. Og hvis du sørger for at tage dig tid til at holde et par pauser i løbet af dagen, vil du uundgåeligt arbejde mere bæredygtigt.

Hvor hyppigt bør du holde pause?

Dit behov for at holde pause kan variere alt efter mængden af indtryk, du har fået i løbet af dagen. Derudover kan du også have perioder i dit arbejdsliv som er mere belastende end andre, hvor du især bør være opmærksom på at holde pause.

Der er ikke regler for, hvor ofte du bør holde pause. Du bør dog lytte til din krop og være opmærksom på, hvornår dit fokus glipper. Og hvis du sørger for at skabe balance og variation i dine arbejdsopgaver i løbet af dagen, vil du også opleve, at din krop er mere koncentreret og hjernen ikke behøver at restituere i lige så høj grad.

Bør du spille candy crush i pausen?

”Hvis du mærker behovet for en pause, er det et råb fra kroppen om at skabe balance. Derfor bør du stille dig selv spørgsmålet: Hvad har jeg lige foretaget mig? Og så bør du faktisk optimalt set gøre det stik modsatte”, rådgiver Isaksen.

Hvis dit arbejde er enormt fysisk, bør din pause være stillesiddende. Hvis dit arbejde kræver dyb koncentration, skaber du balance ved at få kroppen i gang.

Forskning viser eksempelvis, at mennesker der har været udsat for en voldsom mental belastning, bedst skaber balance ved at stimulere sin hjerne med form og farver. Hvilket betyder, at det for disse mennesker kan være en rigtig god idé at spille candy crush i sin pause!

Dog understreger Isaksen en vigtig pointe i vores måde at opfatte en pause på:

”Man skal huske, at en pause ikke nødvendigvis behøver betyde, at man fjerner sig fra arbejdet. En pause kan i lige så høj grad være at ændre i sin arbejdsgang. Men hvis du har brug for at koble effektivt af i en kort stund, vil jeg anbefale det man kalder kognitiv hjernetræning,” fortæller Isaksen.

 

 

Er det okay at tage frokosten al desco?

Du har måske hørt, at du aldrig bør spise din frokost al desco. Selvom man selvfølgelig bør tage forbehold for udluftning, indeklima og din siddeposition, er Isaksen ikke afvisende for, at man tager frokostpausen ved skrivebordet:

”Når du holder din frokostpause, bør du gøre det modsatte af, hvad du har foretaget dig op til din pause. Hvis du har været social og snakket med en masse i løbet af formiddagen, er skrivebordet et fint sted at spise din frokost. Men hvis du har siddet i den samme stilling og har været alene ved din computer, vil jeg klart anbefale at tage frokosten al fresco,” fortæller Isaksen.

Isaksen understreger også, at man bør overveje, hvorfor man ønsker at spise ved sin plads. Hvis årsagen er, at man ikke føler, man har tiden til at spise frokost, bør man alligevel tage sig tiden til det – da dette vil øge din effektivitet og være mere bæredygtigt for din arbejdsindsats på længere sigt.

Nøglen til et fokuseret møde

Måske består din arbejdsdag af lange møder? Og måske har du også rigtig mange af dem?

Både kvalitativ og kvantitative forskning viser, at det er gavnligt for os at lave funktionelle hjernetræningsøvelser. Et studie fortaget i Danmark har vist, at elever der foretog funktionelle hjernetræningsøvelser hver morgen i 6 måneder i højere grad kunne huske undervisningen end de elever, der ikke havde trænet deres hjerne inden.

”De funktionelle hjernetræningsøvelser er altafgørende for vores koncentration og evne til at modtage information. Og når de fleste øvelser kun tager et par minutter, vil jeg på det kraftigste anbefale alle mødeholdere at starte mødeagendaen med en hjernetræning,” fortæller Isaksen, som starter alle sine foredrag med en kognitiv hjernetræningsøvelse.

Så måske starter dit næste møde også med en funktionel hjernetræning? Og måske holder du mødet i Experimentariums lyse Mødecenter?

I Experimentariums Mødecenter har vi skabt optimale rammer for en produktiv mødedag. Når du booker dig ind i Mødecenteret, har I fri adgang til alle vores udstillinger, hvor der er rig mulighed for at holde en pause, hvor I træner både hjerne, hjerte og krop.

Gå på opdagelse og giv dine mødedeltagere en anderledes mødedag, som de vil huske.

Få et tilbud på et mødelokale

Nysgerrig på hjernen?

Er du blevet nysgerrig på hjernen? Din hjerne er vildere end, du tror.

Vidste du for eksempel, at impulserne fra din hjerne til resten af kroppen rejser med op til 270 kilometer i timen. Det er også derfor, du super hurtigt kan gribe et glas, der vælter, inden det ryger på gulvet. Læs flere hjernedøde facts om hjernen.