Før du fyldte 8-12 år, havde du nemt ved at skelne små detaljer i lyde, og knytte dem til en betydning. Det var derfor, du så nemt lærte at tale dit modersmål. Helt fejlfrit. Uden accent.

Fra 8-årsalderen gik det langsommere, og da du ramte puberteten, var den fest forbi. Efter barndommen kan de færreste af os lære at tale et fremmed sprog perfekt. Fra da af står den på Valby-engelsk, gebrokkent fransk og skraldespansk.

Betoninger mudrer sammen

Hjernen mister noget af sin plasticitet, noget af sin evne til at omstille sig. Efter barndommen bliver det simpelthen sværere at skelne og lære de små detaljer i et sprogs lyde.

Små forskelle i betoninger og klange, som ikke er en del af vores eget sprog, mudrer sammen for os.

Molekyle genskaber evnen

Nu har en gruppe neurologer i USA fundet et molekyle i hjernen på mus, som er ansvarlig for at denne plasticitet – dette indlærings-vindue – bliver lukket.

Molekylet er en aminosyre, adenosin. Det spiller en rolle som signalmolekyle i alle pattedyrs hjerner. I mus som i menneske.

Efter forskerne forstod, at adenosin lukker ned for omstillingsevnen i den auditive kortex, som er et område i hjernen, hvor lyde knyttes til betydning, hæmmede de molekylets funktion i laboratorie-mus.

Nu viste det sig, at indlæringsvinduet igen blev åbnet: Voksne mus kunne atter skelne og lære nye lyde, som da de var unge.

Nyt indhold på gamle hjerner

Det er godt nyt for ”gamle” hjerner, som for længst har fejret de første par teenage-fødselsdage.

”Resultatet tyder på, at det medicinsk kan være muligt at forlænge den tid, vi kan lære sprog,” siger en af forskerne, professor Stanislav Zakharenko, fra St. Jude Children’s Research Hospital, USA.

I så fald vil det måske på sigt kunne hjælpe mennesker til at lære som børn igen.

Kilde: Science.