Foto: Wikimedia Commons

Hash og skizofreni

Syv store internationale undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem cannabis og udviklingen af skizofreni. Cand. psyk. Mikkel Arendt viser i sin ph.d. afhandling, at de såkaldte hashpsykoser måske i stedet er et forvarsel om, at skizofreni er under udvikling.

Unik dansk forskning

Det er et helt unikt statistisk materiale Mikkel Arendt har haft mulighed for at undersøge. Hidtil har man på verdensplan undersøgt godt og vel 400 personer i forbindelse med hash-psykoser og skizofreni. Mikkel Arendt havde mulighed for at undersøge 535 personer. Det betyder, at man kan drage nogle meget mere sikre konklusioner. Fordi det statistiske materiale er meget mere validt.

”Det er fordi, vi i Danmark har registre og cpr-numre,” fortæller Mikkel Arendt.

Hashpsykoser kan give stemmer i hovedet

En hashpsykose kan give forskellige symptomer. De mennesker, som oplever dem, fortæller, at de hører stemmer, og de føler, at deres kroppe bliver styret af andre. De føler sig overvåget og måske forfulgt. De kan tro, at de har en særlig mission i livet – de kan for eksempel tro, at de er Jesus. Og langt de fleste tror ikke på, at der er noget galt med dem. De har med andre ord en manglende sygdomserkendelse, hvilket kan gøre det svært at behandle dem. Det kan resultere i tvangsindlæggelser, hvis læger vurderer, de er til fare for sig selv eller andre.

Cirka 15% af dem, der ryger hash, fortæller, at de på et tidspunkt har oplevet nogle af disse psykosesymptomer. Men de er klinget af efter et kortere stykke tid. Hvis symptomerne ikke er forsvundet 48 timer efter, at de har røget hash, stiller man diagnosen – hashpsykose.

Skizofreni er en kronisk sygdom

Har man først fået diagnosen skizofreni, går man desværre en dyster fremtid i møde.

”Sygdommen er kronisk. Samtaleterapi virker ikke, og man er nødt til at tage anti-psykotisk medicin for at holde symptomerne stangen. Desuden har medicinen desværre mange bivirkninger,” forklarer Mikkel Arendt.

Det er ikke ualmindeligt, at patienter kan tage op til 20-30 kg. på i løbet af et år, fordi medicinen forstyrrer deres mæthedsfornemmelse. Flere klager også over, at det føles som om, de har influenza, deres sexdrive forsvinder, de kan få hjerteproblemer, og de kan få underlige tics og ufrivillige bevægelser.

Forskere uenige

Der er flere undersøgelser, som peger på, at hashrygning kan føre til skizofreni. Men det er ikke den konklusion Mikkel Arendt drager på basis af hans statistiske materiale:

”Cirka 1% af befolkningen udvikler skizofreni. Dette antal er ikke steget i Danmark, efter at hash er blevet et almindeligt udbredt rusmiddel. Min forskning tyder på, at hashrygning får skizofrenien til at bryde ud i en yngre alder end dem, der ikke ryger hash. De er i gennemsnit 24,6 år mod normalt 30,7 år uden hash. Omkring halvdelen af dem, der bliver diagnosticeret med en hashpsykose, udvikler senere skizofreni. Selv om der godt og vel er lige mange mænd som kvinder, der udvikler skizofreni, så var der markant flere mænd, som efter en hashpsykose blev skizofrene senere hen.”

Hash er stærkere nu end i 70’erne

Mange hashbrugerne giver udtryk for, at hash er et naturligt stof, i modsætning til ecstasy og andre designerdrugs. De anser det derfor som mindre skadeligt end andre rusmidler. Men det giver Mikkel Arendt ikke meget for:

”Der er lige en mindre mellemregning, de har overset. Den hamp, der dyrkes nu, er langt mere forædlet end i 70’erne. Det vil sige, at hashen er meget stærkere, og den påvirker meget kraftigere. Skunk er for eksempel meget kraftigt. Det er altså et kraftigt stof, som påvirker hjernen.”

”Det vil være interessant at sammenligne mine tal med svenske tal for hash-psykoser og skizofreni. I Sverige ryger man nemlig langt mindre hash end i Danmark, fordi det er så kriminaliseret. Hvis der er færre skizofrene i Sverige end i Danmark, så tyder det på, at hashrygning kan føre til skizofreni i stedet for blot at fremrykke sygdommens udbrud, ” afslutter Mikkel Arendt.

Fakta

  • Cannabis bliver optaget af cannabinoide receptorer i hjernen.
  • Dopamin bliver frigivet af bl.a. alkohol, heroin og kokain.
  • Dopamin giver os følelsen af velbehag.
  • Dopamin frigives bl.a. også når vi spiser, bevæger os og dyrker sex.

 

Læs mere

Unge bliver lettere afhængige af stoffer (Videnskab.dk, eksternt link)

Beskrivelse af skizofreni på Netdoktor (eksternt link)

WHO klassifikation af påvirkning af rusmidler

Se mere