Forskere har fundet et kredsløb i hjernen på mus, som gør dyret til en taber eller en vinder. Når hjerneområdet bliver stimuleret, forvandles en taber-mus til en vinder-type. Bliver området hæmmet, trækker musen sig i sociale opgør.

Stimuleringen af det lille område i hjernen ændrer intet på musenes aggressivitet, muskelkraft eller mod. Dyrene bliver blot mere vedholdende og konkurrencelystne. Og så vinder de, hvor de før tabte.

Forskningen er udført af en gruppe kinesiske forskere, blandt andet Tingting Zhou fra Neuro-videnskabeligt Institut ved Det Kinesiske Videnskabsakademi i Shanghai.

Mus udkæmper social kamp

I forsøgene blev mus i samme vægtklasse sat op imod hinanden i et lille glasrør, der er for snævert til, at to mus kan passere hinanden. Det er en klassisk undersøgelse, som afslører, hvordan den sociale rang er mellem hanner.

På videoen her kan man se, hvordan sådan en test foregår:

Mus, der ikke kender hinanden, afgør hurtigt deres indbyrdes sociale rang ved at skubbe hinanden frem og tilbage i glasrøret. Store, modige og aggressive mus vinder oftest de første kampe. De får derfor nemt en høj plads i hierarkiet.

Når to mus, der allerede kender den indbyrdes rang, mødes i sådan et glasrør, er det altid musen med den højeste sociale rang, der skubber den anden baglæns.

Stimulering af hjerneområdet gør mus til vinder-type

Men nu påvirkede forskerne nervecellerne i et område af hjernen, der er kendt for at være aktivt i såvel mus som mennesker, når vi udkæmper sociale kampe.

Mus, som fik dette hjerneområde stimuleret, begyndte hurtigt at vinde de fleste opgør mod mus med højere rang.

Omvendt eksperimenterede forskerne også med at hæmme hjerneområdets aktivitet. Disse mus blev i løbet af kort tid omdannet fra vindere til tabere.

Den nye status smittede af på alle andre sociale sammenhænge. For eksempel fik en vinder ret til den bedste plads i buret under varmelampen.

6 gange vinder – altid vinder

Observationerne passer med tidligere undersøgelser, som har vist, at såvel dyr som mennesker, der er vant til at vinde sociale opgør, generelt også vinder fremtidige opgør og har ret til flere privilegier i gruppen.

Efter musene havde vundet eller tabt flere end 6 hjerne-manipulerede opgør om social rang, beholdt de deres nye status efter behandlingen.

Som nævnt ændrede stimulering og hæmning af hjerneområdet hverken på musenes mod, kræfter eller aggressivitet. Heller ikke på niveauet af testosteron.

Så han-musenes nye position var tilsyneladende ikke baseret på deres kvaliteter, men udelukkende på det antal af opgør, de havde vundet tidligere. Også selv om dette var sket på grund af midlertidig kunstig stimulation.

Ligesom i mennesker

Forskerne mener derfor, at kodningen af neuronerne i det lille kredsløb er afgørende for, om mus og andre pattedyr opfører sig som vindere eller tabere.

I mus foregår kodningen, når to mus udkæmper deres første kampe. Så snart kredsløbet er etableret som vinder- eller taberkredsløb, bestemmer det fremover, hvordan musene opfører sig over for hinanden, når de mødes.

Der er ikke lavet tilsvarende forsøg med manipulation af hjerneområdet i mennesker. Musene i forsøget var genmanipuleret, så neuronerne i hjerneområdet er følsomme over for påvirkning med lys og medikamenter.

Men visse psykiatriske sygdomme i mennesker er forbundet med for høj eller lav tendens til at dominere socialt. Så forskerne håber at kunne være med til at kaste lys over de mekanismer, som kan ligge bag disse sygdomme.

Kilde: Science