Biodiversitet er et begreb, som omfatter den store variation – eller mangfoldighed – som Jordens liv udgør. Det er altså et udtryk for, hvor mange arter, der egentlig findes her i verden.

Svaler på række. Foto: Maya Høffding Nissen.

Biodiversitet kan måles på flere niveauer. Biologiske systemer kan inddeles i nærmest klasseagtige ”kasser”. Det vil sige, at en gruppe af organismer kan inddeles i familier, slægter, arter, individer, osv. Selvom en given slægt godt kan indeholde ganske få familier, kan familierne altså godt indeholde rigtig mange arter, og altså alligevel være meget divers. Omvendt kan en slægt med mange familier også risikere at indeholde ganske få arter.

På den måde kommer det meget an på, hvilket niveau man taler om, hvordan biodiversiteten tager sig ud, og det er derfor vigtigt at være helt enig om dette, når man skal kommunikere med andre om biodiversitet. Normalt foregår diskussionen om biodiversitet på artsplan, så det kan man næsten altid gå ud fra, hvis ikke andet er oplyst. Men kigger vi tilbage i tiden – på diversiteten i andre geologiske perioder – kan det være nødvendigt at bruge de andre niveauer i ”klassesystemet” for at få et mere nuanceret billede af diversiteten i uddøde systemer. Det er simpelthen fordi, vi ikke kan vide, hvor mange arter der var på et givet tidspunkt, da de jo ikke er her mere.

Hvordan har Jordens biodiversitet ændret sig igennem tiden?

Jordens liv har gennem tiden undergået store forandringer, og biodiversiteten har i høj grad svinget op og ned – fra super diverse økosystemer til masseudryddelser, som har udslettet næsten alt, og tilbage igen. For evolutionen vil altid – selvom den starter fra et nulpunkt – bevæge sig frem mod økosystemer, hvor der findes arter, der kan udfylde alle de forskellige føde-nicher, som systemet måtte indeholde. Der vil altså hele tiden dannes nye arter, ligesom der også hele tiden er arter, der uddør.

Fem gange i Jordens historie er der forekommet masseuddøen, hvor mere end 50 % af alle arter er forsvundet inden for en relativt kort tidsperiode. Sidste gang var for 65 millioner år siden, da dinosaurerne, men også mange andre dyregrupper, uddøde. Siden da er diversiteten igen steget, men desværre er den nu så småt begyndt at falde lidt igen. Nogle mener, at dette fald skyldes menneskeskabte klimaforandringer og anden menneskerelateret aktivitet, som har en dårlig indflydelse på naturen og dens arter. Nedgangen er dog på ingen måde ligeså markant, som den har været under de store masseudryddelser. Spørgsmålet er om den bliver det?

Biodiversitet de sidste par hundrede år

Det er utrolig svært at estimere helt præcis hvor mange arter, der findes – selv i dag. Mange arter er nemlig mikroskopisk små eller lever utilgængelige steder, som fx dybt inde i regnskove, i dybhavet eller i andre dyrs kroppe.

Foto: Maya Høffding Nissen

Et omtalt studie fra 2011 fortæller os, at der i øjeblikket findes omkring 8.7 millioner arter på verdensplan. Andre forskere foreslår så lidt som 3,5 eller så højt som 1 milliard. Det sidste tal er man kommet frem til, ved at medregne bakterier og andre mikroorganismer, som man kan identificere via DNA. Men ligegyldig hvor mange arter, der er, så har de det i hvert fald sværere, end de har haft i lang tid, fordi en masse af deres levesteder udryddes, eller ændres på grund af ændringer i brugen af land og klimaforandringer. Det gør, at de kan få svært ved at overleve.

I 2019 udkom en FN rapport (IPBES) om biodiversitet, der har nogle estimater på, hvor galt det står til. For eksempel er 85 procent af verdens vådområder forsvundet siden 1700. Det går meget stærkere end den skovrydning, som også udgør et stort problem i forhold til biodiversitet.

Landbrug, forurening og temperaturændringer betyder, at 5,9 millioner arter på land har dårlige bosteder(habitater), hvilket gør det vanskeligt for dem at overleve på lang sigt.

I det hele taget , at udryddelsen af arter sker med en hastighed, der er 10-100 gange højere end gennemsnittet for de sidste 10 millioner år. FN rapporten estimere således, at en femtedel af alle dyr på landjorden, er forsvundet siden 1900.

Selvom det går stærkt, og selvom der er grund til alarm og til at sætte gang i initiativer, der kan mindske udryddelsen af arter, er vi slet ikke i nærheden af at miste 50 % af alle arter. Vi er derfor ikke på nogen måde tæt på en masseuddøen i stil med dem, der har været tidligere i Jordens historie. Til gengæld kan situationen forværres, hvis mennesket fortsætter med at inddrage natur til byer og landbrug, og hvis klimaændringerne fortsætter i samme tempo som nu, så der opstår endnu flere steder med tørke, oversvømmelser, jordskred og erosion, så naturen kun kan understøtte færre arter.

Den Danske Rødliste

Den Danske Rødliste er en samlet oversigt over cirka 13.900 danske arter, og den rummer blandt andet information om, hvor truede alle disse arter er. Hver art er – gennem en standardiseret proces udviklet af International Union for Conservation of Nature – henført til en kategori, som afspejler artens status i den danske natur.

For mange arter rummer den danske rødliste også information om levesteder, trends, historik mm.

Rødlisten fortæller, at i 2024 er 21% af de vurderede dyre-, plante- og svampearter i Danmark enten allerede er uddøde eller truet af udryddelse. Læs mere om krisen indenfor biodiversitet her.

Læs mere om klimaforandringernes konsekvenser

Konsekvenser for naturen
– Isen smelter
– Oversvømmelser og tørke
– Biodiversitet (denne side)
– Oceanerne

Konsekvenser for samfundet
– Konsekvenser for mennesket – globalt
– Landbruget
– Reduceret mængde vand og føde
– Tørke
– Oversvømmelser
– Klimaflygtninge
– Sygdomme
– Klimatilpasning i Danmark

Reducering af konsekvenserne
– Skybrud: Land under vand
– Naturen
– Geoengineering

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.