Byg din egen elmotor
FORSØG: Med dette forsøg kan du ved hjælp af en magnet og et batteri konstruere en lille elmotor.
Transportsektoren er i Danmark endnu ikke underlagt restriktioner på CO2-udledning. På globalt plan står transportsektoren dog for ca. 13 % af udledningen af drivhusgasser. Man kan gøre biler mere klimavenlige ved at hælde bioethanol i tanken eller ved at gå over til elbiler, der får deres strøm fra vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller.
Fordelen ved elmotoren er, at den udnytter energien 3-4 gange bedre, end en forbrændingsmotor gør. Problemet med elbiler i dag er at konstruere batterier, der kan rumme nok energi uden at være for store og tunge.
I en elmotor udnytter man princippet i elektromagnetismen: Når en magnet bevæges i forhold til en ledning, kan man skabe elektricitet. Og omvendt kan vi bruge elektricitet til at få en magnet til at bevæge sig. Elmotorer kan lave elektrisk energi om til bevægelsesenergi via magnetisme. En elmotor er altså en generator, hvor strømmen bruges til at skabe bevægelse.
Rundt om alle strømførende ledninger er der et magnetisk felt (kan eventuelt vises med en kompasnål nær en ledning). Feltet går rundt om ledningen, og feltlinjerne ligger som ringe omkring ledningen. Er ledningen i en ring/spiral/spole kan man få magnetfeltet til at have én retning, ligesom med en almindelig magnet.
Med dette forsøg kan du ved hjælp af en magnet og et batteri konstruere en lille elmotor.
Du kan tydeliggøre magnetens bevægelse ved at klistre et stykke papir i bunden af magneten. Hvor mange omgange i minuttet kan “motoren” komme op på?
Påvis CO2-udledning fra biler
Illustrationsforsøg af forbrændingsmotor
Forsøg med elektrolyse
Byg din egen elmotor (denne side)
Lav en simpel elektromotor
Lav et luftpudefartøj
Martin Aggerbeck og Ask Emil Jensen, Experimentarium
Dette forsøg stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
Skrevet af redaktion 1. maj 2010