I 2050 skal Danmark være et klimaneutralt samfund, hvor der ikke udledes mere drivhusgas end der bliver optaget. Men allerede i 2030 skal flere delmål være opfyldt. Læs mere om energimålene her.
“Danmarks langsigtede mål er, at vi i 2050 skal være et klimaneutralt samfund, hvor der ikke udledes mere drivhusgas, end der bliver optaget.”
Sådan lyder det i den seneste klimapolitiske aftale, som et samlet Folketing besluttede i 2018.
Energiaftalen bygger videre på en række delmål fra tidligere klimapolitiske aftaler, der skal sørge for, at Danmark lever op til internationale forpligtelser på klimaområdet. Den skal gøre Danmark i stand til at nedbringe udledningen af drivhusgasser og gøre os uafhængig af olie, kul og naturgas med stadig stigende priser.
Frem til 2030 skal der arbejdes på følgende målsætninger:
Grønnere energi
Vi bruger energi på en lang række områder som el, varme og transport. I 2018 da aftalen blev indgået var 40 % af Danmarks energibehov dækket af vedvarende energi. Det skal øges til 55 % i 2030.
Nogle områder som varme og transport, kræver store investeringer i infrastruktur og bygning af nye anlæg. Der hvor det til gengæld bør være muligt hurtigt at opnå en stor forandring er på el-området. Målsætningen er derfor, at hele Danmarks elforbrug skal dækkes med vedvarende energi allerede i 2030.
Mere vindkraft
Havmølleparker har potentiale til at producere rigtig meget strøm, og ifølge aftalen, skal der udbydes og bygges tre nye vindmølleparker frem til 2030. Tilsammen skal de have en kapacitet på 2400 MW – det vil sige nok til at dække forbruget i alle private husstande i Danmark.
Danmark har en lang historie med vindkraft, og derfor er mange vindmøller som kører med forældet teknologi, og de producerer ikke nok i forhold til hvad de koster at drive. I takt med, at der opsættes nye og mere effektive vindmøller til havs, skal de udtjente landvindmøller nedlægges. Fra 2018 til 2030 skal antallet ned fra 4300 landvindmøller til maksimalt 1850.
Udfasning af kul
De danske kulkraftværker skal erstattes, så der i 2030 ikke længere fyres med kul i Danmark. Endnu er der ikke nogle klar handlingsplan for hvordan. Ifølge aftalen skal der derfor laves en analyse af, hvordan sådan en udfasning kan planlægges, så der ikke kommer mangle på energi i de områder, der i dag er afhængige af kul.
Varmeværkerne er pålagt det der kaldes et kraftvarmekrav. Det betyder, at værket både skal producere varme og el. Det betyder, at de ikke kan indføre mange typer af ny teknologi.
For eksempel kan et kulfyret værk kun erstattes af et biomasse-værk, som også kan producere både varme og el. Man må ikke erstatte med et kulanlæg med for eksempel varmepumper, for de producerer kun varme og ikke el. Det hæmmer udviklingen og brugen af nye former for vedvarende energi.
Med den nye aftale, skal kraftvarmekravet udfases, så værkerne kan bruge den grønne teknologi, der giver bedst mening i området. Det skal naturligvis stadig sikres, at borgere og industri i området kan få den varme og strøm de skal bruge, men begge dele behøver ikke at blive produceret på kraftvarmeværkerne.
Ifølge aftalen skal der også satses på andre vedvarende energi-teknologier som solenergi, geotermi og bølgekraft. Derfor Støtten til forskning, udvikling og demonstration inden for energiteknologi og klima bliver øget til 1 mia. kr. i 2024.
Energibesparelser
Indtil 2021 kører en allerede vedtaget energispareordning, som handler om, at energiselskaberne kan opkræve et bidrag af deres kunder, som så til gengæld bruges til at give tilskud til energibesparende produkter hos private og virksomheder. Men evalueringer viser, at den ikke er god nok.
Fremover skal den erstattes med en tilskudspulje i 2021-2024 der i stedet har fokus på industri- og serviceerhverv og i energiforbrug i bygninger.
Samtidig er der sat penge af til, at forbrugerne bliver bedre informeret om energibesparelser, så de er rustet til at træffe de mest energieffektive valg, når de køber nyt eller renoverer.
På elområdet skal der udarbejdes en handlingsplan hvordan man kan opnå den mest effektive udnyttelse af energien på tværs af el, varme- og gassektoren. Det er et indviklet puslespil, at sikre alle stabil adgang til varme og el samtidig med, at det skal være så billigt som muligt. Derfor skal databrugen og digitaliseringen på området forbedres og testes.
Der sættes 100 mio. kr. af årligt i perioden 2020-2024 til at støtte grønne løsninger i transportsektoren. Målet er, at der i 2030 er sket en reduktion af CO2 udledning på 40 % i forhold til 2019.
Introduktion til klimapolitik
– Vedvarende energi skal dække hele af vores elforbrug i 2030 (denne side)
– EU landenes CO2-udslip skal ned
– Status på klimaforandringerne
– Politisk nødvendigt med alternativ energi
– Klimaforandringer skaber flygtninge
– Smarte byer
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet: Energiaftale 2018
Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
