Hvordan opstår regn?

Luften i vores atmosfære indeholder fugt og dermed vand. Når luften er varm indeholder den langt mere fugt og varme. Det er blandt andet en af grundene til, at mange lande i tropiske og subtropiske klimaer har en højere luftfugtighed, end den vi har i Danmark.

Når varm luft stiger op, bliver den kølet af. Her starter en proces, hvor vandet begynder at kondensere, og overgår til væsketilstand. Sådan dannes skyer: De består af kondenseret vand fra luften. Når skyen når sit “mætningspunkt” begynder vandet at falde som regn.

Hvorfor regner det mest om efteråret?

Varme temperaturer og kolde vinde skaber tilsammen skyer og dermed også regn. Især i september kan vi stadig være heldige og nyde lidt af sensommerens lune temperaturer, dog med køligere vinde, der minder os om, at det trods alt er efterår.

Kombinationen af de lune temperaturer og de kølige luftlag, giver tilsammen en øget fordampning af vand i luften. Det fører til en hyppigere dannelse af skyer, som indeholder regn, og så falder vandet som regn.

5 hurtige om regn

• Det regner dobbelt så meget om efteråret, end det gør om foråret.
• Statistisk set falder der 80 – 85 millimeter om måneden fra august til november.
• Regn er en af de primære årsager til, at vi altid har godt grundvand
• Det regner mere om efteråret nu, end det gjorde i 1961 – 1990, og det skyldes bl.a. den globale opvarmning.
• Regn falder som små flade pandekage-formede dråber

Er regn virkelig dråbeformet?

Nedbørsformen afhænger af temperaturen. Er der fx frostgrader, når vandet stiger til vejrs, vil det falde som sne. Ligger temperaturen derimod over frysepunktet, vil det falde falde som enten tøsne, slud eller regn. Præcis hvordan det opfører sig, afhænger af lufttemperaturen.

Når regn falder mod jorden, er den mindste dråbe så lille som 0,5 mm i diameter. Små dråber kan godt falde sammen, og dermed danne større dråber, men ved en dråbestørrelse på 4,5 mm vil tyngden i dråben være så stor, at vinden vil flå dråberne, og så bliver de igen mindre.

Faktisk er det lidt misvisende, at vi kalder det for en “regndråbe”, for regn bliver kun sjældent dråbeformet. Et mere præcist billede på en regndråbe er som en lille sammenpresset kugle af kagedej. Jo større de bliver, des fladere bliver de. Når de er størst, ligner de en lille flad,rund pandekage.

Vandet viden

Vil du vide mere om vands forunderlige egenskaber? Besøg Experimentarium og gå fx på opdagelse i Stranden – vores store interaktive vandudstilling, hvor du både kan undersøge bølger og havstrømme og tage på en interaktive ubåds-rejse.

Eller besøg Havnen, hvor du kan mærke elementernes rasen på egen krop og prøve, hvor let eller hvor svært det er trække et ton gennem henholdsvis vand, på landevej og på skinner.

Vi ses på Experimentarium.

Kilder:

• DMI
• Netavisen
• National Geographic
• Earth Observatory