Hvor meget stiger vandstanden, når isen smelter?
En stor konsekvens af global opvarmning er temperaturstigninger, som medfører stigende have. Men hvor meget kan vi forvente, vandstanden vil stige?
Vi har spurgt eksperterne fra Danmarks Meteorologiske Institut, som besvarer spørgsmålet ud fra tre forskellige scenarier.
Hvis al is på Nordpolen smelter, stiger havet med 0 meter. Nordpolen er dækket af det Arktiske Ocean, og den is, der dækker Nordpolen, er derfor såkaldt havis, som er dannet af frossent havvand.
Isen flyder allerede i havet og vil derfor ikke påvirke havniveauet, hvis den smelter. Det er ligesom isterninger i et glas; glasset flyder ikke over, når isterningerne smelter, fordi de allerede flyder rundt i glasset.
Hvis al is på Grønland smelter stiger havet med cirka 7 meter. Modsat havisen ligger Indlandsisen på Grønland, som navnet siger, på land. I takt med at den smelter, vil smeltevandet derfor bidrage til havniveauet.
Her svarer smeltevandet til ekstra vand, vi hælder ned i glasset (der her repræsenterer verdenshavene). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det vil tage årtusinder at afsmelte de store mængder is fuldstændigt.
Hvis al is på Sydpolen smelter, vil havet stige med cirka 60 meter. Modsat Nordpolen er Sydpolen dækket af et kontinent: Antarktis. Isen der dækker sydpolen hviler derfor på land, ligesom Indlandsisen på Grønland.
Har du et spørgsmål om vejr og klima? Så er chancen der nu: Stil dit spørgsmål herunder, og få svar fra forskerne fra DMI.
Spørgsmål kan både handle om vejrfænomener (i stil med: “Hvad er et kuglelyn?”), men de kan også handle om klimaet (fx: “Hvad er drivhuseffekten og kan den stoppes?”).
Så er der klima- og vejrting, du har undret dig over, eller går og tænker på, så fyr løs!
Vejr- og klimaeksperter fra DMI har lovet at besvare så mange af jeres spørgsmål som muligt, og vi lægger løbende spørgsmål og svar ud her på siderne. Vi kan dog ikke garantere, at vi når at besvare alle spørgsmål.
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.