Hvorfor kan vi ikke bare sætte os ned og blive enige om nogle fælles mål for at redde vores klode? Klimaproblemet er komplekst, og det er de politiske løsninger også.

Hvem bestemmer over klimaet?

Først og fremmest mener flere udviklingslande, at det er uretfærdigt, at de skal “betale” for de industrialiserede landes synder. Siden 2. Verdenskrig har Europa og USA haft kraftig økonomisk vækst og har kunnet forbruge al den energi, der var nødvendig til industrien – med kraftig udledning af CO₂ til følge. Nu står flere lande i Latinamerika og Asien overfor samme vækstpotentiale, men bliver påtvunget at skære i deres CO₂-udledning. Det kan bremse deres økonomiske fremgang.

Energibesparelser kan stille os ringere i konkurrencen med andre nationer, hvis ikke alle er med. Derfor ønsker de fleste politikere at sikre sig, at så mange som muligt støtter løftet om at nedsætte CO₂. Det er ikke nogen nem opgave at blive enige om klimapolitikken. Det viser blandt andet Kyotoaftalen, hvor USA, på trods af at være ansvarlig for en massiv andel af udledningen af CO₂, endnu ikke har ratificeret Kyotoaftalen.

Politikere vælges lokalt, mens klimapolitik føres globalt, og denne modsætning er central i klimapolitik. Af angst for vælgertab, kan det være svært for nogle politikere at acceptere løsninger og mål, som vil sætte lige netop deres land i en sværere situation end et andet land, for at redde klodens nuværende klima. Hvad er vigtigst: Velstand eller klodens klima?

Læs mere om klimapolitik

Introduktion til klimapolitik (denne side)
– Vind skal dække halvdelen af vores elforbrug i 2020
– EU landenes CO₂-udslip skal ned
– Status på klimaforandringerne
– Politisk nødvendigt med alternativ energi
– Klimaforandringer skaber flygtninge
– Smarte byer

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.