Danmark har ingen kernekraftværker, men det har vores naboer. Et kernekraftværk producerer energi ved, at atomer spaltes og udvikler varme, der producerer el. Kunsten er at styre processen, så den ikke løber løbsk.

Vi har ingen kernekraftværker i Danmark. Det sagde et flertal af politikere nej til i 1985. Selv om vi ikke har kernekraft i Danmark, er spørgsmålet stadig aktuelt. Internationalt udgør kernekraft en stor del af verdens energiforsyning, nemlig 15 % af verdens samlede elektricitetsforbrug. Mange mener, at kernekraft vil få større betydning i fremtiden.

Fortalere for kernekraft

Fortalerne mener, at kernekraft hører til de mest miljøvenlige energiformer, fordi kernekraft ikke belaster miljøet med CO₂.

Et andet argument er forsyningssikkerhed, som er vigtig, når man skal planlægge samfundets energiforsyning. For hvis elforsyningen svigter, går samfundet i sort. I kernekraftværker bruger man uran som brændsel, og det har den fordel, at det findes mange steder i verden, mens verdens samlede ressourcer af kul, olie og naturgas er begrænset til relativt få lande. Desuden er der uranbrændsel i verden til flere hundrede års forbrug eller endnu længere.

I dag udnyttes under 1 % af energien i uranbrændslet, men med nye reaktorer vil man kunne udnytte op til 90 % af energien. Det kræver til gengæld store investeringer. Et nyt stort kernekraftværk koster cirka 15-25 mia. kr. Det svarer til byggeriet af en Øresunds- eller Storebæltsbro.

Fortalernes tredje argument for kernekraft er, at det er forholdsvis billigt at producere elektricitet på den måde. Den elektricitet, man producerer med kernekraft, er heller ikke så følsom for udsving i priserne på uran. Det er fordi, selve uranprisen kun udgør ca. 5 % af de samlede udgifter til at drive et kernekraftværk. Når man bruger olie, naturgas eller kul, udgør deres pris 60-70 % af driftsudgifterne. Derfor mærker man det hurtigere på prisen, hvis de fossile brændsler bliver dyrere. I fremtiden vil brint måske blive en vigtig del af energisystemet, og det er nemt og billigt at fremstille brint ved at bruge energien fra et kernekraftværk.

Modstandere af kernekraft

Modstanderne mener til gengæld, at kernekraftværker er farlige, fordi de producerer radioaktivt affald, som det er kompliceret at opbevare sikkert. Her er der tale om stærkt radioaktivt affald, som kan give alvorlige sundhedsskader. Udfordringen er at opbevare affaldet sikkert, så det ikke kan skade de mennesker, der lever på Jorden nu, eller de generationer der kommer efter os. Man regner med i fremtiden at deponere affaldet 500 til 1000 meter nede i undergrunden i bl.a. underjordiske klipper eller lerforekomster. Det er meget vigtigt, at det er geologisk stabile områder uden risiko for for eksempel jordskælv. Det er også vigtigt, at der ikke kan ske forurening af grundvandet. Affaldet skal ligge i depoterne i flere tusinde år, før det ikke er farligt mere. I blandt andet Finland og USA diskuterer man i øjeblikket, om affaldet skal være sikkert opbevaret i 10.000 eller 100.000 år.

Modstanderne er også bekymrede for risikoen for ulykker, hvor der slipper radioaktivt materiale ud i omgivelserne. Og desuden frygter modstanderne, at lande med kernekraftteknologi let vil kunne producere atombomber.

Der er omkring 440 kernekraftværker i verden, og de dækker omkring 15 % af hele verdens elforbrug. Der er flest værker i de industrialiserede lande. Men i Kina og Indien planlægger man store udvidelser af kernekraften.

Selv om vi ikke har kernekraftværker i Danmark, så bruger vi alligevel kerneenergi. Vi handler nemlig energi med både Norge, Sverige og Tyskland. Når vi importerer energi fra Norge, er den produceret med vandkraft. Men når vi importerer energi fra Sverige eller Tyskland, kan noget af energien være produceret på kernekraftværker. I Sverige har man planer om at lukke alle kernekraftværker på længere sigt. Og i Tyskland er man også i gang med at nedlægge kernekraftværker. Men i andre europæiske lande er man begyndt at opprioritere kernekraften igen. Det gælder lande som Finland, Frankrig og England.

Hvad skal vi gøre med atomaffaldet?

Affaldet fra kernekraftværker er stærkt radioaktivt materiale, som er farligt at komme i nærheden af. Hvor skal vi gøre af det? Man har talt meget om at gemme det af vejen under jorden i grundfjeldet eller i salthorste. Alternativt kan man brænde det af i såkaldte hurtige reaktorer, så man kun har små mængder radioaktivt affald tilbage. I øjeblikket opbevarer man affaldet midlertidigt i overjordiske lagre. Problemet er, at det skal ligge der meget længe, før radioaktiviteten er forsvundet.

Danskerne sagde nej til kernekraft, men fik atomstrøm fra Sverige. I 1985 besluttede Folketinget, at vi ikke skulle have kernekraft i Danmark. Før den beslutning havde fortalere og modstandere diskuteret indædt i 12 år.

Men hvad gik modstanden ud på? En af de største bekymringer var, hvor man skulle anbringe affaldet fra produktionen. En anden stor bekymring var risikoen for en ulykke.

Derfor var danskerne ikke kun bekymrede for kernekraften i deres egen baghave. For lige ovre på den anden side af Øresund – bare 20 km fra København – havde svenskerne allerede i 1975 åbnet kernekraftværket Barsebäck. Interessant nok importerede Danmark elektricitet fra Barsebäck, også mens diskussionen var på sit højeste. I dag er Barsebäck lukket. Det skete over en årrække, og der blev slukket for den sidste reaktor i 2005. I dag er der 3 kernekraftværker tilbage i Sverige. De leverer halvdelen af den elektricitet, svenskerne bruger.

Hvor kommer kernekraftværkets energi fra?

Man er nødt til at dykke ned i atomerne, hvis man skal forstå, hvordan et kernekraftværk virker.

Et atom består af en atomkerne og nogle elektroner, der bevæger sig rundt om kernen. Og atomkernen består af protoner og neutroner.

I tunge atomer, som uran og plutonium, med mange protoner og neutroner, er der bundet en stor mængde energi. Noget af den energi kan man “slippe løs” ved at slå et atom i stykker. Man siger, at man spalter atomet. Og man kalder selve processen for fission. Der slippes store mængder energi ud, når tilstrækkeligt mange atomer bliver spaltet. Dette udnyttes i et kernekraftværk til at producere elektricitet.

Hvis atomerne bliver spaltet på én gang, kan energien være så enorm, at det giver en eksplosion. Det har man udnyttet i atomvåben, som blev brugt under 2. verdenskrig, da USA kastede to atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

Læs mere om energiproduktion og kernekraft

Energiproduktion
– Kernekraft (denne side)
— Fission
— Atomkraft i Sverige

Kilde

SEAS-NVE

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.