Atomkraft i Sverige
Anvendelsen af atomkraft i Sverige er ved at blive udfaset, efterhånden som atomkraftværkerne bliver slidt ned.
For 30 år siden stemte svenskerne om atomkraft og besluttede, at der ikke skulle bygges nye atomkraftværker, men at de nuværende skulle afvikles og lukkes ned, efterhånden som de blev slidt ned.
Men nu lægger regeringen i Sverige op til at hæve forbuddet mod nye atomreaktorer. Det har sat gang i debatten endnu engang, og det vækker følelser. Den svenske regering kommer med forslaget, fordi de ikke mener, at der er nogen vej udenom atomkraft, hvis virksomheder og arbejdspladser skal bevares. De alternative energikilder som vandkraft, vindkraft, biogas og solenergi kan ikke erstatte atomkraften, som i øjeblikket leverer halvdelen af Sveriges elforbrug. Derudover slår regeringen på, at atomkraft er en ren energikilde, som kan være med til at reducere drivhusgasser.
Oppositionen er derimod helt uenig, og det samme er miljø- og klimaorganisationer. De mener, at atomkraft er for dyrt og alt for farligt. De henviser til en analyse fra verdens største bank Citigroup, hvor banken fraråder private investeringer i atomkraft, fordi den finansielle risiko er alt for høj. Oppositionen henviser også til et nyt atomkraftværk i Finland, som blev forsinket i flere år og endte med at være dobbelt så dyrt at bygge.
Det er uvist, om Sverige hæver atom-forbuddet eller begynder at lede efter alternative veje til at dække elforbruget. Det kommer til at tage tid og debat. En ting er sikkert. De nuværende tre atomkraftværker i Sverige er gamle og nedslidte, og de overholder ikke de skærpede sikkerhedskrav, som trådte i kraft 2007.
Efter 11. september 2001 blev kravene til atomkraftværker skærpet, så de nu bedre kan beskyttes mod angreb udefra. Nu har de svenske værker søgt om dispensation til at blive færdige med forstærkningen. Det betyder, at de på nuværende tidspunkt ikke lever op til de gældende sikkerhedskrav.
Energiproduktion
– Kernekraft
— Fission
— Atomkraft i Sverige (denne side)
Ritzau
MetroXpress
EkstraBladet
Ingeniøren
Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
Skrevet af Videnskabsjournalist Mette Løgeskov Lund, Experimentarium 9. maj 2010