Klimaflygtninge

Når ens hjem bliver oversvømmet på grund af stigende havniveau, ødelagt af kraftige cykloner, eller man ikke længere kan dyrke afgrøder på grund af tørke – så vil mange søge mod mere sikre og velstillede egne.

En af de ofte omtalte og mest frygtede konsekvenser ved klimaforandringer er risikoen for at store grupper af mennesker, der lever i udsatte eller katastroferamte områder, vil blive nødsaget til at flygte fra deres hjemsted. På længere sigt forestiller man sig massive flygtningestrømme – klimaflygtninge, der drevet af klimarelateret hungersnød eller oversvømmelser fra udsatte steder i verden, søger til mere sikre og velstillede egne såsom Europa og Danmark.

Nogle peger på, at der kan være tale om op mod 1 milliard mennesker, der inden for en nær fremtid vil blive drevet på flugt på grund af et stadigt stigende havniveau, flere kraftige cykloner og oversvømmelser. Manglen på fødevarer og drikkevand i tørkeramte områder vil også være en årsag. FN’s klimapanel (IPCC) er dog mere moderate i deres forudsigelser, men fastslår, at risikoen for, at flere millioner mennesker bliver nødsaget til at flygte, er stor.

Her kan du læse mere om:

  • Hvornår er man flygning?
  • På flugt fra klimaet
  • Fremtiden: Et kig i krystalkuglen

Hvornår er man flygtning?

– overvejelser af begreber

Før vi kigger nærmere på, hvilke klimarelaterede hændelser, der kan få folk til at flygte fra deres hjemsted og eventuelt også fra deres respektive hjemland, er det vigtigt at overveje, hvornår man kan betegne mennesker som flygtninge (se faktaboksen længere nede). Det danske begreb ’klimaflygtninge’ kommer som en direkte oversættelse af det engelske ’climate refugee’, hvilket sjældent bruges i videnskabelige sammenhænge. Oftest anvendes i stedet overskriften ’climate migration’, eller direkte oversat til dansk ’klima-migration’ til at betegne situationen, hvor klimaet driver mennesker fra deres hjem.

Ved at anvende begrebet klima-migration kan man vælge at skelne mellem mennesker, der flygter spontant som reaktion på en pludselig hændelse og/eller trussel, til forskel fra mennesker, der som følge af en serie af hændelser eller et længere hændelsesforløb vælger at søge et andet sted hen.

Denne skelnen giver også bedre plads til mere nuancerede forklaringer. For eksempel i det tilfælde at klimaforandringer ikke alene får folk til at flygte eller flytte, men at en klimarelateret hændelse måske kan være én af flere hændelser, der får ’bægeret til at flyde over’. Ved brug af overskriften ’klima-migration’ kunne man samtidig forbigå problemet ved at redefinere betegnelsen ’flygtning’, da begrebet ’migration’ i stedet betegner en person, der forlader sit hjem – men ikke nødvendigvis sit hjemland – for at slå sig ned et nyt sted.

Med de begrebslige overvejelser i bakspejlet er det jo selvfølgelig mere interessant at overveje, hvorvidt konsekvenserne ved klimaforandringerne kan blive så omfattende, at de direkte eller indirekte kan forårsage, at millioner af mennesker bliver drevet fra deres hjem. Og såfremt dette er en rimelig forudsigelse, hvor i verden vil man så forvente at se det ske? Og ikke mindst, har man allerede set tilfælde af migration som en reaktion på klimaforandringerne?

Hvad er en flygtning?

Hvis man søger på ordet ”flygtning” vil man støde på en række gængse definitioner, hvoraf det oftest anvendte ord stammer fra FN’s flygtningekonvention fra 1951. Her defineres en flygtning som en person der ”som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret”.

Flygtningekonventionen omfatter altså kun personer, der flygter til et andet land, mens personer, der flygter inden for deres hjemlands grænser, ikke umiddelbart betegnes som flygtninge. Dansk Flygtningehjælp påpeger dog, at sådanne ’internt fordrevne’ ofte har behov, der ligner flygtninges.

 

På flugt fra klimaet

Daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard besøgte i løbet af 2008 de afrikanske lande, som Danmark yder udviklingsbistand til. Det var med henblik på at vurdere den danske bistands fremtidige nytte i relation til klimaforandringer. På FN’s klimakonference i Ghanas hovedstad Accra i august 2008, udtalte den danske minister, at problemet omkring klimaflygtninge allerede var en realitet. Hun brugte eksempler med afrikanske kvægbønder fra Mauritanien, der på grund af lange tørkeperioder vandrer med deres kvægflok sydpå over grænsen til Mali og Senegal. Connie Hedegaard nævnte også fattige landbefolkninger, der oplever, at høsten slår fejl, når jorden tørrer ud på grund af mangel på vand.

Også daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen har udtrykt bekymring om klimaforandringernes indflydelse i Afrika. På et topmøde i Lissabon i december 2007, hvor afrikanske og europæiske ledere diskuterede blandt andet klimapolitik, udtalte statsministeren, at EU risikerede at blive ’løbet over ende af fattigdoms- og klimaflygtninge’, medmindre der blev taget klare forholdsregler.

Videnskabelige beviser

Selv om begrebet ‘klimaflygtninge’ længe har optrådt hyppigt i medierne og er på den politiske dagsorden over hele verden, var der i lang tid ikke klare videnskabelige beviser for, at klimaforandringerne allerede har drevet folk på flugt. Med FN-rapporten “In Search of Shelter” er omfanget af klimaets påvirkning af verdens mest sårbare befolkningsgrupper imidlertid blevet grundigt dokumenteret. Du kan læse mere om konkrete eksempler på omfanget af klimaflygtninge her.

Skelnen mellem menneskeskabte og naturlige variationer

Selv om forholdene for flygtninge er tragiske, er det vigtigt at skelne mellem, hvad der er forårsaget af naturlige variationer i klimaet, og hvad der skyldes klimaforandringer. Det er særligt, hvis pointen er at mindske risikoen for klimarelaterede katastrofer i fremtiden. Inden for forskningen bruger man ofte betegnelsen ’environmental refugees’ om befolkningsgrupper, der er drevet på flugt af naturkatastrofer. Her tæller både klimarelaterede hændelser såsom oversvømmelser og tørke, samt ikke-klimatiske naturfænomener som jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier.

Naturlige variationer i klimaet (bl.a. El Niño og La Niña), samt andre ikke-klimatiske faktorer (befolkningsvækst, politisk ustabilitet, økonomiske barrierer etc.) kan formentlig tilskrives en stor del af ’skylden’ for, at fattige befolkningsgrupper i bl.a. Vestafrika og Afrika syd for Sahara til stadighed oplever hungersnød og mangel på ressourcer.

Vi er flere om at dele ressourcerne

Et øget pres på miljø- og naturressourcer er også en vigtig årsag til, at flere fattige befolkningsgrupper får sværere ved at klare sig og derfor vælger at flytte væk fra deres hjemsted. Eksempelvis kan jorden efter mange års opdyrkning blive så ringe, at afgrøde-udbyttet falder drastisk, medmindre man har råd til at kunstgøde sine marker.

I mange af udviklingslandene har man desuden store problemer med den øgede forurening af drikkevand, jord og luft pga. industrialisering, lavere miljøkrav og dårlig teknologi. Store skovarealer bliver ryddet mange steder, for at lokalbefolkningen eller store virksomheder kan tjene hurtige penge på salg af træ eller få adgang til nye dyrkningsarealer.

Men hvordan vil problemstillingen omkring klimaflygtninge eller klima-migranter komme til at se ud i fremtiden, hvis konsekvenserne af klimaforandringer bliver langt værre, end dem vi ser allerede. I forhold til scenarierne for fremtidens klima, der er fremsat af FN’s klimapanel, kan konsekvenserne af klimaforandringer få stor indflydelse på mange samfund.

Tørke

Tørke bliver som regel ikke betegnet som en naturkatastrofe. Betegnelsen katastrofe afspejler en pludselig hændelse, mens tørke ofte defineres som en længere periode uden regn. Men realiteten er, at tørke først bliver et problem for mennesket, når enten afgrøderne er ved at visne, husdyrene dør, eller vi mangler drikkevand. Når det kommer så vidt, indtræder katastrofen.

 

Et kig i krystalkuglen

Som beskrevet andetsteds, vil konsekvenserne af klimaforandringerne for mennesker være forskellige afhængig af befolkningens bosted, økonomi, sociale forhold osv. Fattige befolkningsgrupper, der lever i områder, som allerede er udsatte for oversvømmelser, tørke, storme el. lign., kan få det endnu sværere i takt med stigende indflydelse fra klimaforandringer.

Som nævnt ovenfor vil vandstandsstigninger få størst indflydelse for de mennesker, der enten bor ud til vandet, eller dyrker jorden i kystnære områder. Over de næste 100 år forventes vandet i havene, ifølge FN’s klimapanel, at stige op til omkring ½ meter (20-60 cm.).

Ændringen sker derfor ikke fra den ene dag til den anden, men over en lang periode. Alligevel kan stigningen få alvorlige konsekvenser for befolkningsgrupper, der lever i meget flade kystområder eller på små øer.

Østater står for skud

Eksempelvis er befolkningen i mange af de små østater, der ligger i bl.a. Stillehavet, bekymrede for den fremtid, de går i møde. På nogle af de mindste øer kan en vandstandsstigning på 20-30 cm. betyde, at områder, hvor der nu ligger landsbyer og dyrkes livsnødvendige afgrøder, vil blive permanent eller hyppigt oversvømmet. Nogle steder oplever beboerne allerede, at havet kryber tættere og tættere på landsbyen. Alt imens hyppigere stormfloder bevirker, at huse skylles i havet, og at afgrøder bliver ’kvalt’ i saltvand.

Ø-stater, der ofte omtales i denne sammenhæng, er for eksempel Kiribati og Tuvalu, som består af flere små øer, hvoraf nogle er de meget flade eller lavtliggende atoller (2-3 meter over havoverfladen). Her kan kombinationen af vandstandsstigninger og kraftigere tropiske storme eller cykloner i værste fald betyde, at øerne bliver ubeboelige, og at befolkningen derfor bliver tvunget til at flytte derfra. Selv om der ’kun’ bor omkring 100.000 på Kiribati og 12.000 på Tuvalu, er de økonomiske, samt ikke mindst de sociale og kulturelle konsekvenser alligevel enorme. Forestil dig blot, at hele Danmarks befolkning blev tvunget til at forlade landet!

Flygtningestrømmene kan blive et sikkerhedsproblem

En anden side af problematikken om klima-migranter og -flygtninge vedrører de steder og lande, hvortil de (klima)fordrevne søger hen. I tilknytning til Anders Fogh Rasmussens udtalelser på topmødet i Lissabon antages det i flere politiske sammenhænge, at de klimaforårsagede flygtningestrømme kan blive et decideret sikkerhedsproblem.

Man forventer, at der kan opstå både økonomisk, politisk eller kulturel/religiøs ustabilitet som følge af massive flygtninge-tilstrømninger. Nogle frygter endda, at der kan opstå uroligheder eller krig i de områder, hvortil flygtningene vil søge hen. I områderne nær de steder som klimaforandringerne evt. gør svært beboelige, forestiller man sig, at der kan opstå rivalitet om for eksempel retten til vand- eller fødevareressourcer mellem forskellige befolkningsgrupper eller nationaliteter. Dog er der flere muligheder for at mindske risikoen, for at der opstår sikkerhedsmæssige konsekvenser. Det kan blandt andet ske ved hjælp af økonomisk udvikling, klimatilpasning samt koordineret indsats til katastroferamte områder.

Læs mere om klimaforandringernes konsekvenser

Konsekvenser for naturen
Isen smelter
Oversvømmelser og tørke
Biodiversitet
Oceanerne

Konsekvenser for samfundet
Konsekvenser for mennesket – globalt
Landbruget
Reduceret mængde vand og føde
Tørke
Oversvømmelser
– Klimaflygtninge (denne side)
Sygdomme
Klimatilpasning i Danmark

Reducering af konsekvenserne
 Skybrud: Land under vand
Naturen
Geoengineering

Forsøg og caseopgaver

Vi har samlet alle forsøg, caseopgaver og eksperimenter på én side. Under overskrifterne Basis klimaforståelse og Klimaforandringer finder du de relevante forsøg til dette emne.

 

Kilder

  • Christian Aid: Rapport: ”Human tide: the real migration crisis”. De britiske kirkers hjælpeorganisation, 15 okt., 2008
  • Berlingske, artikel: Connie Hedegaard: Klimaflygtninge er her allerede, 21. august, 2008
  • Rapporten: ”In search of Shelter – Mapping the Effects of Climate Change on Human Migration and Displacement”

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.

Mere om klima