Kraftvarme
I et kraftvarmeværk produceres der både el og varme på samme anlæg. Læs mere om produktionen her.
I et kraftvarmeværk produceres el (benævnt ”kraft”) og varme i fællesskab på samme anlæg frem for på to separate anlæg. Men hvorfor nu det? Før kraftvarmens indtog blev el produceret på én type anlæg, og varme på en anden type anlæg. Og det gik jo udmærket?
At producere varme på et anlæg og distribuere varmen til flere kunder (som fjernvarme) har været kendt i mere end 100 år. Første anlæg blev etableret i Dresden i Tyskland omkring år 1900, men allerede i 1903 stod det første danske anlæg færdig – Frederiksberg Forbrændingsanlæg.
Principperne omkring produktion af el har været kendt siden 1800-tallet. Vand opvarmes i en kedel under højt tryk og bliver til damp. Der varmes yderligere på dampen, således at den overhedes til mellem 500 og 600 °C’s varme, hvorefter den ledes gennem en turbine, der trækker en generator, som producerer el.
Ved udgangen af turbinen er damptrykket reduceret til et vakuum, og dampen ledes herefter gennem en kondensator, hvor dampen kondenserer, samtidig med at havvand ledes gennem den anden side af kondensatoren og opvarmes en anelse. Temperaturen af vandet er 40-50 °C. Herefter kan vandet (kondensatet) atter sættes under tryk, ledes til kedlen, opvarmes og så fremdeles.
På grund af den lave temperatur kan vandet ikke udnyttes til fjernvarmeformål. Anlægstypen kaldes et ”kondensanlæg”. Nedenfor er vist en illustration af princippet.
Ved at producere el og varme i fællesskab i et kraftvarmeværk udnyttes, at en stor del af energien ved produktion af el alene går til at omdanne vand til damp (kaldet fordampningsvarmen). Frem for at lade dampen ekspandere hele vejen gennem turbinen til vakuum, hvor temperaturen ikke kan udnyttes, udtages dampen ved et højere tryk (og dermed temperatur) svarende til den ønskede fjernvarmetemperatur. Hermed udnyttes restenergien i (den dyre) fordampningsvarme (nu kondenseringsvarme) til produktion af fjernvarme i stedet for til opvarmning af havvand.
Det er naturligvis ikke gratis at foretage dette, da man mister en mindre elproduktion. Resultatet er imidlertid et markant lavere brændselsforbrug ved kraftvarmeproduktion end ved separat produktion af el og varme.
De første kraftvarmeværker blev etableret i Tyskland netop med det formål at spare på de knappe brændselsressourcer efter 1. verdenskrig. I Danmark blev de første kraftvarmeværker etableret i 20’erne i hhv. København og Århus.
I dag er varmeproduktionen i Danmark i meget stor udstrækning baseret på kraftvarmeproduktion. I Københavnsområdet og Vestegnen leveres varmen via et af Europas største fjernvarmesystemer, der forsynes fra bl.a. Amagerværkets blok 3, Avedøreværkets blok 1+2 samt flere affaldsbaserede anlæg. Flere end ½ mio. husstande modtager varme herfra.
I 1986 blev hovedparten af Folketingets partier enige om, at der var behov for en betydelig eludbygning i Danmark, og at cirka halvdelen af udbygningen skulle dækkes ved etablering af decentrale kraftvarmeanlæg, der er i stand til at anvende indenlandske brændsler som bl.a. naturgas, halm og træflis. Resultatet af denne aftale betød at der blev etableret ca. 285 decentrale kraftvarmeværker i Danmark, der i 1990’erne og 00’erne producerede 18-20 % af det årlige elproduktionsbehov i Danmark. Varmeproduktionen fra de decentrale anlæg erstattede i vid udstrækning produktion af varme fra oliebaserede kedler. På den måde har man opnået betydelige miljømæssige gevinster ved omstillingen.
I takt med, at vindenergi er vundet frem, og tilskuddet til de decentrale anlæg er blevet fjernet, er mange af de små decentrale værker lukket ned. I alt står decentrale anlæg nu kun for 6-7 % af el- og fjernvarmeforbruget i Danmark.
Energiproduktion
– Elektricitetsbegreber
– Fossile brændsler
– Kraftvarme (denne side)
— Kraftværk til mindre samfund
– Vindenergi
– Energi fra havet
– Geotermisk energi
– Biobrændsler – en oversigt
– Brændselsceller
– Solenergi
– Kernekraft
– Fusionsenergi
Vattenfall
Dansk Fjernvarme
Energistyrelsen
Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
Skrevet af Vattenfall + Red. 29. august 2019
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.