Gaslagre
Naturgas stammer fra plante- og dyrerester, der gennem millioner af år er omdannet til en luftformig brændbar gas.
Naturgas stammer fra plante- og dyrerester, der gennem millioner af år under enormt pres fra overliggende jordlag, er omdannet til en luftformig brændbar gas, der hovedsagelig består af metan. Dansk naturgas består af 88 pct. metan. Naturgas er lettere end luft, usynlig, lugtfri og ugiftig.
Nedre brændværdi (25 °C): 40 MJ/Nm3
Øvre brændværdi (25 °C): 44 MJ/ Nm3
Antændelsestemperatur (1 bar): ca. 465 °C
Nm3 står for normalkubikmeter. Det vil sige, at der er tale om rumfanget ved 0 °C og tryk ved 1 atmosfære eller 101.325 pascal. Grunden til at denne enhed anvendes er, at gassers volumen ændres ved trykændringer.
Formålet med at lagre gas er, at danskernes forbrug af naturgas i dele af året er større end produktionen på platformene i Nordsøen kan levere. For at håndtere denne forskel i produktion og forbrug er det nødvendigt at kunne gemme den overskydende gas fra sommerproduktionen til det større vinterforbrug.
Ud over udjævning af forbrugsvariationer, bruges lagrene også af udenlandske leverandører, der har brug for at opbevare gas inden det sælges til slutkunden.
Lagrene er ligeledes etableret med det formål at fungere som nødforsyningslagre i tilfælde af, at der sker forsyningssvigt fra de danske felter i Nordsøen eller hvis der kommer skade på rørene, der leder gassen til forbrugerne. Lagrene er dimensioneret og placeret således, at de kan klare leverancen af naturgas i ca. 60 dage. Det er den estimerede tid på en reparation af gasledningerne i Nordsøen.
Den maximale leverance af naturgas fra felterne i Nordsøen er begrænset til ca. 22-24 mio. Nm3 /døgn . Gasforbruget på en kold vinterdag kan komme op på ca. 30-33 mio. Nm3/døgn. I Danmark findes to gaslagre, et i Lille Torup og et i Stenlille.
I undergrunden cirka 1.500 meter under jordoverfladen ligger Stenlille gaslager. I lageret kan der maksimalt oplagres 3 mia. Nm3 naturgas, svarende til en arbejdsvolumen på 1,2 mia. Nm3.
Figur 1 viser Stenlille gaslager. Det område i undergrunden, hvor gassen lagres, er markeret med rødt. Her ligger det, indtil forbrugerne har brug for det. Når der ikke er gas i lageret, udfyldes volumen i sandlageret med saltvand – det sker helt af sig selv.
Gassen pumpes ned under den pukkel, der er i lerlaget. Gassen skubber saltvandet dybere ned i sandet, fordi gassen er lettere end saltvandet. Der er altså ingen vægge eller andet menneskeskabt materiale til at holde på gassen, forskellen i massefylde og det sammenpressede lerlag udgør lagerrummet.
Hvis der pumpes mere gas ned, end der kan ligge under puklen, vil gassen sive ud i den omkringliggende undergrund og derved gå tabt. Derfor er der lavet ekstra boringer, hvorfra der tages prøver. Hvis der er gas i prøverne, pumpes noget af gassen op af lageret igen.
Energiproduktion
– Fossile brændsler
— Kul
— Naturgas
— Skifergas
— Olie
— Gaslagre (denne side)
— Røggasrensning
— Caseopgaver til røggasrensning
DONG Energy
Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
Skrevet af Katrine Heilmann og Kristian Asmussen, DONG Energy 9. maj 2010
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.