Naturgas stammer fra plante- og dyrerester, der gennem millioner af år under enormt pres fra overliggende jordlag, er omdannet til en luftformig brændbar gas, der hovedsagelig består af metan. Dansk naturgas består af 88 pct. metan. Naturgas er lettere end luft, usynlig, lugtfri og ugiftig.

Formålet med at lagre gas er, at danskernes forbrug af naturgas i dele af året er større end produktionen på platformene i Nordsøen kan levere. For at håndtere denne forskel i produktion og forbrug er det nødvendigt at kunne gemme den overskydende gas fra sommerproduktionen til det større vinterforbrug.

Ud over udjævning af forbrugsvariationer, bruges lagrene også af udenlandske leverandører, der har brug for at opbevare gas inden det sælges til slutkunden.

Nødforsyning

Lagrene er ligeledes etableret med det formål at fungere som nødforsyningslagre i tilfælde af, at der sker forsyningssvigt fra de danske felter i Nordsøen eller hvis der kommer skade på rørene, der leder gassen til forbrugerne. Lagrene er dimensioneret og placeret således, at de kan klare leverancen af naturgas i ca. 60 dage. Det er den estimerede tid på en reparation af gasledningerne i Nordsøen.

To gaslagre

Den maximale leverance af naturgas fra felterne i Nordsøen er begrænset til ca. 22-24 mio. Nm³ /døgn . Gasforbruget på en kold vinterdag kan komme op på ca. 30-33 mio. Nm³/døgn. I Danmark findes to gaslagre, et i Lille Torup og et i Stenlille.

Stenlille gaslager

I undergrunden cirka 1.500 meter under jordoverfladen ligger Stenlille gaslager. I lageret kan der maksimalt oplagres 3 mia. Nm³ naturgas, svarende til en arbejdsvolumen på 1,2 mia. Nm³.

Figur 1 viser Stenlille gaslager. Det område i undergrunden, hvor gassen lagres, er markeret med rødt. Her ligger det, indtil forbrugerne har brug for det. Når der ikke er gas i lageret, udfyldes volumen i sandlageret med saltvand – det sker helt af sig selv.

Figur 1: Skitse af Stenlille gaslager. Gassen opbevares i det område, der er er markeret med rødt. De brune lag er gastætte lag af ler.

Teknikken bag gaslagre

Gassen pumpes ned under den pukkel, der er i lerlaget. Gassen skubber saltvandet dybere ned i sandet, fordi gassen er lettere end saltvandet. Der er altså ingen vægge eller andet menneskeskabt materiale til at holde på gassen, forskellen i massefylde og det sammenpressede lerlag udgør lagerrummet.

Hvis der pumpes mere gas ned, end der kan ligge under puklen, vil gassen sive ud i den omkringliggende undergrund og derved gå tabt. Derfor er der lavet ekstra boringer, hvorfra der tages prøver. Hvis der er gas i prøverne, pumpes noget af gassen op af lageret igen.

Læs mere om energiproduktion og fossile brændsler

Energiproduktion
– Fossile brændsler
— Kul
— Naturgas
— Skifergas
— Olie
— Gaslagre (denne side)
— Røggasrensning
— Caseopgaver til røggasrensning

Kilde

DONG Energy

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.