Metan (CH₄) er hovedsageligt menneskeskabt. Over halvdelen af atmosfærens metan kommer fra menneskeskabte aktiviteter. Gassen har bidraget med ca. 20 % af den samlede menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten.

Metan optræder naturligt i atmosfæren i meget små koncentrationer. Det meste stammer fra nedbrydning af organisk materiale fra både naturlige og menneskeskabte kilder.

Hvordan dannes metan?

– naturligt

Naturlig metan dannes ved omdannelse af organisk materiale i sumpe og haver, samt i maverne på drøvtyggere og fra insekter. Det dannes hovedsageligt af bakterier, som omdanner organisk materiale i iltfattige miljøer.

I den nedfrosne tundra i Canada og Sibirien er der fundet meget store mængder af gassen. Hvis tundraen bliver varmere, vil det starte en omdannelsesproces, som vil forårsage frigivelse af en stor mængde af gassen.

Tilsvarende er der mange steder fundet meget store mængder metan på havbunden i både Arktis og under varmere himmelstrøg, som såkaldte metanhydrater – en slags metanholdig is. Denne metan vil muligvis frigøres, hvis temperaturen på havbunden stiger, og det vil dermed bidrage til en yderligere opvarmning af jorden.

Hvordan dannes metan?

– menneskeskabt

Størstedelen af atmosfærens metan kommer som sagt fra menneskeskabte aktiviteter. Disse udslip kommer primært fra landbruget. Metan frigives fra tarmen på køer og andre drøvtyggende husdyr, men også ved håndtering af gødningen fra dyrene: ajle, møg og gylle, som spredes ud på markerne. Gassen dannes i dyrenes mave- og tarmsystem på grund af gæring af plantemateriale.

Desuden er der udslip fra lossepladser og rismarker, eftersom mikroorganismer danner metan ved nedbrydning af organiske materialer, når der ikke er ilt nok til stede.

Andre menneskeskabte metan-udledninger skyldes minedrift og afbrænding af fossile brændstoffer i kraftværker eller gasmotorer. Fx indeholder naturgas hovedsageligt metan. Gassen slipper ud, hvis den ikke forbrændes fuldstændigt i motorer og gasfyr, eller hvis der er utætheder i naturgasledninger. Der frigives desuden metan fra kulminer og kullagre.

Metan som drivhusgas

Metan virker kraftigere på atmosfærens drivhuseffekt end kuldioxid. Indholdet af gassen i atmosfæren er steget med 150 % siden industrialiseringen, men er dog faldet nu. Metans andel af drivhuseffekten vurderes til 15 %, hvilket betyder en strålingspåvirkning på omkring 0,5 W/m².

Eftersom metan nedbrydes forholdsvis hurtigt ved kemiske processer (nedbrydningstiden er på cirka 12 år), vil virkningen af en nedsættelse af metan-udslippene hurtigt være mærkbar.

Læs mere om drivhusgasser

Drivhusgasser
– Vanddamp
– Kuldioxid
– Lattergas
– Metan (denne side)
– Ozon
– Halocarbener

Kilder

DMI, aug. 2008
Energistyrelsen

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.