Regnvejr er ikke noget, som vi i Danmark normalt forbinder med oversvømmelser og ødelæggelse. Alligevel kan kraftige regnskyl give lokale problemer med vandskader på såvel bebyggelse, vejanlæg og afgrøder. Det sker ind i mellem i de sene sommermåneder eller hen over vinterhalvåret.

Sammenlignet med de fugtige troper er nedbørsmængderne herhjemme ret begrænsede. På årsbasis falder der i mange tropiske lande 5-10 gange mere regn end i Danmark. Endvidere falder store dele af nedbøren i troperne ofte i løbet af koncentrerede perioder, hvor der derfor falder meget vand ad gangen.

Konsekvenserne af kraftige regnskyl

I for eksempel Brasilien, som ligger i den nordøstlige del af Sydamerika, kan nedbøren være så voldsom, at træer og huse bliver skyllet væk i nogle områder. Kraftige regnskyl kan forårsage store mudderskred nedad bjergskråninger og bakkesider, hvilket kan medføre, at hele landsbyer bliver jævnet med jorden.

I beboede områder, hvor vandet har svært ved at løbe væk, kan den kraftige troperegn i løbet af timer eller dage oversvømme store områder. Det skaber anselige problemer for befolkningen disse steder.

Også i Sydøstasien, Indien og store dele af Afrika vil regntiden ofte medføre oversvømmelser i store områder. I lande, som for eksempel Mozambique, der ligger ved østkysten af Sydafrika, kan nogle landsdele være afskåret i perioder, hvor lange vejstrækninger er ufarbare på grund af mudderskred eller oversvømmelser. I de ferieguider, der beskriver rejsemål i de tropiske egne, vil læseren oftest blive anbefalet at undgå selv de mest eksotiske destinationer i løbet af regntiden.

Kraftige regnskyl i fremtiden

Antallet af kraftige regnskyl er steget over de seneste årtier, hvilket flere forskere betegner som et vidnesbyrd på klimaforandringernes indflydelse. Globalt set er antallet af humanitære katastrofer, der er forbundet med oversvømmelser, fordoblet i antal i forhold til for 50 år siden. Dette skyldes dels flere kraftige regnskyl, men også mange andre faktorer såsom befolkningsvækst, fældning af skov, samt stormfloder (se nedenfor). I takt med klimaforandringerne forventes antallet af kraftige regnskyl at stige over det meste af kloden, mens den samlede årlige mængde nedbør vil stige mest i de tropiske og polare egne.

I de fleste regioner og lande vil risikoen for oversvømmelser på grund af kraftig nedbør derfor stige. Dette skal dog ses i forhold til den eksisterende situation. I tropiske egne og særligt i fattige beboelsesområder, hvor kloaknettet er dårligt udbygget og bygningerne mindre robuste, vil det øgede antal af kraftige regnskyl formentlig få mest omfattende konsekvenser. I de vestlige lande vil den øgede risiko for oversvømmelse og vandskader formentlig blive kompenseret af en forbedring af kloaknettet eller andre ingeniørmæssige tilpasninger.

Oversvømmelser i særligt udsatte områder

FN’s klimapanel har peget på en række lande og regioner som værende særligt udsatte for oversvømmelser, både nu og i fremtiden. Tag for eksempel det befolkningsrige Bangladesh, som er et land, der ligger i et enormt floddelta ud til havet. Størstedelen af landet ligger få meter over havniveau, og landskabet er meget fladt, hvilket betyder, at risikoen for oversvømmelser er stor, både i forbindelse med kraftige regnskyl og stormfloder (se nedenfor). I 1998 blev mellem 60-70 % af landet oversvømmet, da en langvarig periode med kraftig regn medførte, at floderne Brahmaputra og Ganges løb over deres bredder, mens regnen ufortrødent fortsatte.

Også Indien, Sydasien samt mange afrikanske lande har oplevet store humanitære katastrofer på grund af kraftige regnskyl. Hvis antallet af kraftige regnskyl stiger i fremtiden, hvilket mange forskere er enige om, vil risikoen for katastrofer stige tilsvarende.

For at mindske omfanget af sådanne katastrofer er det vigtigt for de lande og befolkninger, der er mest udsatte, at opbygge kapacitet til at modstå konsekvenserne af såvel variationer i klimaet som vedvarende forandringer. Men kapacitetsopbygning kræver ofte viden, økonomi og teknologi, hvilket er ressourcer, der er for få af i mange af de fattigste lande. Derfor vil omfanget af fremtidige katastrofer både afhænge af den sociale og økonomiske udvikling i de pågældende lande, samt den bistand eller det beredskab, som det internationale samfund yder ved fremtidige hændelser.

Vandstandsstigninger og stormflod

Som vi kender det fra Danmarks kyster, varierer vandstanden flere gange dagligt, hvilket primært skyldes tidevand og vindpåvirkning. Ved den danske vestkyst ændrer vandstanden sig med over 1 meter fra ebbe til flod. Hvis der samtidig er en kraftig vestenvind, slår bølgerne højt over normal-vandstanden. Heldigvis for de mennesker, der bor nær ved kysten, har vi etableret diger til at forhindre oversvømmelser af marker og bebyggede områder.

Samme veludviklede kystsikring har mange andre vestlige lande, og der bruges hvert år store summer på at vedligeholde disse beskyttende foranstaltninger. Alligevel er det ikke altid nok til at forhindre oversvømmelser. Især ikke når kraftige storme eller orkaner ind i mellem får havet til at rejse sig flere meter over det normale.

I Danmark forårsager de kraftigste vinterstorme normalt kun begrænsede oversvømmelser i dele af landet, og ofte kun med vandskader i lavtliggende bygninger og kælderrum som følge. I andre vestlige lande, som for eksempel det sydlige USA, kan en stormflod forårsaget af en orkan få enorme økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.

Eksempel: Orkanen Katrina

De fleste husker orkanen Katrina, der tilbage i 2005 fik omfattende konsekvenser for borgerne i byen New Orleans, da omkring 80 % af byen blev oversvømmet. Omkring 2000 mennesker omkom, og de økonomiske omkostninger lå i omegnen af 80 milliarder dollars (ca. 450 milliarder kr.). Det gjorde hændelsen til den dyreste orkan-skabte stormflod nogensinde.

De menneskelige omkostninger ved stormflod

Selv om katastrofen i forbindelse med Katrina var omfattende, er det oftest i fattige udviklingslande, at stormfloder har de største menneskelige omkostninger. Bangladesh nævnes ofte i denne sammenhæng og ikke uden grund (se også ovenfor). I 1991 forårsagede kombinationen af tidevand og en tropisk cyklon en flodbølge, der kostede over 100.000 mennesker livet. Det skete efter sigende på bare 15 minutter. Så voldsomme konsekvenser vil de færreste vove at omregne i penge. Desuden vil de efterladte familier formentlig være enige i, at tabene af familiemedlemmer og bekendte er uerstattelige.

Oversvømmelser og stormfloder i fremtiden

Fremtidige katastrofe-hændelser kan være svære at forudsige, men man kan forholde sig til, hvor risikoen er størst, og om risikoen eventuelt øges i takt med klimaforandringerne. Ifølge FN’s klimapanel er vandstandsniveauet i havene steget med omtrent 20 centimeter over de seneste 100 år, dog med en svagt øget stigning i de seneste årtier.

Over de næste 100 år eller mere vil vandstanden ydermere stige med accelereret hastighed, afhængigt af klimaforandringernes omfang. Kombinationen af vandstandsstigninger og flere kraftige storme – specielt orkaner – kan forårsage hyppigere stormfloder og oversvømmelser i kystnære områder. Befolkninger, der lever i disse områder, er derfor særligt udsatte.

Områder, der forventes at være dårligst stillet i en nær fremtid, er dem, hvor befolkningen allerede oplever problemer med oversvømmelser. Dette gælder fattige samfund i lavtliggende områder nær kysten, samt befolkningen på små øer (for eksempel i Stillehavsregionen, Det Indiske Ocean og det Caribiske øhav). Det vil sige områder, hvor der ikke umiddelbart er steder at gå i sikkerhed.

Generelt set vil også veludviklede bysamfund, der har etableret sig nær kysten, og hvor store dele af indbyggerne driver turist-relateret virksomhed, fiskeri etc., blive hårdt ramt. Kystsikring, såsom høje diger, er ikke altid en særlig attraktiv mulighed for at forskanse sig mod havet. Ikke mindst er diger dyre at vedligeholde, og samtidig repræsenterer de et ret omfattende indgreb på den naturlige kyststrækning.

Fremtidige oversvømmelser i Danmark

I Danmark er regeringen og private byggefirmaer allerede begyndt at overveje vandstandsstigningernes omfang, når der planlægges nyt byggeri (bygninger og veje). I nogle sommerhusområder har udsigten til fremtidige oversvømmelser endda påvirket huspriserne. Forsikringsselskaberne er i fuld gang med at regne på, hvilke bebyggelsesområder der skal skrues op i forsikringspræmier i forhold til den øgede risiko for oversvømmelser og vandskader.

Læs mere om klimaforandringernes konsekvenser

Konsekvenser for naturen
– Isen smelter
– Oversvømmelser og tørke
– Biodiversitet
– Oceanerne

Konsekvenser for samfundet
– Konsekvenser for mennesket – globalt
– Landbruget
– Reduceret mængde vand og føde
– Tørke
– Oversvømmelser (denne side)
– Klimaflygtninge
– Sygdomme
– Klimatilpasning i Danmark

Reducering af konsekvenserne
– Skybrud: Land under vand
– Naturen
– Geoengineering

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.