Ozon-molekyle. Illustration: essensen.com

Ozon (O₃) findes dels i stratosfæren (90 %), hvor molekylet dannes naturligt, og dels i atmosfærens nederste lag ’troposfæren’ (10 %). Ozon dannes når solens ultraviolette stråler spalter oxygenatomer. Det er et ustabilt molekyle, der derfor let nedbrydes af de reaktive CFC-gasser.

Ozonen i stratosfæren beskytter livet på jorden mod solens ultraviolette (UV) stråler. Det er derfor nødvendigt at have ozon i stratosfæren. Jo tykkere laget er, desto bedre beskytter det mod de farlige UV-stråler. Ozonlaget hér er livsvigtigt for livet på jorden, da UV-stråling er skadelig for både mennesker og dyr. For mennesket kan UV-stråling bevirke et øget antal kræfttilfælde, grøn stær samt en generel svækkelse af immunsystemet.

Ozonen i troposfæren dannes ved luftforurening (smog) og opfører sig her som en drivhusgas og bidrager dermed til den globale opvarmning.

Atmosfærens opdeling. Illustration: Essensen.com

CFC-drivhusgasserne har som sagt en ødelæggende virkning på ozonlaget i stratosfæren. Det er derfor blevet forbudt at anvende dem. Konsekvensen af nedbrydning af ozon i stratosfæren bliver populært omtalt som ’ozonhuller’. Der er observeret ozonhuller over Antarktis og et mindre over Arktis.

Ozonhullerne opstår på følgende måde: Drivhusgasserne bremser varmestrålingen fra jordens overflade i at nå op til den øverste del af stratosfæren, hvor ozonen dannes. Det betyder, at der nu opstår en kraftig kulde og dannelse af iskrystaller. Dette er fremmende for CFC-gassens nedbrydning af ozon. CFC-gasser i de øvre atmosfæriske lag er ikke stabile. De nedbrydes af UV-stråling ved en reaktion med ozon, og gendannes til en CFC-gas under dannelse af O₂. Denne cyklus kan i løbet af kort tid nedbryde en stor mængde ozon.

Effekten af den allerede eksisterende CFC-gas i atmosfæren begynder først at aftage om 30-50 år, fordi nedbrydningen af gasserne tager lang tid. CFC-gasser virker altså dobbelt skadelige: Både som drivhusgasser og som nedbrydende på ozonlaget.

Den menneskeskabte forøgelse af ozonmængden befinder sig i troposfæren og bidrager med ca. 8 % af den totale menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten. Ozonen i troposfæren dannes ved luftforurening, fx som resultat af bilernes udstødningsgasser, hvilket også er kendt under betegnelsen smog.

Nedbrydningen af ozonlaget har dog en langt større negativt bidrag på drivhuseffekten, end effekten af forøget mængde ozon i tropusfæren har.

Ozon som drivhusgas

Mængden af ozon varierer i tykkelse og i den geografiske placering, hvilket gør det meget vanskeligt at lave målinger på ændringernes konsekvenser for strålingsbalancen. IPCC vurderer, dog at nedbrydningen af ozonlaget i stratosfæren har ført til en negativ strålingspåvirkning på ca. -0,05 W/m² , mens tilførslen af ozon i troposfæren har ført til en positiv påvirkning på ca. +0,35 W/m², eller med andre ord cirka 8% af den totale menneskeskabte øgning af drivhuseffekten.

Læs mere om drivhusgasser

Drivhusgasser
– Vanddamp
– Kuldioxid
– Lattergas
– Metan
– Ozon (denne side)
– Halocarbener

Kilder

DMI, november 2008
Natlex.dk (Ozon)
Energistyrelsen

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.