Skifergas under dansk landjord kommer til at blive dér
Hvad er skifergas for noget og hvorfor blev det ikke til et nyt fossilt eventyr i Danmark? Bliv klogere på skifergas i denne artikel.
Der er skiferlag i den danske undergrund, der ligner skifer andre steder, der med ny udvindings-teknologi har åbnet gas- og oliefelter fx i Nordamerika. En lokalitet i Nordjylland blev i 2015 genstand for prøveboringer.
Skifergas er almindelig naturgas, der dog er udvundet fra skiferlag. Det er et fossilt brændstof, der ikke er vedvarende, og som bliver brugt op en dag. Alligevel blev der udstedt licens for prøveboringer.
Skifergas har medført en energirevolution i USA. På 10 år er USA’s produktion af skifergas og -olie steget markant. Det er et væsentligt bidrag til, at Nordamerika nu er netto-eksportør af olie. Livet i USA er ikke længere afhængigt af olien fra fx Mellemøsten, og dermed heller ikke afhængigt af stabilitet i området. Desuden har udvindingen af skifergas og olie skabt en masse arbejdspladser. Store virksomheder som Apple, Ford og General Electric flytter tilbage til USA med begrundelse i den billige energi, som skifergas og olie i landet tilsyneladende er årsag til.
Gas og olie er indtil nu bundet mekanisk så stærkt til disse skifre, at det ikke var mulige at hive det ud.
Det er ikke som sådan enestående at forbedre udvindingen af olie og gas med nye teknologier. Det gør firmaer såmænd ude i Nordsøen.
Kildebjergarten skal brækkes lidt i stykker både mekanisk og kemisk, og så kan man pumpe kulbrinterne op.
I modsætning til olie- og gasfelter kan gassen i skifer ikke indvindes uden at man aktivt øger gennemstrømmeligheden for gassen. Derfor pumpes der vand, blandet med fint sand tilsat kemikalier, ned i skiferlaget under højt tryk. Det forårsager op til 100 meter lange sprækker omkring borehullet og nogle gange endda små jordskælv. Det får gassen til at sive hen mod boringen.
Der kan være en vis nervøsitet for, at kemikalierne og gas siver op til grundvandet. Dog er den danske undergrund meget mere sikker end den amerikanske. Skiferen i Danmark ligger væsentligt dybere, og der er flere kilometers tykke geologiske lag imellem skifergaslagene og grundvandsmagasinerne. ”Vildfarne” sprækker vil blive standset af sandlag. Så det er ikke sandsynligt, at der vil komme kemikalier fra denne proces.
Men hvad så, hvis der siver noget ud fra selve boringen, der passerer grundvandsmagasinerne? Borestrengen er indkapslet i flere lag af stål og cement. Hvis der sker en læk i alle barrierer et sted, kan det medføre uønsket udsivning til grundvandet. Men det vil kun ske, hvis indkapslingen ikke er udført korrekt.
Der bruges store vandmængder til at sprøjte ned i undergrunden, og noget af det kommer op igen. Det er afgørende, at det bliver renset til en kvalitet, så det udledes på en hensigtsmæssig måde. Håndteringen af vandet på overfladen skal sikres, så der ikke spildes noget, der siver ned til grundvandet.
Derfor mener mange, det er vigtigt med myndighedernes krav og overvågning af såvel efterforskningen som en egentlig produktion.
Det franske olieselskab TOTAL fik lov til at lave prøveboringer ved Dybvad. De ovennævnte overvejelser og bekymringer fik en lokal borgergruppe op på barrikaderne under slogen’et “Skifergas Nej Tak”. De blokkerede vejene og blev smidt væk af politiet. Men efter års optrappet konflikt meldte TOTAL så ud, at boringen havde været “tør”, og at der ikke var grundlag for at fortsætte.
I juni 2017 beslutter Folketingets energiudvalg, at der ikke længere vil blive udstedt tilsvarende licenser under dansk landjord.
Energiproduktion
– Fossile brændsler
— Kul
— Naturgas
— Skifergas (denne side)
— Olie
— Gaslagre
— Røggasrensning
— Caseopgaver til røggasrensning
DI: Skifergas i Danmark og Europa, status og fremtidsperspektiver
Nyhedsbladet Dansk Energi, Nr.1, 15. januar 2014
Dansk Energi: Barack Obama: Udnyttelse af egne energiressourcer er opskriften på flere job
www.skifergas.dk
Geoviden 1, 2013
Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
Skrevet af Videnskabsjournalist Karina Goyle, Experimentarium + Red. 9. august 2019
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.