Klimaforandringer betyder flere og nye sygdomme i Danmark. Når klimaet omkring os ændrer sig, betyder det samtidig nye forhold for alle de mikroorganismer, der gør os syge. De varmere og vådere årstider, som vi allerede oplever nu, giver mikroorganismer som fx skimmelsvampe og bakterier bedre leveforhold – og når skadelige mikroorganismer (pathogener) trives, så kan det gå ud over os mennesker og vores husdyr.

I normale vintre med frostgrader, som vi er vant til her i Danmark, vil en del pathogener blive slået ned, men med klimaforandringerne oplever de gode leveforhold hele året rundt. I Asien er nogle gnavere bærere af den bakterie, der forårsager byldepest hos mennesker, Yersinia pestis, og det har vist sig at varmere forår og vådere somre har øget forekomsten af pest-bakterien. Vi kan altså forvente flere udbrud af pest i Asien – en sygdom, der med tiden kan brede sig til Europa.

Samtidig har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) påpeget, at klimaforandringerne påvirker mange andre smitsomme sygdomme, som fx mave-tarm infektioner med Salmonella bakterier. Ifølge WHO var 2,4 % af hele verdens tilfælde af diarré allerede i 2000 forårsaget af klimaændringerne og bakteriernes bedre leveforhold. Desuden vil vandbårne sygdomme ramme os oftere, fordi de har gode vækstforhold pga. højere vandstande, nedbør og havtemperaturer.

Dyr og planter spreder sig

Det ændrede klima gør også, at nogle dyr og planter kan sprede sig til områder, hvor de ikke kunne klare sig før i tiden, for eksempel på grund af frostgrader eller for lidt nedbør. Det kan give problemer for de arter, der er oprindelige i området, fordi de nye arter kan udkonkurrere dem. Samtidig kan nye arter i vores økosystem gøre os syge. Planter og alger kan give os allergier, mens dyr kan bære på parasitter og bakterier, som kan inficere os mennesker.

Planten bynkeambrosie har spredt sig fra Nordamerika til Sydeuropa, og nu er den på vej til det nordlige Europa. Arten er meget allergi-fremkaldende, fordi den udsender mange små pollenkorn, der kan spredes langt med vinden, og som kan komme langt ned i vores luftveje. I Schweiz er 12 % af befolkningen blevet allergisk i de områder, hvor den vokser, og heraf udvikler 25 % astma.

Bynkeambrosie vil også forlænge pollensæsonen 6-8 uger, fordi planten blomstrer sent (september og oktober). Klimaforandringerne har altså store konsekvenser for folk, der lider af astma og allergier, men vil også betyde, at flere vil få disse sygdomme.

Den allergifremkaldende bynkeambrosie, Ambrosia artemisiifolia L. Foto: Carsten Ambelas Skjøth/Astma-Allergi Danmark

Sygdomme spredes med insekter

Når dyr spreder sig til nye områder, bringer de ofte deres parasitter og bakterier med sig, og det kan også gøre os mennesker syge. Sygdomme, der spredes med dyr, kaldes vektorbårne, fordi de ikke kan sprede sig uden dyret som ”transportmiddel”. For eksempel spredes sygdommen borreliose med flåter. Efterhånden som en bestemt flåtart har spredt sig ud over USA, har der været flere og flere tilfælde af borreliose, og i Canada forsøger man nu at forebygge, at sygdommen skal sprede sig hertil.

Flere tropiske sygdomme som malaria, Dengue feber og Vest Nil virus har spredt sig efterhånden som de insekter, der bærer dem, indtager nye områder. Vest Nil virus spredes med dagmyg til mennesker, og medfører hjernebetændelse. Indtil for få år siden var denne virus udbredt i bl.a. Afrika, men i 1999 optrådte den første gang i New York, og den har siden forårsaget mere end 21.000 infektioner og 800 dødsfald, fordi både selve virussen og myggen trives bedre i de nye klimaforhold.

Malaria er en sygdom, der forårsages af en lille parasit, der spredes med myg. Vi har tidligere haft malaria i Danmark, hvor især Lolland-Falster var hårdt ramt, og hvor lidt under halvdelen af befolkningen blev smittet under en epidemi i 1831. Sygdommen blev senere udryddet, men med klimaforandringerne kan vi imidlertid komme til at opleve, at malariamyggen kan leve i Danmark, og at parasitten kan inficere os.

Heden er hård ved os

Med stigende temperaturer kommer vi til at opleve flere hedebølger, og det går hårdt ud over for eksempel gamle og svage mennesker. Ifølge WHO døde omkring 70.000 mennesker i den hedebølge, der ramte Europa i 2003. Indtil nu har Danmark ligget på kanten af, hvor man kan forvente, at hedebølger betyder noget for dødeligheden, men klimaet ændrer sig, og danskere reagerer generelt stærkere på varme end folk i Middelhavslandene.

FN’s klimapanel har forudset, at antallet af hedebølger stiger fra en til fire om året, og at længden af hedebølgerne vil øges med fem dage inden for omkring 100 år. Sådanne stigninger vil have store konsekvenser for dødeligheden. Da man sammenlignede dødeligheden med middeltemperaturen i Stockholm, så man, at en temperaturstigning fra 17 til 23 grader medførte 30 ekstra dødsfald om ugen.

Flere solskinstimer kan være både godt og ondt

Klimaforandringerne vil højst sandsynligt også medføre flere solskinstimer – og hvis befolkningen ikke beskytter sig mod solen, vil antallet af hudkræfttilfælde stige. Den skadelige UV-stråling, som solen tilfører vores hud, kan ødelægge DNA’et i hudcellerne og forårsage den type ukontrolleret cellevækst, som vi kalder kræft.

Sollyset har dog også en gavnlig effekt på os, fordi den sørger for, at vi kan danne D-vitaminer. Flere solskinstimer kan også sænke antallet af depressioner i befolkningen.

Ved at hæve vintertemperaturerne kan klimaforandringerne også tænkes at betyde færre dødsfald, fordi vi mennesker er mere modtagelige overfor infektioner, når det er meget koldt. De nye sygdomme, som klimaforandringerne fører med sig, rammer ikke kun os mennesker, men også vores husdyr og de vilde dyr og planter i vores natur.

Alle klimaforandringernes konsekvenser for vores sundhed er meget svære at forudse, fordi rigtig mange faktorer spiller sammen. Det er sandsynligt, at udgifterne til vores sundhedssystem vil stige i takt med klimaforandringerne – både forebyggelse af nye sygdomme og behandling af flere patienter vil koste mange penge. Sygdomme som for eksempel malaria er omkostningsrige at holde i skak, og det viser sig, at den økonomiske vækst i lande med malaria generelt er hele 1,3 % mindre end tilsvarende lande uden malaria.

Vi må forberede os på ændringerne så godt, vi kan og samtidig forsøge at bremse klimaforandringerne, så konsekvenserne ikke bliver altødelæggende for vores klode og for os.

Læs mere om klimaforandringernes konsekvenser

Konsekvenser for naturen
– Isen smelter
– Oversvømmelser og tørke
– Biodiversitet
– Oceanerne

Konsekvenser for samfundet
– Konsekvenser for mennesket – globalt
– Landbruget
– Reduceret mængde vand og føde
– Tørke
– Oversvømmelser
– Klimaflygtninge
– Sygdomme (denne side)
– Klimatilpasning i Danmark

Reducering af konsekvenserne
– Skybrud: Land under vand
– Naturen
– Geoengineering

Kilder

• DMI: Klimaeffekter – Sundhed og velvære, 2006
• WHO (World Health Organization): Climate change and human health – risks and responses. Summary, 2003
• Politiken: Malaria kan komme til Danmark, 25. jan 2007, af Jeanette Ringkøbing
• Science Daily: Climate Change And Disease Ecology, ScienceDaily, 15. august, 2007
• Ugeskrift for Læger: Nye sygdomme på vej med ændret klima, Ugeskrift for Læger 2008;170(18):1530
• Center of Disease Control and Prevention: The Impact of Malaria, a Leading Cause of Death Worldwide

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.