Du tænker med tarmen
Bakterier i tarmen påvirker tanker og følelser hos mus. Nu vil forskere lære sig at ændre dine tanker ved hjælp af tarmbakterier.
Det lyder ulækkert og mærkeligt. Men forskerne har mistanke om, at nogle af dine tanker og sindsstemninger begynder blandt bakterierne i tarmen. Nu vil de lære sig bakteriernes sprog og forsøge at ændre sindsstemninger ved hjælp af tarmbakterier.
Tanker består i bund og brud af elektriske og kemiske signaler i hjernen. De påvirkes ikke kun af det, hjernen oplever gennem ører, næse, øjne og mund. Hormoner og signalstoffer fra indre organer og kirtler ændrer også vores humør og har derved indflydelse på vores tanker. Et godt eksempel er, hvis du bliver provokeret og hurtigt producerer en masse adrenalin. Adrenalin er et stresshormon og påvirker øjeblkkeligt dine tanker. Du kommer straks på mærkerne.
De sidste ti års tid har forskere fundet ud af, at nogle af de stoffer, bakterier udsender i tarmen ser ud til at indvirke på hjernen. I mus, vel og mærke. Spørgsmålet er, om det samme gør sig gældende i mennesker, og det vil være muligt at manipulere menneskers humør og tanker via tarmen – lige som man kan gøre i mus.
Eksperimenterne i mus har vist at humør, håndtering af stress, lyst til mad og andre tanker ændrer sig, hvis man ændrer sammensætningen af bakterierne i deres tarme. Netop humør, stress og lyst til mad har nogle mennesker problemer med. Ideen er derfor lige for: Man vil muligvis kunne hjælpe plagede mennesker ved at påvirke deres tarmbakterier. Ja, der er endda forskere, som har udtalt, at vejen til at blive mere lykkelig, er at have den rigtige tarmflora.
Indtil videre er det dog fremtidsdrømme. Der findes i dag ingen bakteriebehandling, som er godkendt til at påvirke dårlige tanker, manglende eller overdreven appetit eller stress for den sags skyld. Men det er det, der nu skal gøres noget ved mener forskere i tidsskriftet ”Trends in Neuroscience”: Tiden inde til at undersøge, hvordan vore tanker kan påvirkes fra tarmen.
Skrevet af Henrik Prætorius 1. november 2016
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.