Vi bruger ofte ordet videnskabsmænd, men hvad med videnskabskvinderne? Der er masser seje forskere af hunkøn, og her er 6 af de store.

Radioaktivitet

Marie Curie forskede i radioaktivet og opdagede flere grundstoffer. Hun var den første kvinde, der fik en nobelpris og fik den i både fysik og kemi.  Hun døde højst sandsynligt af leukæmi pga. den ekstreme stråling hun blev udsat for i sin forskning.

Gener

I 30 år blev Babara McClintock ikke taget seriøst. Hun beskrev i 40erne og 50erne, hvordan generne blandes i vores arvemasse. Det viste sig, at hun var langt foran sin tid, og i sidste ende fik hun en nobelpris i 1983.

Matematik

 I det 4. århundrede, levede Hypatia der var den første kvindelige matematiker, og leder af en skole i Alexandria. Hun blev angiveligt myrdet i en religiøs konflikt, og er siden blevet martyrsymbol for videnskaben og feminisme.

Computerprogrammering

COBOL var et af de første programmeringssprog til computere. Kvinden bag var Grace Hopper, også kaldt Amazing Grace. Systemet kom i starten af 60erne, og nyere versioner bruges stadig i hele verden af militær, regeringer og firmaer.

DNA

Rosalind Franklin var røntgenforsker og arbejdede med DNA. Hun gjorde store dele af benarbejdet for Watson og Crick, der i 1962 fik nobelprisen for deres studie af DNAs struktur. Rosalind Franklin var død fire år tidligere, og var derfor ikke i spil til prisen.

Stomiposen

Elise Sørensen var dansk sygeplejerske og opfinder. Hun opfandt stomiposen i 1954. En pose der både er væsketæt og beskytter mod lugt gener, hvilket gjorde livet lettere for rigtig mange stomipatienter. Elise Sørensen blev kåret som Årets Sygeplejerske i 1963.

Lær mere om hvordan Elise Sørensen opfandt stomiposen i udstillingen Opfindelsernes Hus.

Bragt første gang i december 2013.