seje kvinder

6 markante kvinder i videnskab

Radioaktivitet, DNA og computerprogrammering. Disse seks videnskabskvinder har opnået utrolige videnskabsresultater.

Videnskabskvinde

Vi bruger ofte ordet videnskabsmænd, men hvad med videnskabskvinderne? Der er masser af seje kvindelige forskere, og her er 6 af de helt store.

Radioaktivitet

Marie Curie forskede i radioaktivet og opdagede flere grundstoffer. Hun var den første kvinde, der fik en nobelpris og fik den i både fysik og kemi.  Hun døde højst sandsynligt af leukæmi pga. den ekstreme stråling hun blev udsat for i sin forskning.

Stomiposen

Elise Sørensen var dansk sygeplejerske og opfinder. Hun opfandt stomiposen i 1954. Hendes søster, Thora, var blevet opereret for tarmkræft og levede med datidens løsning – som ikke var særlig god. Efter at have set hendes søsters livskvalitet dale, besluttede Elise sig for at finde en løsning, der kunne hjælpe hende. Det resulterede i en pose der både er væsketæt og beskytter mod lugt gener, hvilket gjorde livet lettere for stomipatienter i hele verden. Elise Sørensen blev kåret som Årets Sygeplejerske i 1963 (kilde: Zetland).

Indimellem rammer videnskaben helt ved siden af. Klik her, for at se tre af de største forbiere.

Gener

I 30 år blev Babara McClintock ikke taget seriøst. Hun beskrev i 40erne og 50erne, hvordan generne blandes i vores arvemasse. Det viste sig, at hun var langt foran sin tid, og i sidste ende fik hun en nobelpris i 1983.

Matematik

I det 4. århundrede, levede Hypatia der var den første kvindelige matematiker, og leder af en skole i Alexandria. Hun blev angiveligt myrdet i en religiøs konflikt, og er siden blevet martyrsymbol for videnskaben og feminisme.

Computerprogrammering

COBOL var et af de første programmeringssprog til computere. Kvinden bag var Grace Hopper, også kaldt Amazing Grace. Systemet kom i starten af 60erne, og nyere versioner bruges stadig i hele verden af militær, regeringer og firmaer.

DNA

Rosalind Franklin var røntgenforsker og arbejdede med DNA. Hun gjorde store dele af benarbejdet for Watson og Crick, der i 1962 fik nobelprisen for deres studie af DNAs struktur. Rosalind Franklin var død fire år tidligere, og var derfor ikke i spil til prisen.

FORSØG: Træk DNA ud af et jordbær.

Flere videnskabskvinder? Se seks danske videnskabskvinder, du skal kende.

Bragt første gang i december 2013.

Mere spændende videnskab