Længe leve livet

Kan videnskaben forlænge vores liv?

Kun én person er blevet over 120 år. Men vil babyer i fremtiden kunne se frem til at blive 150 eller 200 år - eller måske endnu ældre?

Livet har sin begrænsning, og grænsen for menneskets alder ser umiddelbart ud til at være nået. Den eneste person, der hidtil er blevet over 120 år, var den franske kvinde Jeanne Calment, som døde i en alder af 122 år i 1997.

Siden da – i de seneste tyve år – er der ingen, der har været tæt på at slå rekorden. Lige nu er det ældste levende menneske en japansk kvinde på 117 år.

Mænd bliver ikke lige så gamle som kvinder. Den ældste mand nogensinde var japaneren Jiroemon Kimura, som døde i 2013 i en alder af 116 år.

Den næstældste mand er danske Christian Mortensen fra Skanderborg, som blev 115 år.

Biologi er bremseklods

Er det vores biologi, der sætter grænsen ved 120 år?

Det er der meget, der tyder på. Vores organer bliver langsomt men sikkert dårligere til at udføre deres funktion, i takt med at cellerne mister deres effektivitet. Det er især tydeligt, når det kommer til vores største organ, huden. Den forfalder mere og mere, som årtierne går.

Vi kan også mærke det på vores sanseorganer. Synet svækkes allerede ved 30 års alderen. Mange får dårlig hørelse fra 50-års alderen, og følsomheden i smagssansen falder som regel fra 60-års alderen.

Men hvad nu, hvis vi kunne udskyde alderdommen ved at stoppe bremse vores krops forfald?

Videnskaben arbejder på at skubbe til grænserne, og selvom der ikke findes en mikstur eller effektiv metode til det rigtig lange liv, kan muligheden for at blive et årti eller to ældre blive en realitet inden for få årtier.

Her er videnskabens bedste bud:

Stop de frie radikalers hærgen

Mange mener, at det er de såkaldt frie radikaler, der skader kroppen, og som dermed ælder os. Hvis man kan få has på radikalerne, er det muligt, at vi ville kunne leve noget længere end 120 år.

Frie radikaler er molekyler, der har en eller flere uparrede elektroner i den yderste skal. De opstår helt naturligt i kroppen, når vi trækker vejret eller omsætter mad til energi. Men de dannes også i store mængder, når man ryger, opholder sig i forurenet luft eller udsættes for bestråling. Så mindre af det, tak!

At atomet har en uparret elektron i den yderste betyder det, at radikalerne suser rundt for at prøve at finde det manglende elektron. De vil gerne blive stabile igen.

I den proces kan de komme til at skade menneskets celler.

Antioxidanter, som vi får, når vi spiser noget sundt, kan være med til at holde de frie radikaler i skak. Men undersøgelser viser, at det kan være et tveægget sværd: Antioxidanter kan nemlig selv under særlige betingelser blive til frie radikaler.

Store mængder af antioxidanter er med andre ord ikke løsningen. Men måske vil man en dag have en pille, som sørger for, at de frie radikaler ikke nedbryder kroppen.

Skær ned på kalorieindtaget

Faste og begrænsninger i kalorieindtag kan være en anden metode til at udsætte kroppens ældning og dermed være med til at forlænge vores levetid.

I laboratorieforsøg har man fået mus til at indtage en diæt med 30 procent færre kalorier. Det har vist sig, at denne diæt giver en markant længere levetid – op til 30-40 procent for musene.

Forskere har også sendt mus på faste, hvilket gav overraskende resultater: De fastende mus styrkede deres evne til at gendanne nyt væv, og deres evne til at danne nye leverceller var fx hurtigere. Deres blod blev også mere ”ungdommeligt”, hvilket kunne ses på sammensætningen af celletyper.

Forsøg på mennesker

Man har også i mindre skala undersøgt effekten på mennesker. I et forsøg lod man fx 19 mennesker faste. Her var resultaterne også tydelige. Mavefedt forsvandt, blodsukkeret blev sænket, og ikke mindst var der færre af de proteiner, der kædes sammen med hjertekarsygdomme, i blodet.

Endelig er faste med til at bekæmpe enzymet PKA, der knyttes til kroppens ældningsproces.

At forsøge sig med færre kalorier eller ligefrem faste kan altså muligvis være med til at forlænge vores liv

Få indsprøjtninger med væksthormon

Fra sidst i 20’erne til starten af 30’erne topper niveauet af væksthormon og testosteron hos mænd. Herefter falder niveauerne resten af livet.

Sammen med dem falder muskelmassen, knoglemassen, libido osv., mens fedtmassen stiger og energiniveauet daler. Disse ændringer kan i et vist omfang tilskrives faldet i de nævnte hormoner.

Den sammenhæng har fået nogle til at mene, at man kan udskyde alderdommen ved at få indsprøjtninger med væksthormon og testosteron, efterhånden som man bliver ældre.

I USA betaler nogle allerede mere end 100.000 kr. om året for at få nok af disse hormoner. Om det er pengene værd, er videnskaben dog langt fra sikre på.

Kilder:

Faste har mange gavnlige effekter

How stuff works: End aging

Netdoktor om frie radikaler

Hold igen med kalorierne! 

Læs mere