Du kender det godt. Du ser en person, du kender godt, du åbner munden og udbryder det forkerte navn.

Men det er ikke bare et tilfældigt navn, der forlader dine læber. Hjerneforskere fra Duke University har på baggrund af undersøgelser af mere end 1.700 personer fundet mønstret i navnefortalelserne.

Kategorier bestemmer fejlen

Folk, du kender godt, lagres i hjernen i særlige forholds-kategorier, der afspejler tilhørsforholdet. Det betyder, at nære venner vil blive kaldt navne fra andre venner i venne-kategorien, mens din familie vil blive forvekslet med andre familienavne.

Hjerneforskerne bag studiet forklarer, at det er en kognitiv fejl vi laver, som afslører, hvem vi anser som samme gruppe.

Hunden er en del af familien

Ud over at forveksle navne på ens børn eller søskende, så forskerne overraskende, at familiemedlemmers navne ofte blev forvekslet med familiens hund.

Fejlen skete ikke med andre kæledyr som eksempelvis katte. Så måske er der et særligt forhold imellem mennesker og deres hunde. Årsagen er nok, at hunde generelt reagerer på deres navn, så deres navne bruges ofte. Derfor bliver hundens navn integreret som en del af familien.

Alle bytter rundt på navne

En anden parameter, der styrer fortalelserne er navne, der minder om hinanden, fordi de starter ens, fx Anders og Andreas, eller deler en vokallyd, fx John og Bob.

Derimod har det ingen betydning om to personer ligner hinanden. To søskende af forskelligt køn og udseende vil stadig få byttet deres navne.

Heldigvis laver både unge og ældre navnefortalelser, så du skal ikke være bange for, at du er ved at blive gammel, bare fordi du bytter om på ungernes navne.

Studiet er publiceret i Memory & Cognition

Udgivet første gang 4. maj 2016.