Skaldet nyhed: Hårets gødning er fundet
Det er lykkedes for forskere at finde frem til de celler i huden, der får håret til at vokse. Det er godt nyt for skaldede, som drømmer om at få hårpragten tilbage.
Det er lidt ligesom at hælde vand på karse. For at håret kan gro, har det brug for næring. Hårløgene, der danner hårstråene, skal have gødning, ellers kan de ikke spire.
Nu har forskere fra Yale University i USA fundet frem til de celler i huden, der fungerer som hårets gødning. Forskningen kan føre til nye og mere effektive behandlinger af hårløshed. Det bliver offentliggjort i dag i verdens førende biologiske tidsskrift Cell.
“Resultaterne er interessante, fordi man har fundet frem til de nogle af de processer, der styrer hårets vækst,” siger professor Poul Hyttel til Experimentarium.dk.
Poul Hyttel er professor ved LIFE på Københavns Universitet og forsker i stamceller.
Forskerne har fundet ud af, at fedtlaget i hovedbunden svinder ind, når håret dør. Omvendt stiger mængden af fedtceller, når håret vokser.
Igennem forsøg med mus har det været muligt for forskerne at finde frem til, hvilken type af fedtceller, der er tale om.
Disse fedtceller kan bruges til at sparke nyt liv i dødt hår. For selvom håret dør, lever stamcellerne i hårsækkene videre. De falder blot i en dyb Tornerosesøvn, som fedtcellerne kan vække dem fra igen.
De amerikanske forskere brugte genmodificerede mus med meget lidt fedtvæv i huden til deres forsøg. Disse mus har svært ved at gro hår, fordi de mangler fedtcellerne i huden.
Forskerne barberede musenes hår væk for bedre at kunne observere hårvæksten.
Ved at sprøjte fedtcellerne ind bestemte steder i huden på musene, var forskerne i stand til at undersøge, hvordan det påvirkede musenes evne til at gro hår.
De områder, hvor musene havde fået fedtceller injiceret, var meget hurtigere til at gro hår i forhold til andre områder af huden.
Professor Poul Hyttel ser den amerikanske forskning som et skridt på vejen til bekæmpelse af hårtab. Han advarer dog mod at tro, at kuren mod skaldethed er fundet.
“Helt overordnet skal man sikre sig, at resultaterne, fra undersøgelserne af genmodificerede mus, i det hele taget kan overføres til mennesker. Der kan være helt andre forhold, der gør sig gældende for mennesker. Det her er en brik i puslespillet,” siger Poul Hyttel.
Indtil videre er fedtcellernes spirende virkning kun testet på mus, men forskerne fortsætter deres arbejde og vil undersøge, om det også virker på mennesker.
Der er forskel på hårtab hos mænd og kvinder.
Den typiske form for hårtab er arvelig og kaldes slet og ret for almindeligt hårtab.
Almindeligt hårtab eller skaldethed er meget udbredt hos mænd. Hyppigheden i 20 års alderen er ca. 20 procent og i 40 års alderen ca. 40 procent.
Undersøgelser viser, at helt op mod 50 procent af alle kvinder inden 50 års alderen oplever, at håret bliver tyndere. For 10-15 procent vil hårtabet være tydeligt.
Mænd taber typisk håret, fordi de er følsomme over for det mandlige kønshormon testosteron. I hårbunden omdannes testosteron til en anden forbindelse, dihydrotestosteron, som hæmmer hårets vækst.
Hos kvinder er der tale om en naturlig proces, hvor der fra 20-30 års alderen sker en udtynding af behåringen fortil og centralt i hovedbunden. Den forreste hårgrænse rykker ikke tilbage som hos mænd, og der kommer ikke ’måne’.
Andre årsager til hårtab kan være svær fysisk og psykisk sygdom, skeleksem eller psoriasis, jernmangel, stofskiftesygdom og kun for kvinder; en overstået graviditet eller en øget mængde af testosteron i blodet.
Kilde: www.apoteket.dk
Skrevet af Kristoffer Lottrup 1. september 2011