I disse dage går mange unge og voksne til eksamener på alskens uddannelser landet over. Nogle tager det i stiv arm, mens andre kan mærke en reaktion i kroppen, som følge af presset. Rumler din mave? Skal du oftere på toilettet? Eller har du svært ved at holde tæt? Det er der en helt naturlig forklaring på.

Nervøsitet er forbundet med kropslige signaler

Når vi bliver nervøse, er det et signal fra kroppen, om at den er stresset. Kroppen bliver anspændt, for at kunne bevare kontrollen.

Kroppens reaktion på stress kan sagtens manifestere sig i andet end bare rumlen i maven, eller hyppigere besøg på toilettet. Uheldet kan være ude. Man hører for eksempel om, at folk der har været ude for en ulykke bliver så skræmt, at de tisser i bukserne.

David Glasscock, der har en ph.d. i psykologi og arbejder på Arbejdsmedicinsk Klini i Herning, mener at det er en refleks, der stammer helt tilbage fra urmennesket. Når en kriger dengang stod ansigt til ansigt med sit bytte, rettede kroppen sin fulde koncentration mod dét. Og så var der ikke overskud i kroppens energi, til at tænke på om man skulle tømme tarmen.

Ydre pres giver adrenalinsus

Når vi som mennesker oplever et ydre pres, påvirker det binyrernes produktion af adrenalin. Hormonet produceres i binyremarven, og det får kroppen helt op på dupperne.

Selvom man måske forbinder det med noget dårligt, så skal det alligevel ses som en god ting. Det er en måde for kroppen at holde sig klar på. Det kan i nogle tilfælde ligefrem hjælpe, fordi kroppen er hurtigere og skarpere i en tilspidset situation. Du får desuden mere blod til hjernen, og det skærper din koncentration.

Samspillet mellem hjernen og maven

Vi kan blive bedre til at styre hjernen og maven, ved at forstå samspillet mellem de to organer. Det kan virke som om, man hælder benzin på bålet, hvis man er nervøs eller angst. Jo mere man mærker, at man får ondt i maven i en given situation, des mere nervøs bliver man, og så kramper maven sig endnu mere sammen.

Herneforsker Morten Kringelbach, leder af Hedonia, TrygFonden Research Group ved Aarhus og Oxford Universiteter, mener at hvis vi blev bedre til at forstå den cyklus der foregår mellem hjernen og kroppen, så kunne vi også blive bedre til at styre den mekanisme. Og hvis man bliver opmærksom på sine tankemønstre og sin adfærd, så kan man potentielt undgå at få angst af sine problemer.

Tre gode råd, til at få maven i eksamensform

1. Hold blodsukkeret stabilt.

Når man er stresset, er det nemt at falde i slik- og fastfoodfælden. Spis noget der stimulerer hjernen og immunforsvaret. Spis groft: havregryn, knækbrød eller kål. Spis sundt fedt: avocado, fisk, oliven eller nødder. Spis proteinrigt: æg, kød, bønner eller linser.

2. Sæt kroppen i bevægelse.

Vi kan alligevel ikke koncentrere os mere end 1 time ad gangen. Det behøver ikke at være en triatlon du gennemfører. Bare en lille spadser tur kan gøre underværker. Kombinationen af dagslys og frisk luft booster os og giver fornyet energi. Motion kan desuden hjælpe mod søvnbesvær. En aftentur lukker langsomt ned for systemerne, og giver hovedet ro.

3. Bliv mere effektiv når du læser.

For at blive så produktiv som muligt skal du adskille, hvad du selv kan påvirke, og hvad du ikke kan. Så du skal ikke spilde tiden på, at ærger dig over, at du ikke fik læst pensum i løbet af undervisningen – for du kan ikke gøre noget ved det alligevel. Du skal fokusere på det, du kan ændre, som er den indsats du ligger i arbejdet og forberedelserne nu.

Du kan også med fordel benytte dig af teknikken ”spacing”. Det handler om at vende tilbage til det samme emne flere gange. Så i stedet for at læse første kapitel mandag, andet kapitel tirsdag og tredje kapitel onsdag, så vend tilbage til det samme emne flere gange på forskellige tidspunkter.

Husk desuden at give hjernen pauser fra læsningen. Når du slapper af arbejder hjernen videre. Så hvis du rammer en mur, og ikke føler du kan mere – så hav tillid til tomheden og slap af.

Ekstra tip: I pressede situationer skærper hjernen fokus. Så hvis du frygter at klappen går ned, eller har en frygt for at dumme dig – så styrkes den frygt og uroen får lov til at vokse. Siger du derimod til dig selv, at du har gjort hvad du kunne, at det er godt nok og sætter dit fokus på dét. Så styrkes, og troen på dig selv vil være mere i fokus. Træk vejret roligt, for det beroliger hjernen og sender et signal om at du føler dig tryg.

Held og lykke med din eksamen!