Nytåret er den tid på året, hvor flest børn undfanges. Illustration: Midjourney AI
Årsskiftet er højtid for nytårsknald – og ikke kun i pyroteknisk forstand. Den 31. december og 1. januar er nemlig de dage på året, hvor flest børn bliver undfanget. Mere overraskende er der en særlig ugedag, hvor flest børn kommer til verden. Vi tager et kig på moderne fødselsmønstre.
Det ville egentlig give god mening: At der i gennemsnit blev født præcis lige mange børn hver dag hen over året.
Men sådan er det bare ikke.
Antallet af børnefødsler varierer nemlig både med geografi, årstider, højtider – og ikke mindst ugedage. Men hvordan kan det nu hænge sammen?
I naturen følger reproduktionen årstidernes skiften, og både planter og dyr ser ud til at have tilpasset deres formering til de tider af året, hvor der er størst chance for videreførelse af deres gener.
Men hos mennesker er det anderledes. I et studie fra 2014 fandt de to sundhedsforskere Micaela Martinez og Kevin Bakker fra henholdsvis Columbia og Michigan universiteterne, at der er sammenhæng mellem antallet af fødsler og hvor folk bor. På de nordlige breddegrader er der flest fødsler i sommermånederne, mens antallet peaker senere på året, jo længere sydpå man kommer.
Præcist hvorfor det er sådan, er svært at forklare, men Martinez og Bakker pegede på geografiske forskelle som lokal temperatur og dagens længde, der begge afhænger af breddegraden. Disse faktorer kan påvirke hyppigheden af sex og hvor frugtbare mænd og kvinder er. Men andre faktorer som indkomst, kultur, ferier, højtider og regntid kan også have betydning, og det gør forklaringen mere kompleks.
Hvordan ser det ud i Danmark?
Ifølge en undersøgelse fra Institut for Bioinformatik ved Aarhus Universitet, refereret i bladet Aktuel Naturvidenskab, var menneskets fødsler før i tiden i højere grad overladt til naturens gang og mere præget af tilfældigheder.
Men i vores moderne planlægningstid er fødsler bestemt af andre faktorer end kroppens naturlige ur. Ofte vælger man af sundhedsmæssige eller medicinske grunde at sætte fødsler i gang, og det sker oftest på hverdage, hvor der er mere sundhedspersonale på arbejde. Det betyder, at der i Danmark fødes flere børn på hverdage og færre børn på fridage og helligdage. Onsdag er faktisk den ugedag, hvor der fødes flest børn, mens 1. og 2. juledag og nytåret er de dage, hvor der fødes færrest.
Men der er andre faktorer, der giver variation i mængden af fødsler. 24. september er fx topscorer med flest fødsler, og hvis man trækker de gennemsnitligt 267 dage fra, som en graviditet varer, viser det sig, at disse børn er undfanget i nytåret den 31. december eller 1. januar: Der er altså andet end krudt i nytårsknallerterne.
På samme måde bliver der dyrket andet end skiløb i den travle vinterferie-uge 7. Her peaker antallet af undfangelser midt i ugen, skriver Aktuel Naturvidenskab.
I Danmark bliver der født flest børn om sommeren og i det tidlige efterår, især i juli, august og september. Det kan skyldes, at flere planlægger at få sommerbørn, men en forklaring kan også være, at der bliver undfanget flere børn i de mørke, kolde måneder, hvor vi søger mere sammen, tilbringer mere tid i sengen og er tættere på hinanden.
Omvendt er forår og den tidlige sommer den tid på året, hvor der er færrest undfangelser. Måske lidt overraskende, da de lune måneder ellers har ry for at være perioden, hvor drifterne stiger og vi er mere aktive, men det er kendt, at mænds fertilitet falder en smule om sommeren. Om det er derfor, eller fordi de fleste hellere planlægger sommerbørn end vinterbørn og derfor starter produktionen i de kolde måneder, er uvist.
Under alle omstændigheder planlægger vi i dag vores børn langt mere end tidligere – bortset fra i nytåret og vinterferien, hvor drifterne altså ser ud til at trumfe planlægningen.
I Experimentariums udstilling Under Huden tager I på en sjov og fascinerende opdagelsesrejse gennem menneskekroppens krinkelkroge, og med sjove og lærerige forsøg udforsker I celler, organer, åndedræt, kredsløb, muskler, skelet, hjernen og meget mere. Få et smugkig på Under Huden.
