Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, talte om at bryde med eksisterende systemer og arbejde med paradokset - en genvej til at fange børnenes interesse.

Mo tiva tion

Børns naturlige lærelyst er vejen til en bedre skole

Hvordan skaber vi en skole, som er bedre - og for alle? Pisk eller gulerod virker ikke, det handler i stedet om at vække børnenes indre motivation for at lære. Det var emnet for konferencen Er skolen for børn og sarte sjæle, som løb af stablen torsdag.

Resultaterne af den nationale trivselsmåling for 2017 viser, at under halvdelen af eleverne i 4-6. klasse oplever, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere, og under 10% synes, at undervisningen ”meget tit” er spændende (1).

Pisk eller gulerod virker ikke, det handler i stedet om at vække børnenes egen indre motivation for at lære. Det viser det netop gennemførte ’Spiral’-projekt, som blev præsenteret på en stor konference ‘Er skolen for børn og sarte sjæle?’ på Experimentarium 13. september.

Sanser og oplevelser

Konferencen tog udgangspunkt i resultaterne fra ’Spiral’-projektet – et fireårigt projekt, som er støttet med 9 mio. kroner af Egmont Fonden og som udspringer af Experimentariums sanse- og oplevelsesbaserede læringstilgang.

I ’Spiral’-projektet har fire eksperter fra Experimentarium sammen med 350 børn, 35 lærere og pædagoger og fem skoleledelser undersøgt, hvad der skal til for at øge børns læringslyst i skolen.

For mange børn trives ikke i skolen og når børn siger, at skolen er kedelig, så skal vi lytte. ’Spiral’-projektet viser tydeligt, at børnenes lyst til at lære er nøglen til at lykkes med at skabe en skole, der lever op til sit store potentiale. Heldigvis er der meget, vi kan skrue på i det daglige for at gøre det bedre – ikke alene når det gælder børn i læringsvanskeligheder men også helt generelt,” siger Morten Kisendal Fabricius, programleder for ’Spiral’-projektet.

Ifølge Henriette Christiansen, som er direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration, er ’Spiral’-projektet et nyskabende initiativ – især fordi projektet inddrager børnene i forsknings- og udviklingsarbejdet:

Hvis vi skal lykkes med at skabe lyst til læring for børn med læringsvanskeligheder, er det helt afgørende, at vi evner at inddrage børnene som eksperter, der er med til at udvikle, teste og vurdere undervisningen. Vi håber, at børnenes gode forslag bliver lyttet til rundt om i landet, så alle børn får en god skoletid, som de kan bygge videre på resten af livet.”

Tre ting øger lærelysten

Den nationale trivselsmåling fra 2017 viser bl.a., at under halvdelen af eleverne i 4-6. klasse oplever, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere og under 10% synes, at undervisningen ”meget tit” er spændende. Samtidig oplever hele 24% af eleverne, at de keder sig ”meget tit” eller ”tit” i undervisningen. Det billede bliver desværre kun endnu mere udtalt i målingen for eleverne i 7-9. klasse (1).

Grundlæggende har børn lyst til at lære – også når de går i skole. Det, der er afgørende er, at de oplever en indre motivation i forhold til det, som de skal lære. Det vil sige, hverken at de får pisk eller gulerod, men at de selv synes, at det de lærer er sjovt, og at de har lyst til at engagere sig,” siger Morten Kisendal Fabricius.

’Spiral’ udspringer af Experimentarium, hvor viden er gjort interaktiv og hvor det er så sjovt og engagerende at lære, at børnene ofte ikke opdager, at de lærer.

I kontekst af skolen viser ’Spiral’, at tre ting skal spille sammen for at vække børnenes indre motivation for at lære. Tilsammen kan de tre ting kaldes for ”Engagementets didaktik”:

  • Børnene skal kunne se meningen med det, de skal lære, og de skal opleve at være medbestemmende i hvad og hvordan de skal lære.
  • Børnene skal være aktive, de skal bevæge sig og tale sammen og undervisningsformaterne skal have fokus på det sansende og skabende.
  • Børnene skal opleve samhørighed og der skal være en god stemning.

Master Class i Engagementets didaktik

Experimentarium vil på baggrund af ’Spiral’-projektets resultater tilbyde en Master Class til lærere, som afholdes på Experimentarium for lærere, der er på besøg med en klasse. Efter Master Class vil lærerne kunne gå direkte ud og bruge det lærte sammen med deres elever i Experimentarium og efterfølgende som inspiration tilbage på skolen.

Samtidig vil Experimentarium færdigudvikle og tilbyde en pakke af værktøjer og konsulentydelser rettet mod skoler over hele landet.

Konkrete forslag til morgendagens skole

’Spiral’-projektets forslag til morgendagens skole går på tværs af skolens rammer, strukturer og undervisningsmetoder samt uddannelsen til, og rammerne for, lærerjobbet.

Udvalgte forslag inkluderer:

  • I det klassiske klasselokale er eleverne passive og læreren aktiv ved tavlen. Tænk i stedet i zoner og områder.
  • Inddrag flere undervisningsmiljøer uden for skolen.
  • Erstat skemaet med en projektbaseret og aldersintegreret struktur.
  • Et højt timetal er ikke en garant for vellykkede læreprocesser. Undervisningen kan fordel fordeles på færre timer men med flere lærerkræfter (co-teaching).
  • Bruge praktisk-musiske elementer i de boglige fag.
  • Tilrettelæg undervisningen så det først og fremmest er eleverne, der er aktive.
  • Arbejd med indhold som er vedkommende for eleverne og inddrag dem i tilrettelæggelsen af undervisningen.
  • Skolen skal være lektiefri.
  • Erstat den nuværende fagstruktur med ’universaler’ uden på forhånd fastlagte læringsmål, men med inspiration til projekter.
  • Karaktergivning og afgangseksamen kan erstattes af integration af grundskole og ungdomsuddannelse.
  • Alle undervisere på læreruddannelsen skal have erfaring med at undervise i folkeskolen.
  • Alle lærerstuderende skal til optagelsesprøve med samtale og praktisk opgave, som det allerede gælder for kvote 2-ansøgere i dag.
  • Alle ansættelser af lærere skal ske på baggrund af at have set ansøgeren i interaktion med elever.

Den fulde liste af forslag kan ses i bogen ”Det gode skoleliv”, som udkommer 13. september på Århus Universitetsforlag.

For anmeldereksemplar af ”Det gode Skoleliv” kontakt venligst Århus Universitetsforlag på cha@unipress.au.dk

Fakta om ’Spiral’-projektet

  • ’Spiral’ er gennemført 2014-2018 i regi af Experimentarium. Projektet er støttet af Egmont Fonden med 9 mio. kroner.
  • Projektet udspringer af Experimentariums sanse- og oplevelsesbaserede læringstilgang.
  • ’Spiral’ er gennemført med aktiv medskabelse af 350 elever, 35 lærere og pædagoger og fem skoleledelser i to kommuner.
  • Resultaterne af ’Spiral’ offentliggøres den 13. september ved konferencen ”Er skolen for børn og sarte sjæle?” på Experimentarium. Samtidig publiceres de i bogen ”Det gode skoleliv”, som udkommer på Århus Universitetsforlag.
  • Bag ’Spiral’ står:
    Morten Kisendal Fabricius, udviklingskonsulent og programleder for Spiralprojektet.
    Clarissa Corneliussen, organisationskonsulent og erhvervspsykolog.
    Louise Klinge, ph.d. og skolekonsulent.
    Per Krull,  ph.d. i iværksætteri, organisationskonsulent, ledertræner og underviser.

Noter:

(1): Dansk Center for Undervisningsmiljø: Resultaterne fra den nationale trivselsmåling 2017

For yderligere presseinformation

 Christian Juul Yssing
Presseansvarlig, Experimentarium
M: 41 39 17 08
E: christiany@experimentarium.dk

Spiral-projektet er støttet af

Se mere