Byg en forandring

Experimentarium og LEGO koncernen besøger storcentre med ny familieoplevelse

Experimentarium og LEGO koncernen besøger nu storcentre med oplevelsen Byg en forandring med Experimentarium. Her kan børnfamilierne bygge deres egne idéer til en mere bæredygtig fremtid med LEGO® klodser.

HENT PRESSEFOTOS HER

Byg en forandring_pressefotos

Byg en forandring med Experimentarium

I efterårsferien er der premiere på Byg en forandring med Experimentarium i storcenteret Fisketorvet i København.

Byg en forandring med Experimentarium er en gratis drop-in oplevelse, hvor familien bygger kreative løsninger med LEGO klodser, der kan bidrage til at gøre fremtiden til et rart sted at leve for dyr, planter og mennesker.

”Vi vil gerne vise børnene, at de spiller en vigtig og aktiv rolle i at skabe en bæredygtig fremtid – og at de kan få kreative idéer, der kan gøre en forskel,” siger Kim Gladstone Herlev, adm. direktør, Experimentarium.

LEGO koncernen og Experimentarium udvider samarbejdet

Experimentarium og LEGO koncernen har siden 2020 samarbejdet om oplevelsen Byg en forandring, der er baseret på det globale non-profit program Build the Change.

Hidtil har man kun kunnet opleve Byg en forandring som gæst på Experimentarium, men nu rykker en videreudvikling af konceptet altså ud i landet.

”Vi er glade for at udvide vores succesrige samarbejde med Experimentarium og bringe læring gennem leg ud til endnu flere børnefamilier. Børn tænker ud af boksen, når de skal løse virkelige udfordringer, og deres kreative idéer fortjener at blive hørt. Det er trods alt deres generation, der skal overtage planeten,” Anders Juul, Global Program Manager, LEGO koncernen.

I 2023 besøger Byg en forandring med Experimentarium udvalgte storcentre på Sjælland. I 2024 er det planen at besøge storcentre i resten af landet.

 2023-turplan:

  • Fisketorvet, København V, 13. okt. – 22. okt.
  • Sillebroen, Frederikssund, 27. okt. – 5. nov.
  • Helsingør Bycenter, 10. nov. – 19. nov.
  • Waves, Greve, 24. nov. – 3. dec.
  • (Yderligere storcentre kan blive føjet til listen)

For yderligere presseinformation

 Christian Juul Yssing

Presseansvarlig, Experimentarium

M: 41 39 17 08

E: christiany@experimentarium.dk

Om Experimentarium

Experimentarium blev i 2018 kåret af TIME Magazine som en af verdens 100 bedste og mest innovative oplevelsessteder. Experimentarium er et eksperiment i eksperimenter, som belønner med aha-oplevelser for alle sanser. Experimentarium inspirerer med fremtidsvisionære og videbegærlige oplevelser, som forløser din forstand gennem forunderlig forundring og udfordrende leg. Oplevelser, som gør dig klogere, gladere og endnu mere nysgerrig på vores fantastiske verden og dens fremtid. På Experimentarium bliver hjerne, hjerte og krop udfordret, og i fællesskab undersøger og oplever vi det forunderlige, stiller alverdens spørgsmål og ræsonnerer os frem via leg og eksperimenter. Sammen skal vi bruge vores nysgerrighed og erfaringer til at blive klogere på og skabe en bæredygtig verden. Experimentarium er en erhvervsdrivende fond (non-profit). Læs mere på www.experimentarium.dk. Følg Experimentarium på FacebookInstagram, TikTok og LinkedIn

Om LEGO® Build The Change

Build the Change er et globalt non-profit program, som giver børn læring på en legende måde. Siden 2007 har vi engageret børn i problemstillinger fra den virkelige verden og delt deres visioner for en bedre fremtid. Læs mere på www.LEGO.com/BuildTheChange

Se mere