Ny udstilling: Fremtidsmennesket - Hvor langt vil du gå?
Tag med ind i en nær fremtid og eksperimentér med 6 vilde teknologier, som snart kan ændre dit liv. Spørgsmålet er bare: Hvor langt vil du gå?
Lige nu vender kunstig intelligens op og ned på verden i rekordfart. Men der er flere teknologier på vej i horisonten med kraft til at ændre dit liv og din hverdag.
Torsdag den 22. juni 2023 åbner Experimentariums nye udstilling Fremtidsmennesket – Hvor langt vil du gå?
Er du deprimeret? Fix det med et hjerneimplantat! Har du mistet dit elskede kæledyr? Hvorfor ikke klone det? Stoler du ikke på din nye kæreste? Test ham af med følelsesteknologi!
Snart kan du gøre det! Men VIL du gøre det?
Fremtidsmennesket – Hvor langt vil du gå? zoomer ind på 6 teknologier, som i løbet af de næste 10-15 år forventeligt vil få stor betydning for dit forhold til dig selv og til andre.
”Ny teknologi giver både nye muligheder og anledning til etiske overvejelser. I Fremtidsmennesket får du indblik i nye, spændende teknologier og bliver samtidig udfordret til at overveje, hvor dine egne grænser går,” siger Kim Gladstone Herlev, adm. direktør, Experimentarium.
Fremtidsmennesket – Hvor langt vil du gå? er udviklet i samarbejde med Det Etiske Råd.
Udstillingens formål er at præsentere børn og unge for en række teknologier, der lige nu er under hastig udvikling, og samtidig styrke deres evne til at tage etisk stilling til ny teknologi generelt.
”Nye teknologier giver os nye muligheder i en hastighed, hvor lovgivning og fælles normer ofte er på bagkant. Derfor er det utroligt vigtigt, at børn og unge udvikler et etisk kompas til at navigere efter i mødet med nye teknologier – og netop det, kan de øve sig på i Fremtidsmennesket,” siger Mie Oehlenschläger, medlem af Det Etiske Råd.
I udstillingens interaktive oplevelser kan du eksperimentere dig til viden om de 6 teknologier: Kloning, hjerneimplantater, genmanipulation, deepfake, følelsesteknologi samt kosmetisk teknologi.
Dine etiske overvejelser giver du liv som ”Tech Stories”, der minder meget om stories på sociale medier. Det sker på udstillingens enorme ”mobiltelefoner”, hvor du giver dine tanker form gennem fotos, emojis og statements.
Fremtidsmennesket – Hvor langt vil du gå? er støttet af Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden.
I Fremtidsmennesket – Hvor langt vil du gå? befinder du dig i år 2035, hvor du bliver præsenteret for 6 forskellige scenarier, hvor ny teknologi frister med at forandre dit liv.
Klon dit kæledyr
Dyrlægen har lige aflivet din bedste ven, hunden Vaks, fordi den var syg, og nu er du frygtelig ked af det! Men heldigvis kan du nå få klonet Vaks. Se hvor mange Vaks’er du kan klone på tid – og overvej om sorg er noget, der skal undgås for enhver pris?
Sæt strøm til hjernen
Din bedste ven er syg. Han har depression, og det gør ham angst, initiativløs og pessimistisk. Men heldigvis kan et hjerneimplantat give ham mod på livet igen! Prøv at indføre et implantat i en hjerne – og overvej om et implantat, der måske kan ændre din vens personlighed, er den rigtige løsning.
Klip et nyt hjerte
Du har dårligt hjerte og du har brug for en hjertetransplantation. Heldigvis kan du få et hjerte fra en genmanipuleret gris. Prøv at genmanipulere et grisehjerte, så du fjerner al den grise-DNA, som din krop ikke tåler – og overvej, hvordan vil du have det med at have noget levende fra et dyr inde i din krop?
Fix dit udseende
Du synes, du ser så kikset ud. Næsen, øjnene – ja, det hele er bare forkert. Heldigvis kan du både billigt og hurtigt få fikset det hele med stamceller, gel, botox og laser. Eksperimentér med dit udseende på det interaktive operationsbord – og overvej om kosmetisk teknologi er vejen frem for dig?
Overvåg din kærlighed
Du vil gerne have en kæreste, men du vil ikke såres. Heldigvis kan du tjekke om din date fortæller sandheden om sine følelser med teknologi. I dating-salonen kan computeren afdække præcis, hvad I føler for hinanden – og imens kan du overveje, om usikkerhed er en naturlig og nødvendig del af en forelskelse?
Fake dit liv
Dit liv ser så kedeligt ud på de sociale medier. Heldigvis kan du hurtigt og let peppe det op med deep fake-teknologi. Prøv at manipulere fotos, der får dig til at se både sej og modig ud – og overvej om det er anderledes end at bruge et ansigtsfilter eller om du er ude på et skråplan?
Lav dine egne Tech Stories
Dine etiske overvejelser giver du liv som ”Tech Stories”, der minder meget om stories på sociale medier. Det sker på udstillingens enorme ”mobiltelefoner”, hvor du giver dine tanker form gennem fotos, emojis og statements.
Tænk efter i Tænkeboblerne
I Tænkeboblerne til sidst i udstillingen, kan du gense dine ”Tech Stories” og se, hvor langt du var villig til at gå i brugen af de nye teknologier. Du får også ny viden og perspektiver på teknologierne, som måske får dig til at skifte mening?
Udstillingen fortsætter online
På Experimentariums hjemmeside kan du læse mere om de udvalgte teknologier og de etiske problemstillinger, der fører med sig. Du kan også teste dig selv og finde ud af, hvor parat du er til fremtidens teknologier.
For yderligere presseinformation
Christian Juul Yssing
Presseansvarlig, Experimentarium
M: 41 39 17 08
E: christiany@experimentarium.dk
Om Experimentarium
Experimentarium blev i 2018 blev kåret af TIME Magazine som en af verdens 100 bedste og mest innovative oplevelsessteder. Experimentarium er et eksperiment i eksperimenter, som belønner med aha-oplevelser for alle sanser. Experimentarium inspirerer med fremtidsvisionære og videbegærlige oplevelser, som forløser din forstand gennem forunderlig forundring og udfordrende leg. Oplevelser, som gør dig klogere, gladere og endnu mere nysgerrig på vores fantastiske verden og dens fremtid. På Experimentarium bliver hjerne, hjerte og krop udfordret, og i fællesskab undersøger og oplever vi det forunderlige, stiller alverdens spørgsmål og ræsonnerer os frem via leg og eksperimenter. Sammen skal vi bruge vores nysgerrighed og erfaringer til at blive klogere på og skabe en bæredygtig verden. Experimentarium er en erhvervsdrivende fond (non-profit). Læs mere på www.experimentarium.dk. Følg Experimentarium på Facebook, Instagram, TikTok og LinkedIn
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.