En måneformørkelse sker, når Jorden står præcis mellem solen og månen og kaster sin skygge på månen.

Månen ser rødlig ud, fordi sollyset, der bøjer sig rundt om Jorden gennem atmosfæren, bliver filtreret – blå lys spredes, mens de røde toner når frem til månen.

Selvom der er fuldmåne hver måned, står solen, Jorden og månen sjældent helt på linje. Derfor sker total måneformørkelse kun med års mellemrum.

Lyset, der rammer månen, er farvet rødt af Jordens atmosfære. Det giver månen sit karakteristiske blodrøde skær.

Modsat en solformørkelse er det helt ufarligt at kigge direkte på en måneformørkelse – det kræver ingen briller eller udstyr, selvom en kikkert kan gøre oplevelsen endnu flottere. Og ja, det skal være skyfrit.

Måneformørkelse forekommer, når Månen står modsat Solen, så Jorden kaster sin skygge på Månen. Derfor hænger måneformørkelse uløseligt sammen med fuldmånen, hvor hele Månen er oplyst af Solen. Men Solen, Jorden og Månen skal stå præcis på linje. Der sker ikke måneformørkelse ved fuldmåne hver måned, fordi Månens bane hælder 5 grader mere end Jordens bane.

Måneformørkelser kan ikke vare længere end 3 timer og 40 minutter, og selve den totale del af formørkelsen, hvor Månen er helt dækket, kan højst vare 1 time og 40 minutter. Nogle kan være kortere. Forskellen skyldes formen på Jordens skygge. Den er kegleformet, så afhængigt af, hvor månen bevæger sig i skyggen, varierer den tid, det tager at komme ud af skyggen.