4 fascinerende facts om måner
Du læste rigtigt! Som vi ser det, har vi kun en enkelt måne, men der er mange flere af dem i vores solsystem. Selvom forskerne har fundet ud af meget, er der stadig en del vi ikke ved om månerne i vores solsystem.
Foto: Camilla Vodstrup
Vi har samlet fire facts om månerne, der er i omløb om vores solsystems 8 planeter.
Månen er 27,3 dage om at nå rundt om Jorden, hvilket cirka svarer til en måned. Deraf navnet. Hvert år bevæger månen sig cirka 3,7 centimeter længere væk fra Jorden med nogenlunde den hastighed, som vores fingernegle gror. I teorien vil den fortsætte med det i 50 milliarder år, og til den tid vil den derfor være 47 dage om at nå rundt om Jorden.
Indtil videre har vi opdaget cirka 180 måner i bane om planeterne i vores solsystem, og vi finder stadig flere. Jupiter har 67 af disse måner, og Saturn har 62. Planeterne Venus og Merkur har til gengæld ikke en eneste måne.
Jupiters måne, Ganymede, er den største måne, vi kender til i Solsystemet. Den har en diameter på cirka 5.200 kilometer, hvilket er cirka 1800 km. mere end vores måne, der er den femtestørste i solsystemet. Ganymede er også større end Pluto og planeten Merkur.
Månen er enormt stor taget i betragtning af Jordens størrelse. Den har en diameter på cirka det kvarte af Jordens diameter og har en masse på cirka 1/81 af Jorden. Det gør Månen til den største måne sammenlignet med sin planet i Solsystemet. Flere forskere mener faktisk, at Månen og Jorden derfor bør ses som to planeter i ét system.
Den næste måneformørkelse sker den 21. januar 2019.
Se her hvordan du får mest ud af måneformørkelsen.
Artiklen blev første gang bragt i juni 2014.
Skrevet af Asser H. Pelle 16. januar 2019
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.