I Danmark har vi ikke en fast definition på, hvornår efteråret starter og slutter. Dog vil de fleste sige, at årstiden defineres ud fra kalendermånederne september, oktober og november. Astronomisk set starter efteråret senere. Her markeres årstidsskiftet ved efterårsjævndøgnet, cirka tre uger efter 1. september.

Bladene indeholder en masse kostbare næringsstoffer. For at få fat i næringsstofferne nedbryder træerne det grønne farvestof og trækker kvælstof og magnesium tilbage i kvistene. Som følge af det træder de andre farvestoffer frem, som fanger Solens lys i fotosyntesen anderledes. Dette resulterer i, at orange, brune og gule farver (fra karotener og xantofyl) træder tydeligt frem i bladene.

Træernes blade er livsvigtige. Det er dem, der er ansvarlige for fotosyntesen og afgørende for vækst og overlevelse. Årsagen til at mange træer taber bladene om vinteren er, at frosten ødelægger de væskefyldte celler i bladene. Nogle træer og planter har dog udviklet sig til at kunne modstå den kolde vinter – for eksempel nåletræerne.

Varme temperaturer og kolde vinde skaber tilsammen skyer og dermed også regn. Kombinationen af de lune temperaturer og de kølige luftlag giver tilsammen en øget fordampning af vand i luften. Det fører til en hyppigere dannelse af skyer, som indeholder regn, og så falder vandet som regn.

Jorden hælder i forhold til Solen. Denne hældning resulterer i, at Nordpolen og Sydpolen hvert halve år skifter med at pege mod Solen. Om vinteren har Danmark, og resten af den nordlige halvkugle, kortere tid foran Solen, og det er derfor, det bliver mørkere og mørkere.