Guide til Bliv Set i Trafikken
I udstillingen kan du blandt andet prøve lastbilsimulatoren og med egne øjne opleve, hvor svært det er at se, hvad der foregår i mørket langs vejen.
Foto: Cyklistforbundet/Mikkel Østergaard
Bliv Set i Trafikken er to opstillinger, der handler om, hvorfor det kan være svært at blive set i trafikken som fodgænger og cyklist. På en tur gennem udstillingen lærer du om syn, reaktionsevne, lys og farver.
Sæt dig i bilistens sted i lastbil-simulatoren: Sid i en lastbil og oplev med egne øjne hvor svært det er at se, hvad der foregår i halvmørket langs vejsiden.
I halvmørke er det svært at se. Når der ind imellem kommer lys at se med, gælder det om, at ting, der er vigtige at se, skiller sig ud fra det uvigtige. Pangfarver og reflekser er helt afgørende for at blive set, når der er mørkt.