Gå på opdagelse i mekanikken
Når du bygger, triller og hejser dig gennem udstillingen, mærker du et af fysikkens mest grundlæggende områder på egen krop: Mekanik.
Mekanik er et af fysikkens mest grundlæggende områder, og er derfor en vigtig byggesten i vores forståelse af naturvidenskab.
Når du bygger, hejser, triller og løfter dig igennem udstillingen Byggepladsen, mærker du på mekanik på egen krop.
I Kuglekapløbet kan du fx opleve både tyngdekraft og friktion i aktion.
Kuglerne bevæger sig mod Jorden, så snart de kan komme til det. Det gør både de små trækugler i rillerne og de store grønne kugler i kuglebanerne – lidt som når et barn bevæger sig nedad på en rutsjebane.
Alle ting, der vejer noget, tiltrækker usynligt hinanden. Det er Jorden, der trækker nedad i kuglerne, ligesom den trækker nedad i alt andet, også mennesker. Denne trækkraft er tyngdekraften.
Kuglerne triller langsommere ad den snoede bane. En kugle triller hurtigere på en stejl bane end på en mere flad bane. En mere lige bane vil også være stejlere og hurtigere end en snoet og mere flad bane, ligesom på en kælkebakke. Her går det hurtigere ad en lige bane end ad en snoet. Den flade bane har nemlig en større modstand, der modarbejder tyngdekraften.
Denne modstand kaldes for friktion.
I hejsecyklen får børnenes kræfter gang i bevægelse. Gennem kæden overføres kraften fra bevægelsen via flere led og løfter til slut kuglen.
Cyklens pedaler er indrettet, så der overføres mest mulig kraft fra barnets fødder. Den ene fod presser fremad på pedalen, indtil pedalen er i bund. Så tager den anden fod over og presser fremad.
På den måde kan fødderne tilsammen opretholde bevægelsen, så der ikke opstår pauser.
Tandhjulenes tænder er som kroge, der kan tage fat i kæden. Med et mindre tandhjul skal der bruges færre kræfter for hver gang, tandhjulet trækkes rundt. Til gengæld skal tandhjulet så drejes flere gange rundt. På den måde kan man vælge den diameter på tandhjulet, som passer til de kræfter, man har.
Tromlen trækker transportbåndet rundt. Med en mindre diameter på tromlen skal der bruges færre kræfter for hver gang, tromlen trækkes rundt.
Til gengæld skal pedalerne så drejes flere gange rundt. På den måde kan man vælge den diameter på tromlen, som passer til de kræfter, man har.
Det kaldes udveksling.
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.