Guide til Cirkus Fysikus
Fordyb dig i sjove, forbløffende fysik-fænomener og bliv klogere på videnskaben bag dem.
I Cirkus Fysikus kan du lege dig til indblik i en fysiske og tekniske fænomener som fx gearing, trykluft og kraftoverførsel.
Fælles for de forunderlige fænomener i Cirkus Fysikus er, at de har stor praktisk betydning for dig i dagligdagen – selvom de måske gør deres møjsommelige arbejde i det skjulte, så du ikke tænker så meget over dem.
I Cirkus Fysikus kommer fænomenerne til deres ret, vi lader dig prøve kræfter med dem og fortæller om videnskaben bag.
Her er et par af de fænomener, du kan prøve kræfter med:
Gyrokufferten er en hel håbløs rejsepartner, for når man går rundt i sine egne tanker, vil kufferten en helt anden vej.
Hvem har ikke altid ønsket at efterprøve om man kan ligge på en seng, hvor madrassen består af spidse søm?
I Cirkus Fysikus opdager du, at det kan man sagtens!
Badebolden svæver forunderligt nok i luftstrømmen, og som om dét ikke var mærkeligt nok, så kan man med lidt behændighed spille bold mellem de to blæsere.
Tre ens sække opleves vidt forskellige at løfte med tovet. Med en talje eller to bliver den tunge sæk til at løfte fra gulvet – som var det magisk!
Hvordan er din kropsvægt fordelt? Kan du ligge fint i balance på denne særlige vippe? Kun ganske små bevægelser vipper dig op og ned, hvad er vandret for dig?
Bordpladen roterer og du skal eksperimentere med kugler, ringe og skiver: Hvordan triller de på tværs af bordet? Kan du få dem til at stå stille, mens bordet drejer lystigt?
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.